Referat 31/08-2005:

Møde i Det Arkæologiske Råd den 31. august 2005

Til stede: Jens Andresen, Keld Møller Hansen, Lennart S. Madsen, Martin Mikkelsen, Poul Otto Nielsen (til kl. 12.45), Otto Uldum.

Fra Fortidsmindekontoret: Erik Johansen, Anne Nørgård Jørgensen, John Pind, Susanne T. Simonsen, Birgit Andersen (ref.).

Torben Dehn deltog under punkt 10.

1. Meddelelser

Erik Johansen informerede om, at kulturministerens sommertur i år gik til Fyn. Der var her god mulighed for at diskutere sammenhænge og problematikker med ministeren.

Der er pr. 1. september oprettet tre selvstyrende team i Kulturarvsstyrelsen. Et for jura, et for økonomi og regnskab og et for formidling. Det betyder, at Susanne T. Simonsen og Bo Hansen flytter fra Fortidsmindekontoret. Hvordan arbejdsopgaverne i forbindelse med museumslovens kapitel 8 fremover vil blive tilrettelagt, er endnu ikke fastlagt, men der arbejdes på at formulere konkrete arbejdsopgaver til teamene.

Der blev udtrykt tilfredshed med, at motorvejsrapporten "Arkæologi og større vejanlæg" nu er trykt og udsendt i løbet af sommeren. Den kan forhåbentlig være med til at fremme og klargøre samarbejdet mellem Vejdirektoratet, museerne og Kulturarvsstyrelsen.

Fremtiden for "Arkæologiske udgravninger i Danmark" (AUD) blev diskuteret, efter at abonnenterne nu har fået meddelelse om, at publikationen fremover vil komme i digital form. Keld Møller Hansen fandt det vigtigt, at C 14-dateringerne stadig publiceres; han henstillede derfor til, at styrelsen arbejder på at etablere en elektronisk indgang til de naturvidenskabelige data. John Pind oplyste, at der snarest sendes meddelelse ud til museerne om, at indtastning af data for 2004 og 2005 kan begynde. Teksterne vil ikke blive redigeret, men det vil blive tjekket, at alle relevante oplysninger er oplyst. Der er imidlertid foreløbig kun tale om udgravningsdata, hvorimod der endnu ikke er taget stilling til inddatering af naturvidenskabelige data. Fortidsmindekontoret vurderer mulighederne herfor.

Erik Johansen lovede, at AUD vil fortsætte i det mindste som et udgravningskatalog.

Anne Nørgård Jørgensen oplyste, at den elektroniske indberetning af kulturarvsarealerne er lukket. Herefter kan nye arealer kun tilføjes ved fremsendelse af MapInfo-filer samt tekst eller indsendelse af kort. Karsten Kjer Michaelsen havde foreslået, at man nu prøver at få et overblik og foretager evaluering. Det blev besluttet at afvente arbejdets færdiggørelse, der vil ske i løbet af vinteren, før man foretager overordnede vurderinger. Kulturarvsarealer blev endvidere foreslået som et punkt på næste årsmøde.

2. Opfølgning af møde 3 den 25. maj 2005

Der har længe været behov for en vejledning i, hvordan man udfører forundersøgelser i gravhøje. Museet skal på baggrund heraf kunne udarbejde et realistisk budget, men skal samtidig have forårsaget så lidt skade på højen som muligt i tilfælde af, at bygherren vælger at friholde den. Erik Johansen foreslog, at vejledningen udarbejdes af en arbejdsgruppe, der foruden Kulturarvsstyrelsen består af to feltarkæologer, hvoraf Martin Mikkelsen er den ene. Fortidsmindekontoret kommer med et oplæg.

Vedrørende et notat om de udgifter til fortæring, som en bygherre kan pålægges, sender Kulturarvsstyrelsen et oplæg til rådets medlemmer til kommentering hurtigst muligt.

Der er nu kommet en vejledning i, hvordan en bygherres samlede anlægsomkostninger skal opgøres inden for de forskellige typer anlægsarbejder. Inden for råstofindvinding blev udgifter til transport fra udvindingssted til teglværk diskuteret. Den figurerer ikke i vejledningen, og da posten ofte er ganske stor, kan den få afgørende betydning for, om en råstofejer får tilsagn om tilskud til udgifterne til de arkæologiske undersøgelser. Kulturarvsstyrelsen lovede at tage stilling til denne omkostning.

Det blev oplyst, at der har været kontakt mellem Kulturarvsstyrelsen og Zoologisk Museum med henblik på et møde om registrering af kvartærzoologisk materiale. Ved mødet vil Keld Møller Hansen og Jens Andresen deltage.

Kulturarvsstyrelsen havde lovet at undersøge, om kulturministerens tale fra årsmødet er tilgængelig. Taler på ministeriets hjemmeside er tilgængelige.

3. Den økonomiske situation 2005

Status for den økonomiske situation var uddelt. Den 16. august var der 743.974,26 kr. til disposition. John Pind har kontaktet museerne for at registrere, om der er tilsagn om tilskud til bygherrer, der ikke bliver brugt.

Martin Mikkelsen udtrykte bekymring for den samlede størrelse af bevilgede bygherretilskud, der p.t. er på 8.189.859 kr. På hans foranledning blev der udarbejdet en oversigt over tilskuddenes fordeling på de forskellige anlægstyper. Der gives flest tilskud til råstofejere. Derefter er det til forskellige private bygherrer. Martin Mikkelsens bekymring gik bl.a. på, om det var museumslovens intention, idet incitamentet til at friholde derved blev undermineret. Erik Johansen oplyste, at incitamentet stadig er der, idet nogle råstofområder er blevet opgivet efter en vurdering af udgifter til arkæologiske undersøgelser. Martin Mikkelsen gjorde endvidere opmærksom på, at med den højkonjunktur, der i øjeblikket er inden for byggeriet, kan tilskudsbevillingerne vokse tilsvarende i år.

Erik Johansen bemærkede, at der samtidig er bevilget mere end 3 mio. kr. til de dyrkningstruede anlæg.

Keld Møller Hansen kunne oplyse, at der ofte gives tilladelse til indvinding på meget store områder. Indvinderne vælger derefter at friholde de fundne fortidsminder.

4. Information fra fællesrådsmødet

Lennart Madsen havde savnet ansøgninger til arkæologiske genstande fra ENB-puljen (genstande af enestående national betydning). Der var fordelt 2,5 mio. kr. ud af de 6 mio. kr. i puljen. De resterende 3,5 mio. kr. overføres til 2006. Han opfordrede til, at museerne sender ansøgninger ind.

Erik Johansen blev opfordret til at give en status for kommunalreformens indvirkning på museernes arbejde. Han kunne oplyse, at konkret information vil komme senere på året, men at det formentlig er givet, at der overføres forpligtelser til museerne. Det kan f.eks. være tilsyn, der overgår til Kulturarvsstyrelsen, men efterfølgende gennem en aftale uddelegeres til museer. En nærmere beskrivelse af opgaverne skal bl.a. ses i lyset af de økonomiske midler, der overføres fra amterne. Kommunerne overtager forpligtelser til pleje af fortidsminderne. Det er meningen, at Kulturarvsstyrelsen skal udarbejde bekendtgørelser og vejledninger om pleje, tilsyn osv.

Martin Mikkelsen påpegede det uheldige i, at et museum får to roller dels som tilsynshavende og dels som økonomisk interessent ved retablering af ødelagte fortidsminder. Der blev svaret, at Kulturarvsstyrelsen vil stå for påtaler, evt. politianmeldelser og lignende myndighedstiltag.

Lennart Madsen orienterede om, at de andre faglige udvalg har såkaldte satsningsområder, og det måske var værd at diskutere, om der er særlige anlægstyper, der i en periode skal sættes i centrum. Det blev besluttet at sætte punktet på næste dagsorden.

5. Digitale udgravningsberetninger

Poul Otto Nielsen refererede fra et møde om Skelhøj-undersøgelsen, at der nu er et omfattende digitalt materiale. Da det er Kulturarvsstyrelsen, der viderefører Det Kulturhistoriske Centralregister, har styrelsen dermed også nøglen til den elektroniske udgravningsberetning. Jens Andresen mente ikke, at der var kommet svar på, hvad der er styrelsens opgave i forbindelse med de digitale registre, og hvad der ikke er. Otto Uldum oplyste, at det ved en tidligere lejlighed var gjort klart, at Kulturarvsstyrelsen ikke påtager sig ansvaret for de digitale gravebøger ved at have software til alle indleverede data, men at der løbende vil ske vedligeholdelse og udvikling af Regin. Han mente, at format og opbevaring må knyttes sammen.

Erik Johansen sagde, at styrelsens muligheder for at opbevare digitale data må afklares på baggrund af en skriftlig henvendelse til Dokumentation. Fortidsmindekontorets indgang til beretningsarbejdet er at kontrollere, at en arkæologisk undersøgelse afsluttes med en afrapportering.

Lennart Madsen spurgte, om der foreligger en aftale mellem Kulturarvsstyrelsen og Nationalmuseet, og fik at vide, at der foreligger en praksis, men ikke en skriftlig aftale. Poul Otto Nielsen sagde, at det er museernes ansvar, at udgravningsdata opbevares og gemmes, men at Nationalmuseet arbejder på en plan for opbevaring. Lennart Madsen mente, at der måtte nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Kulturarvsstyrelsen (Dokumentation), Nationalmuseet og museerne, og at initiativet ligger hos Det Arkæologiske Råd. Det blev diskuteret, om det kun skulle dreje sig om opbevaring, eller om det også skulle omhandle ensartethed, udvælgelse og dokumentationsniveau. Jens Andresen påpegede, at det er en styrke, at man i Danmark har et centralt register. Otto Uldum mente, at format og opbevaring må knyttes sammen. Ambitionen må være at holde dataene tilgængelige. Det blev vedtaget, at Jens Andresen udarbejder et udkast til en henvendelse til Dokumentation. Det blev foreslået, at repræsentanter for dette kontor efterfølgende deltager i næste møde.

6. Kvalitetsvurdering af de arkæologiske museer

Kvalitetsvurdering fra 2004 af en række arkæologiske museer var sendt til rådets medlemmer med opfordring til at komme med kommentarer og gode råd til forbedring af arbejdet. Poul Otto Nielsen fandt, at der var mange fornuftige anbefalinger. Han savnede imidlertid, at de var mere konkrete i deres anbefalinger for det fremtidige arkæologiske arbejde.

Martin Mikkelsen mente, at det mest interessante var, om anbefalingerne følges op af nogle konsekvenser, hvis museerne sidder anbefalingerne overhørig. Erik Johansen bemærkede, at styrelsen naturligvis har myndighedsbeføjelser som et styringsinstrument.

Lennart Madsen konkluderede ved læsning af rapporterne, at forskningen har det svært på mange museer. Tilsyneladende er det svært at få publiceret. Erik Johansen kommenterede, at det er et meget uegalt billede, der tegner sig.

Lennart Madsen mente, at kvalitetsvurderingsarbejdet var en god øvelse, og når man er nået raden rundt, har man en baggrund for at kunne konkludere noget om vilkårene i museumsverdenen. Også Erik Johansen fandt, at man får et godt billede af forholdene på museerne.

Martin Mikkelsen foreslog, at man efter kvalitetsvurdering af flere museer kan tage forskningen og publiceringsmulighederne op.

7. Højt prioriterede, dyrkningstruede anlæg

Punktet var sat på, fordi nogle af rådets medlemmer havde den opfattelse, at der manglede prioriteringskriterier for denne gruppe anlæg, og at museerne i hvert fald ikke kender dem, ligesom de heller ikke kender den videre sagsgang.

Lennart Madsen mente, at der var usikkerhed om, hvorvidt der er tale om en egentlig pulje, og om hvem der prioriterer. Der var enighed om, at det er Det Arkæologiske Råd, der foretager den faglige prioritering. Martin Mikkelsen mente, at ikke alle ansøgninger er i en sådan stand, at de umiddelbart kan prioriteres.

Erik Johansen ridsede forhistorien op, idet det var Det Arkæologiske Råd, der i sin tid havde ønsket, at museerne sendte de anlæg ind, der er dyrkningstruede og af forskningsmæssig høj kvalitet. Det skete, efter at de dyrkningstruede anlæg under den forrige museumslov igennem nogle år var nedprioriteret som følge af det store pres på rigsantikvarens pulje til undersøgelser i forbindelse med privat anlægsarbejde. Det har aldrig været hensigten, at der skulle være en varig pulje for højt prioriterede anlæg; det har derimod været ønsket gennem en langsigtet prioritering at være i stand til at kanalisere midler over i lidt større undersøgelser, der til gengæld giver mere ny viden. Der var enighed om, at de højest prioriterede anlæg, hvortil der er en bevillingsmæssig binding, forbliver i denne pulje, men ellers ophører dens funktion, og man går over til to gange årligt i fællesskab at diskutere ud fra prioriteringsgrundlaget.

Det blev besluttet at tage emnet på dagsordenen på næste møde, hvor hvert rådsmedlem har opstillet specifikke prioriteringskriterier for hvert fagområde. Disse kriterier vil så blive sammenholdt med de dyrkningstruede anlæg, der er indsendt ansøgninger til.

8. Budgetlægning i forbindelse med arkæologisk overvågning

Museumsloven giver stadig mulighed for i visse situationer at anvende arkæologisk overvågning. Typisk er det i forbindelse med ledningsarbejder i vej eller gade. Undersøgelsen udspringer altid af bygherrens behov og som følge af anlægsarbejdets karakter. Undersøgelsen er en hybrid mellem en forundersøgelse og en undersøgelse. Kulturarvsstyrelsen vil vurdere igen, hvordan godkendelse af budgetter i forbindelse med overvågning skal håndteres ikke mindst i forhold til hjemmel og klagemuligheder.

9. Gensvar over for urigtige oplysninger i medierne

Odense Bys Museer havde anmodet rådet om at kommentere Kulturarvsstyrelsens rolle i en række situationer, bl.a. i forbindelse med fejlagtige oplysninger i medierne i forbindelse med bygherrefinansierede undersøgelser og samarbejdsproblemer med planmyndighederne. Erik Johansen fastslog, at Kulturarvsstyrelsen til hver en tid vil besvare direkte henvendelser og spørgsmål, men ikke vil blande sig i lokal presseomtale. Her må det berørte museum selv udrede misforståelser.

Rådet var også blevet bedt om at diskutere, om der for tiden foregår et skred i befolkningens holdning til den arkæologiske virksomhed, der bl.a. kommer til udtryk ved, at flere bygherrer vælger forundersøgelserne fra.

Det kunne umiddelbart se ud til, at der er geografiske forskelle på, om bygherrer henvender sig til museerne for at få foretaget forundersøgelser. Om der er andre årsager, kan belyses ved at spørge en række museer. Det blev vedtaget, at nogle af rådsmedlemmerne kontakter museer for at høre om deres erfaringer.

Erik Johansen refererede, at nogle offentlige bygherrer har været utilfredse med finansieringsbestemmelserne, som imidlertid for deres vedkommende også var gældende under den tidligere museumslov. Der kan spores en tendens til, at de store kommuner helt har integreret forundersøgelsesvirksomheden i sagsgangen, mens mindre kommuner i højere grad mærker det økonomiske pres.

10. Retablering af fredede fortidsminder

Lennart Madsen fremlagde en sag om retablering af en ødelagt gravhøj, hvor der i påtalen til lodsejeren bemærkes, at retableringen skal ske i samarbejde med det lokale museum. Han ønskede en klargøring af, hvad der menes med samarbejde.

Torben Dehn orienterede om, at det er amtet, der i forbindelse med sin tilsynsforpligtelse skriver påtaler til lodsejere, og at sagsforløbet principielt kan ske uden inddragelse af Kulturarvsstyrelsen. Ordlyden kan derfor veksle, alt efter hvilket amt der er tale om. Som oftest er styrelsen dog blevet hørt af pågældende amt. Normalt vil en lodsejer, der har fået en sådan påtale, henvende sig til museet inden retableringen for at få nærmere besked om fremgangsmåden. Hvis Kulturarvsstyrelsen inddrages, bør styrelsen præcisere, hvordan samarbejdet med museet skal forløbe. Generelt kan man opfordre museerne til at henvende sig til amtet og aftale en formulering, der ikke kan misforstås.

11. Lovovervågning

Susanne Thuesen Simonsen redegjorde for den lovovervågning, der vil blive foretaget i løbet af efteråret. Der vil i den forbindelse blive udsendt et brev med spørgsmål til museerne og relevante organisationer og myndigheder med henblik på at få belyst, om loven lever op til hensigten. Opmærksomheden vil især rette sig imod finansieringen af arkæologien, og hvorvidt fortidsminderne får indflydelse på jord- og anlægsarbejder. Efterfølgende vil der blive skrevet en redegørelse, der til januar afleveres til Folketingets Kulturudvalg. Der vil være en stram tidsplan, og museerne opfordres derfor til at overholde svarfristerne. Man skønner, at brevene vil blive udsendt i slutningen af september.

12. Strukturreformen – indledende drøftelser

Der var ingen nye informationer fra Kulturarvsstyrelsen, men et løfte om, at rådet ikke vil blive holdt uden for forløbet.

13. Eventuelt

Otto Uldum fremlagde en aktuel marinarkæologisk sag. Det blev i den forbindelse oplyst, at når styrelsen stiller et vilkår om, at der skal foretages en marinarkæologisk undersøgelse, kan man ikke stille krav om, at bygherren skal anvende et bestemt mandskab. Kulturarvsstyrelsen skal imidlertid godkende dels det mandskab, der skal stå for undersøgelsen, dels et oplæg om undersøgelsens omfang og metode.

Referent: Birgit Andersen