Referat 26/5-2011

Referat af møde i Det Arkæologiske Råd den 26. maj 2011 i Kulturarvsstyrelsen

Til stede: Lene Høst-Madsen, Mads Thagård Runge, Kristoffer Buck Pedersen, Mads, Holst, Bodil Bundgaard, Morten Søvsø

Fra Kulturarvsstyrelsen: Henrik Jarl Hansen, Dorte Veien og Birgit Andersen

Under punkt 1 – 4 deltog Katrine Lehmann, Museer

REFERENT

Birgit Andersen

Pkt. 1 Opfølgning af møde den 12. april

Der var intet til punktet.

Pkt. 2 Meddelelse fra fællesrådsmødet den 10. maj

Lene Høst-Madsen informerede fra fællesrådets møde den 10. maj, hvor man bl.a. havde diskuteret rammerne for den fremtidige rådsstruktur. De faglige råds repræsentanter havde udtrykt ønske om at bevare strukturen. Det Arkæologiske Råd fremhævede, at det som rådgiver for Kulturarvsstyrelsen i konkrete sager også ser rådet som en hensigtsmæssig organisering.

Lene Høst-Madsen oplyste, at kap. 8-arbejdet inden for nyere tid ikke var blevet diskuteret, men at hun snarest vil tage emnet op med Nyere Tids Råd.

Pkt. 3 Opfølgning på årsmøde på Nyborg Strand den 28. april

Der var enighed om, at Det Arkæologiske Råds årsmøde havde været et godt og aktivt møde.

Det blev aftalt, at Lene Høst-Madsen sammenfatter besvarelserne fra de fem

grupper, inden de sendes videre til arbejdsgruppen.

Mads Holst fremhævede, at rådet skal presse på for at få forskningselementet/publicering inddraget i forbindelse med en kommende revision af museumsloven, idet Danmark på det område, efter hans mening, ligger efter de lande, vi normalt sammenligner os med.

Dorte Veien bemærkede, at når der i nærmeste fremtid bliver mulighed for at formulere museumsstandarder for museernes virke, vil det være naturligt at se på forskningsmulighederne.

Kristoffer Buck Pedersen sagde, at museumsstandarderne kan vise, hvilke museer der kan leve op til kravene, og hvilke der ikke kan. Flere bemærkede, at der kunne opstå A- og B-museer, og det blev kort diskuteret, hvad der kunne forhindre en sådan udvikling. Det blev sammenfattet, at fremtidige hovedopgaver, som rådet skal forholde sig til i forbindelse med museumsudredningen, er 1) Forskning, 2) Rådsstruktur og 3) Sammenlægninger.

Om sammenlægninger blev det diskuteret, at proformamodeller, hvor museerne reelt kører videre som hidtil, ikke er en løsning. Bodil Bundgaard mente, at det skulle diskuteres, om større enheder nødvendigvis løser alle problemer. Flere tilsluttede sig, at både større og mindre enheder kan løse museernes opgaver.

Pkt. 4 Opfølgning af museumsudredningen

Kathrine Lehmann orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen i øjeblikket arbejder med en konkretisering af museumsudredningen. Det er styrelsens holdning, at en evt. kommende revideret rådsstruktur skal have museumsrepræsentanter i alle led, at der skal være en balance mellem demokratiske valg og udpegning, og at faglige udvalg skal opretholdes. Derudover arbejder man med at få inddraget repræsentanter fra andre sektorer for i højere grad at kunne inddrage forhold, der kan få indflydelse på museernes virke.

Der er derudover et ønske om at kunne diskutere forhold, der går på tværs af de faglige grupper.

Rådet kom med forslag, som vil indgå i senere overvejelser om den kommende rådsstruktur.

Bodil Bundgaard savnede en begrundelse i museumsudredningen for at ændre rådsstrukturen.

Mads Holst så en tendens imod at se museumsarkæologi over for universitetsarkæologi, hvor de faglige fællesskaber flyttes over til arkæologi i museumsregi. Han kommenterede idéerne om at inddrage andre kompetencer, idet han vurderede, at ved at lægge mere vægt på f.eks. formidling og turisme, ville der blive lagt mindre vægt på den faglige udvikling end tidligere. Ved at lægge vægt på museumsarbejdet udstikker man, efter Mads Holsts mening, samtidig rammer for udvalgenes arbejde. Han savnede endvidere internationale og faglige dimensioner.

Mads Runge syntes modsat, at det med de tilretninger/præciseringer af udkast til rådsstrukturen, som KUAS havde foretaget i forhold til det første udkast, nu ser fornuftigt ud. Der er således stadig demokratisk valgte repræsentanter fra museerne i alle led, og der er ikke tale om et hierarki mellem de forskellige råd og udvalg, men derimod om forskellige opgaver/kompetencer. Samlet set ser det for Mads Runge ud til, at de faglige råds funktioner bibeholdes, samtidig med at der sker en styrkelse ved en øget koordinering mellem udvalgene. Det bredere sammensat, strategiske udvalg kan også ses som en styrkelse af kulturarvsarbejdet.

Emner som, hvor store udvalg eller grupper man arbejder med og de faglige kompetencer, blev diskuteret. Der blev tillige diskuteret forholdet mellem ad hoc-udvalg og museumsudvalg, og der blev peget på faren for at svække det faglige

element ved en niveaudeling. Kathrine Lehmann afsluttede med at sige, at der fra nu af foregår et arbejde, og at styrelsen lytter til kommentarerne og gerne efterfølgende vil forelægge et skriftligt udspil for rådene.

Hun oplyste, at museumsudredningen nu er hos kulturministeren, at der skal være 1. ordførermøde i august, og at nogle af anbefalingerne kræver en lovændring.

Dorte Veien uddelte første udkast til et procespapir for det videre arbejde. I september skal der holdes et internatmøde og den 7. oktober et halvdagsseminar, hvor rådet skal arbejde med museumsstandarderne. Mads Holst anbefalede, at man også ser på erfaringerne fra andre lande.

En hurtig brainstorming vedrørende emner for arkæologiske museumsstandarder gav følgende temaer:

1) Efteruddannelse – en plan for efteruddannelse af arkæologerne

2) Forskningsmængde

3) Forskningsindhold i stillingsbeskrivelsen

4) Geografisk sammenhængende og antikvarisk bæredygtige arkæologiske ansvarsområder

5) Formidling

6) Driftsgrundlag

7) Økonomiske krav til den arkæologiske enhed

8) Specialisering og ekspertise udover basisydelsen

9) Strategi for brug af naturvidenskab og fundhåndtering/konservering

10) Kapitel 8-arbejdet inden for nyere tid. I så fald skal man sikre sig, at borgere ikke får forskellige svar fra samme museum

11) Minimumskrav til antallet af normerede stillinger i kapitel 8-arbejdet.

Det blev diskuteret, hvordan man håndterer kravet om, at lederen af den arkæologiske enhed skal have en phd-grad. Der kom flere løsningsmodeller, f.eks. at Kulturarvsstyrelsens strategiske pulje kan bruges til opgradere arkæologer. Men det blev også anbefalet, at styrelsen overvejer konsekvensen af et krav om lektorbedømmelse.

Også kommunerne skal informeres om, at det bliver sværere at tiltrække forskningsmidler for museumsansatte, der ikke er opgraderet.

Pkt. 5 Nationale Oversigter – En digital AUD

Fortidsminder forbereder en kravspecifikation til en kommende digital udgave af AUD (Arkæologiske Udgravninger i Danmark). Der vil være tale om en udvidelse af F&F’s funktionalitet, og styrelsen vil inddrage både rådets, de arkæologiske museers og universiteternes ønsker til gode søgemuligheder.

Der var umiddelbart ønsker om mulighed for retrospektive søgemuligheder, om et historisk atlas og adgang til udgravningsplaner samt adgang til rapporter. Mads Runge fremførte, at MUD potentielt vil kunne levere oplysninger på et langt mere detaljeret niveau end F&F og derfor vil kunne danne en velegnet baggrund for disse ønsker. Henrik Jarl var enig i dette synspunkt. Det vil derimod sandsynligvis ikke være hensigtsmæssigt med økonomiske oplysninger i større stil.

Pkt. 6 Status for de nationale og regionale strategier

Henrik Jarl Hansen oplyste, at der er et godt strategipapir på vej for den middelalderlige landbebyggelse. Det forventes helt færdigt i slutningen af juni. I forbindelse med rundspørgen om jernalderbebyggelsen er der nu indkommet mange svar fra museerne. Henrik Jarl Hansen benyttede lejligheden til at sige tak til museerne for de mange bidrag.

En rundspørge om ældre stenalder er netop udsendt.

Man vil imidlertid arbejde på at lade strategien for den middelalderlige landbebyggelse omfatte alle arkæologiske aspekter af middelalderen, og lade erfaringerne fra dette arbejde danne erfaringsgrundlag for det videre arbejde.

Rådet fandt, at der fortsat er behov for afklaring af de strukturelle rammer for udarbejdelse af strategierne, herunder økonomien. Tilsvarende bør implementeringen af strategierne i den arkæologiske virksomhed på museerne diskuteres.

Pkt. 7 Status for tilskud til dyrkningstruede/erosionstruede anlæg

Dorte Veien oplyste, at styrelsen snarest tager konkret stilling til årets bevillinger.

Det blev diskuteret, hvad man skal gøre i forbindelse med ansøgning til seminargravninger, hvor man har behov for at få svar om bevilling tidligt på året. Det blev oplyst, at i de situationer kan man søge året før og gøre opmærksom på de

specifikke vilkår. Derudover blev det oplyst, at der er nedsat følgegrupper til nogle større forskningsundersøgelser.

Pkt. 8 Beretningsstandarder

Birgit Andersen informerede om styrelsens deltagelse i en konference i Stockholm i marts med emnet ”Kvalitet i afrapporteringen – hvad er tilbage efter udgravningen?”.

Emnet blev kort diskuteret bl.a. de arkæologiske resultater i forhold til borgerne. Der var f.eks. et ønske om i stedet for den kulturhistoriske rapport at arbejde med andre formidlingstiltag som f.eks. at udarbejde en tekst til en bygherres

hjemmeside.

Et egentligt arbejde med nye beretningsstandarder kan først sættes på programmet i 2012 af hensyn til færdiggørelse af de andre arbejdsopgaver.

Pkt. 9 Forskningsevaluering i forbindelse med kvalitetsvurdering

Litteraturlister til de to arkæologiske museer, der skal kvalitetsvurderes i 2011, blev uddelt. Det drejer sig om Hørsholm Egns Museum og Moesgård Museum.

Pkt. 10 Meddelelser

Henrik Jarl Hansen informerede om kommende besparelser inden for centraladministrationen. Endvidere blev der informeret om, at Fortidsminder siden 1. maj har arbejdet i team med hhv. fredede fortidsminder, arkæologisager og tinglysning. Ordningen er et forsøg og det vil blive evalueret, om den er hensigtsmæssig.

Det blev oplyst, at Berit Pauly er gået på pension.