Referat 7/12 - 2010

Referat af møde i Det Arkæologiske Råd den 7. december 2010 i Kulturarvsstyrelsen

Til stede: Lennart S. Madsen, Hugo Hvid Sørensen, Martin Mikkelsen, Per Ole Rindel, Michael Andersen, Otto Uldum og Lene Høst-Madsen

Fra Kulturarvsstyrelsen: Henrik Jarl Hansen, Dorte Veien og Birgit Andersen.

Under pkt. 2 deltog Claus Dam og Christian Ertmann

Afbud: Keld Møller Hansen  

REFERENT Birgit Andersen

Pkt. 1 Opfølgning fra sidste møde

Fund og Fortidsminder

Som opfølgning på oversigten over de hyppigste fejl, som brugerne af Fund og Fortidsminder gør, informerede Henrik Jarl Hansen om, at styrelsen har sendt breve til museernes ledere og superbrugere med oplysning om status for kvaliteten og omfanget af brugen af databasen. Det udløste en vis bekymring i rådet for, om det kunne forsinke opdateringerne af de gamle lokaliteter, men styrelsen lovede dette kan ske hurtigst muligt.

Rådighedssummen

Rådet opfordrede kraftigt styrelsen til at informere om proceduren for prioritering af rådighedssummen inden prioriteringsmødet og f.eks. informere om evt. faste takster til trykning og seminarer.

Pkt. 2 Den internationale evaluering af vidensudvikling

Henrik Jarl Hansen informerede om, at handleplanen, der opfølger den internationale evaluering, nu har været en nyhed på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Kulturarvsstyrelsen har iværksat et pilotprojekt for en national strategi med ”den middelalderlige landbebyggelse”. Lennart S. Madsen kunne informere om, at gruppens første møde er aftalt. Han bemærkede endvidere, at indholdet af panelets anbefalinger for en stor del vil være sammenfaldende med punkter i rådets testamente.

Martin Mikkelsen opfordrede til, at kommissoriet for pilotprojektet får et punkt, der hedder ”Udblik til geografiske naboområder” samt et punkt om naturvidenskabelige strategier. Dette blev vedtaget.

De nationale oversigter er væsentlige, fordi de i høj grad vil være med til at danne baggrund for strategierne. De vil derfor også blive iværksat i det kommende år med Fund og Fortidsminder som en vigtig reference. Det vil være et arbejde for det kommende råd. Det afgående råd tilbød dog at hjælpe, hvor det kunne være nødvendigt.

Arbejdet med beretningsstandarder vil også blive iværksat, da de er væsentligt for at arbejde videre med den faglige argumentation og det forskningsmæssige potentiale for undersøgelsesarbejdet. En ny beretningsstandard kan være med til at understøtte ønsker for det kommende arkæologiske arbejde.

Hvad angår arbejdet for øgede arkæologiske publikationsmuligheder, bemærkede Lennart S. Madsen, at det ville være ærgerligt, hvis planerne for publikationen ville strande allerede i starten.

Pkt. 3 Arbejdsgruppen for uddannelse og forskning

Det afgående råd vil opfordre det kommende råd til at bibeholde arbejdsgruppen, og det var Per Ole Rindels forslag at bibeholde gruppens nuværende sammensætning. En første opgave kunne være at arbejde med forslag til et medie for publikation af undersøgelsesresultater.

Pkt. 4 Aftale mellem de arkæologiske museer og NatArk

Kulturarvsstyrelsen oplyste, at aftaleformularen mellem museer og naturvidenskabelige institutioner bliver lagt på styrelsens hjemmeside.

Det blev endvidere diskuteret, at publikationsrettighederne for den enkelte arkæolog må være en aftale, der afklares i ansættelsesforholdet.

Pkt. 5 Diverse søgemuligheder

5 a. Orientering om DigDag-projektet (DigDagitalt atlas over Danmarks historisk- Administratiove Geografi)

Atlasset er en fælleshistorisk–geografisk database om Danmarks administrative enheder. 

Målet er at etablere en infrastruktur for forskning inden for dansk historie, arkæologi, navne, statistik og geografi fra 1600 til nutiden, samt at udarbejde en webbaseret søgemaskine.

Det vil herefter bl.a. være muligt at se ejerlav og sogne på forskellige tidspunkter.

Web-adressen er DigDag.dk

5 b. Orientering om nye webservices i Fund og Fortidsminder: WMS og WFS.

Indtil nu har det kun været muligt at hente geodata fra Fund og Fortidsminder ind i egne systemer ved at downloade GIS-data fra hjemmesiden. Nu er det muligt at trække data ind direkte via nye webservices ved hjælp at følgende links:

Web Map Service (WMS):

www.kulturarv.dk/ffpublic/wms/ows ities

Web Feature Service (WFS):

http://www.kulturarv.dk/ffpublic/wfs/ows?service=wfs

WMS står for Web Map Service

WFS står for Web Feature Service

5 c. Udredning om digitalisering og digitaliseringspraksis i de danske museers samlinger

Christian Ertmann informerede om et udredningsarbejde, der er iværksat om museernes registreringspraksis. Udgangspunktet er, at der i et stykke tid har været drøftelser om anvendelsen og omfanget af de centrale registre bl.a. Reginsystemet, som bruges til registrering af kunst- og kulturhistoriske genstande.

Kulturministeriets overordnede it-strategi for området angiver, at der skal være fokus på at etablere en fælles digital infrastruktur på museumsområdet ved at konsolidere og efterfølgende udvikle systemer i fælles regi.

Der er fokus på, hvilke behov for systemer man kan kortlægge inden for de forskellige museumstyper. Der vil derfor blive holdt workshops med repræsentanter for de kunst- og kulturhistoriske museer. Møderne bliver holdt i januar, og man regner med, at arbejdet er færdigt i løbet af foråret.

Til arbejdet er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kulturarvsstyrelsen, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og repræsentanter for hhv. et kunst- og et kulturhistorisk museum foruden Kulturministeriets Koncerncenter.

Ansvaret for de centrale registre vil fortsat være i Kulturarvsstyrelsen.

Lennart S. Madsen fremhævede, at det var vigtigt at få beskrevet de registreringsmæssige problemer. Det blev oplyst, at museer med arkæologisk ansvarsområde er stærkt repræsenteret i de workshops, der er indkaldt til.

Pkt. 6 Rådets årsmøde den 8. februar 2011

Årsmødet holdes i Slagelse Musikhus kl. 10 - 16.

På dagsordenen blev foreslået følgende:

1. Rådets årsberetning og testamente

2. Information fra Fortidsminder/Kulturarvsstyrelsen

3. Anbefalinger fra rådets arbejdsgruppe for forskning og uddannelse v. Per Ole Rindel

4. Frokost

5. Udfordringer i den internationale evaluering v. Erik Johansen

6. ”Journal of Danish Archaeology – a possible ressurction” v. Per Kristian Madsen, Nationalmuseet

7.  "De senere års forskning i relation til den arkæologiske udgravningsvirksomhed i Danmark - positive tendenser" v. Ulla Lund Hansen, Københavns Universitet

8. Diskussion og spørgsmål

9. Eventuelt

Pkt. 7 Kommende temadag om forundersøgelsesstrategi

Temadagen holdes i mart i Haderslev.

Der blev foreslået emner som forundersøgelsesstrategi forud for motorvejsbyggeri og andre større anlægsarbejder (Metrobyggeriet), forundersøgelser i det åbne land, sonderende forundersøgelser og krav til resultatet af en forundersøgelse i forhold til videre undersøgelse og budget.

Pkt. 8 Rådets testamente

Lennart S. Madsen udarbejder forslag til punkter til rådets testamente, og sender dem efterfølgende til de andre rådsmedlemmer.

Pkt. 9 Argumenter for undersøgelsesbudgetter

Et par aktuelle undersøgelsesbudgetter med tilhørende argumentation for de arkæologiske undersøgelser blev diskuteret. Per Ole Rindel var dels bekymret for, hvor lidt der var kommet ud af forundersøgelserne, dels for hvor få argumenter der ledsagede meget store budgetter.

Årsagen til den manglende argumentation blev diskuteret, og der var forslag om udarbejdelse af et skema, der tvinger til formulering af faglige overvejelser og reflektioner. Det blev i stedet aftalt, at Kulturarvsstyrelsen formulerer nogle punkter, som skal indgå i museernes faglige argumentation for videre undersøgelse og for budgettet.

Pkt. 10 Det Arkæologiske Råd 2011 – 2013

Det kommende arkæologiske råd kommer til at bestå af:

Lene Høst-Madsen, Københavns Museum, formand

Mads Runge, Odense Bys Museer, næstformand

Kristoffer Buck Pedersen, Museerne Vordingborg

Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer

Bodil Bundgaard Rasmussen, Nationalmuseet

Mads Holst, Aarhus Universitet

Niels Terkildsen, Holstebro Museum er suppleant.

Der aftaltes et møde i januar mellem det afgående og det kommende råd, hvor der vil finde en ”overdragelse” sted.

Pkt. 11 Meddelelser

a. Anlæg af jernbanestrækningerne København – Ringsted og Lejre - Vipperød

Kulturarvsstyrelsen og Banedanmark er i øjeblikket ved at indgå en samarbejdsaftale om de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med ovenstående banestrækninger.

Aftalen vil sikre, at de arkæologiske undersøgelser inkl. budgetgodkendelser vil ske så tæt på sædvanlig praksis, som det er muligt inden for anlægslovenes rammer.

b. Status for Metroarbejdet

Mundtlig information.

c. Tilsynet

Tilsynet med de fredede fortidsminder har de facto været i gang siden 2008. På trods af digitale problemer i forbindelse med omlægningen af tilsynsapplikationen har tilsynsmuseerne siden da gennemført i alt 15.314 tilsyn svarende til, at ca. halvdelen af de i alt 33.000 fredede fortidsminder nu er blevet tilset. Styrelsen har endnu ikke helt overblik over, hvor mange overtrædelser, der er blevet konstateret i den forbindelse, da der stadig er en del analoge tilsyn, der mangler at blive indberettet. Da der dog skønsvis er konstateret overtrædelser på ca. hvert tredje fortidsminde, svarer det til, at der indtil videre er konstateret ca. 5.000 overtrædelser, hvoraf 65 % (ca. 3.250) drejer sig om overtrædelser af 2-meter bræmmen, og de sidste 35 % (ca. 1.750) drejer sig om tilstandsændringer. Alle overtrædelser af 2 meter bræmmen bliver indberettet til FødevareErhverv, hvis fortidsmindet ligger på et dyrket areal, der er søgt landbrugsstøtte til, hvorefter landbrugerens støtte reduceres. Landbrugeren modtager samtidig et påbud om lovliggørelse i henhold til museumslovens § 29f. Alle tilstandsændringerne bliver sagsbehandlet i henhold til museumslovens § 29e, dvs. at lodsejer modtager et påbud fra styrelsen om lovliggørelse af forholdene.

De administrative omlægninger af tilsynsordningen internt i Kulturarvsstyrelsen betyder, at det overordnede ansvar for tilrettelæggelse af opgaven er forankret i Bevaringssektionen, mens sagsbehandlingen af overtrædelserne ligger forankret i Fortidsminder.

Den nuværende tilsynsrunde forventes afsluttet ved udgangen af 2012.

c. Arkæologiske undersøgelser i fredede fortidsminder

Mundtlig information.

Pkt. 12 Eventuelt

Der var intet til punktet.

Sidst opdateret  2.01.2012
Kontaktperson Konsulent, cand.mag. Birgit Andersen
Tlf:
33745213
Email:
birgan@remove-this.kulturarv.dk