Referat 8/6 - 2010

Referat af møde i Det Arkæologiske Råd den 8. juni 2010 i Kulturarvsstyrelsen

 

Til stede: Lennart S. Madsen, Keld Møller Hansen, Hugo Hvid Sørensen, Martin Mikkelsen, Per Ole Rindel og Otto Uldum

Fra Kulturarvsstyrelsen: Henrik Jarl Hansen, Dorte Veien og Birgit Andersen. Ole Winther fra Museer deltog under en del af pkt. 2.

Afbud: Michael Andersen  

Referent: Birgit Andersen

 

Pkt. 1 Opfølgning fra sidste møde

Hugo Hvid Sørensen og Lennart S. Madsen tager inden næste møde kontakt til den naturvidenskabelige netværksgruppe.

Pkt. 2 Den internationale evaluering af vidensudvikling

Det blev oplyst, at rapporten om den internationale evaluering vil blive præsenteret på hjemmesiden som en nyhed med et link til rapporten, der allerede kan læses på hjemmesiden.

Ole Winther informerede om, at den internationale evaluering indgår som en del af den igangværende museumsudredning. De overordnede spørgsmål, der er stillet, er bl.a. museernes visioner og rolle i det 21. århundrede, på hvilke niveauer de varetager de enkelte opgaver bedst - lokalt, regionalt og nationalt, samt hvordan der kan etableres en gennemskuelig støttestruktur. Der afholdes et sidste temamøde på denne side af sommerferien d. 11. juni om kvalitet og bæredygtighed, og dermed er den fase af forarbejderne slut. Henover sommeren bliver der skrevet en midtvejsrapport, som skal præsenteres for referencegruppen.

Midtvejsrapporten offentliggøres i september, hvorefter de mange interessenter kan byde ind på den med kommentarer og forslag. Endelig afholdes et par temamøder mere i efteråret. Til slut får kulturministeren den færdige rapport i begyndelsen af 2011.

Alle aspekter af det internationale panels anbefalinger i den internationale evaluering tages op i museumsudredningen. Ole Winther kunne ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvor konklusionerne peger hen.

Martin Mikkelsen var bekymret for, om kommunernes repræsentanter var kommet til orde på workshopperne i Nyborg d. 10. maj, og Ole Winther gav ham ret i, at i øjeblikket har kommunerne travlt med mange andre ting.

Lennart S. Madsen spurgte til, hvilken rolle Det Arkæologiske Råd skulle spille i den internationale evaluering. Henrik Jarl Hansen bekræftede, at rådet får en rolle i processen. Han forestillede sig et makkerskab mellem rådet og Kulturarvsstyrelsen med tovholdere i styrelsen.

Martin Mikkelsen kommenterede evalueringsrapporten. Han havde ventet en større uafhængighed i forhold til Kulturarvsstyrelsen. Otto Uldum mente, at rapporten var meget operativ. Den var let at læse, let at forstå og let at arbejde efter. Flere savnede henvisninger til baggrundsmaterialet for opsummeringerne og mente, at man ikke fik et realistisk billede af, hvor mange undersøgelser der er publiceret.

Dorte Veien opfordrede rådet til at komme med input, som styrelsen kan indarbejde i en handlingsplan. Efter disse indledende bemærkninger gik rådet over til at kommentere de enkelte punkter.

Vedr.: kap. 5.1. Produktion af viden. Beretningernes kvalitet

Lennart S. Madsen bemærkede, at der skal et udviklingsarbejde til for at udvikle de arkæologiske beretninger. Martin Mikkelsen pegede dog på, at der er en risiko for, at arkæologerne bliver bundet af en beretningsstandard, sådan at de relevante refleksioner ikke kommer med. Hugo Hvid Sørensen foreslog, at der indføres et afsnit med museets ”vurdering”. Per Ole Rindel kommenterede, at allerede inden undersøgelsen bør man reflektere over strategi, problematik osv.

Lennart S. Madsen bemærkede hertil, at perspektiver formuleres i en dialog, og at arkæologerne generelt er bange for at havne i en stiv, svensk model, hvor strategien er lagt fast på forhånd. Der var enighed om, at ingen ønskede de arkæologiske undersøgelser fastlåst fra starten. Martin Mikkelsen mente, at der ofte mangler tid til at vurdere og revurdere budget og undersøgelsesmetode. Dorte Veien bemærkede, det altid er fornuftigt at tage sig tid til at reflektere over tingene, når der er behov for det. Her er der måske en kultur, der skal ændres.

Per Ole Rindel svarede, at det hænger sammen med vores praksis, hvor vi ikke spørger, hvordan vi kan underbygge vores teori.

Keld Møller Hansen mente, at det er vigtigt for alle arkæologiske museer at komme frem til en undersøgelse, man kan stå inde for. Hvis det er en større, perspektivrig undersøgelse, bliver den først interessant, når man har reflekteret over den. Man bør arbejde med sine refleksioner og standse op og foretage en midtvejsevaluering. Ved en gængs undersøgelse kan det imidlertid være uinteressant og kunstigt.

Lennart S. Madsen anbefalede, at der nedsættes et udvalg.

5.1. Produktion af viden. En klar national og regional strategi

Det blev diskuteret, om punktet i bund og grund handlede om, hvordan der skal forskes, og om en begrundelse for, hvorfor en bygherre skal betale, og en anden ikke, eller om det især drejer sig om at tilgængeliggøre og producere viden.

Dorte Veien opfordrede til, at man tager diskussionen om oftere at knytte følgegrupper til undersøgelser. Martin Mikkelsen foreslog, at der kunne rejses midler til de undersøgelser, hvor der kræves en ekstra indsats. Det fik rådet til at diskutere, om temadagene i fremtiden skal være lidt mere metodiske.

Det blev også foreslået, at der udarbejdes komplet dækkende periodeoversigter, som man skal relatere sine undersøgelser til både før, under og efter udgravningen. Periodeoversigterne skal omfatte en sammenfatning eller syntese udarbejdet af en ekspert eller ekspertgruppe. Evt. skal syntesen sendes til et par udenlandske arkæologer for at få input udefra.

Vedr.: Strukturen i opgaveløsningen

Det blev bemærket, at det ikke kun er museernes størrelse, der har betydning, men også homogenitet i og prioritering af opgaveløsningen.

Udgifter til publikation indeholdt i undersøgelsesbudgettet?

Det var vurderingen, at en sådan ændring af praksis vil kræve en egentlig lovændring. Martin Mikkelsen gjorde opmærksom på, at i Danmark er der mange, meget små undersøgelser, der vanskeligt kan bære en egentlig publikation i sig selv.

Dorte Veien bemærkede hertil, at en del forundersøgelser kunne afsluttes i forundersøgelsesfasen.

Mulighederne for at etablere en ”publikation” med videnskabelige resultater af undersøgelser på internationalt niveau

Kulturarvsstyrelsen oplyste, at den afsøger muligheder for en sådan publikationsvirksomhed, men gjorde også opmærksom på, at formodentlig ikke alle panelets anbefalinger vil kunne kan efterkommes.

Lennart S. Madsen foreslog, at Kulturarvsstyrelsen eller Det Arkæologiske Råd nedsætter nogle grupper, der udarbejder en status for forskningen for den enkelte arkæologiske periode. Man kunne forestille sig en gruppe med en løbende udskiftning af deltagere med dem, der især beskæftiger sig med en periode. Gruppen kunne bl.a. være med til at fastholde perspektiver og kunne arbejde med prioritering. Det blev foreslået, at et medlem af Det Arkæologiske Råd kunne være ankermand, sådan at styrelsen altid ville vide, hvem den skulle kontakte. I en sådan gruppe vil universiteterne også have deres naturlige plads, og man ville kunne afholde seminarer mm.

Dorte Veien mindede om, at også arkæologisk metode og naturvidenskab skal tages med, og at periodevise oversigter samtidig ajourføres. Henrik Jarl Hansen mente, at det er den model, der skal arbejdes videre med. Når det nye råd tiltræder i januar 2011 kan man genoverveje, hvordan det skal foregå i praksis. Keld Møller Hansen bemærkede, at universiteterne og internationale eksperter skal inddrages.

Kulturarvsstyrelsen afsætter de fornødne ressourcer til at vedligeholde og udbygge databasen Fund og Fortidsminder

Styrelsen oplyste, at det punkt følges der op på.

Det blev aftalt, at Den internationale evaluering sættes på dagsordenen på augustmødet.  

Pkt. 3 Arbejdsgruppen for uddannelse og forskning

Per Ole Rindel informerede fra det tværgående arbejdsmøde på Moesgård d. 11. maj. Det havde været konstruktivt og med stor åbenhed over for samarbejdet. Der vil senere komme et egentligt referat.

Følgende punkter var deltagerne blevet enige om:

· Af økonomiske årsager foregår alt samarbejde i projekter

· At seminargravninger i nærheden af aktuelle undersøgelser i forbindelse med anlægsarbejder vil kunne give et bredere forskningsmæssigt udbytte

· En turnusordning på forskellige institutioner det første år efter at arkæologerne har afsluttet deres uddannelse

· Opgradering af de nationale forskningspublikationsmuligheder

· En publikationspulje til de højest prioriterede undersøgelser

· Et forum for publikationer · Efteruddannelse herunder videreuddannelse og opdatering

· Nyere tid. Mere fokus på nyere tids materielle kultur.

Der var stor villighed til at påtage sig nye opgaver, gerne ud over almindelig mødeaktivitet.

Arbejdsgruppen sættes på dagsordenen på augustmødet.

Pkt. 4 Flængholm NV, en marinarkæologisk lokalitet

Otto Uldum pegede på, at der i den aktuelle sag ikke er inviteret til samarbejde på tværs af ansvarsgrænserne, og han lagde vægt på, at det er det ansvarshavende museum, der skal have initiativet.

Martin Mikkelsen og Keld Møller Hansen bemærkede, at det er det arkæologiske objekt, der skal være i fokus, og selvom de var enige i, at der skal være et samarbejde, mente de, at hvis der er andre museer, der har ressourcer, skal man ikke hindre, at en undersøgelse udføres. Lennart S. Madsen pointerede, at det må være et krav, at det ansvarshavende museum bliver hørt.

Det er rådets opfattelse, at det som udgangspunk bør være de marinarkæologiske museer, som udfører marinarkæologiske undersøgelser. I en situation som denne, hvor et arkæologisk museum uden marinarkæologisk kompetence ansøger om tilladelse til at udføre en undersøgelse på en erosionstruet marinarkæologisk lokalitet, og hvor det pågældende marinarkæologiske museum ikke har planer om aktiviteter, er det imidlertid rådets vurdering, at der kan gives tilladelse til undersøgelsen.

Følgende to vilkår skal dog ifølge rådet være opfyldt, inden der kan dispenseres: 1) ansøger skal invitere det pågældende marinarkæologiske museum til at samarbejde i projektet og 2) den ansvarlige for tilrettelæggelse, udførelse og afrapportering af undersøgelsen er kompetent, faguddannet og udannet erhvervsdykker.  

Pkt. 5 Opfølgning af Museumsmøde d. 10. maj

Der var generel kritik af, at Kulturarvsstyrelsen ikke brugte mødet til at mødes med museerne som samarbejdspartnere.

Martin Mikkelsen gjorde opmærksom på, at mange af deltagerne ikke havde forstået, at der var forskel på de kommunale og de selvejende museer.  

Pkt. 6 Rådets årsmøde 16. november 2010

Det blev oplyst, at i fremtiden forsøger de fire råd at holde deres årsmøder den samme dag og gerne i forlængelse af Kulturarvsstyrelsens årsmøde.

Dagsorden for mødet d. 16. november sættes på dagsordenen på augustmødet.  

Pkt. 7 Kommende temadage

Der var følgende forslag til kommende temadage:

· Nyere tids arkæologi

· Vikingetidens gravpladser

· Forundersøgelsesstrategier (herunder nondestruktive metoder)

Muligheden for at lade de nondestruktive metoder indgå i den arkæologiske værktøjskasse blev diskuteret.

Hugo Hvid Sørensen foreslog, at styrelsen tager emnet med på årsmødet som et selvstændigt punkt.

Per Ole Rindel ville diskutere, hvad succeskriterierne er for fund af visse fundtyper. Hvor mange store gravpladser findes ved forundersøgelser? I hvilken grad skal vi afklare udstrækning, datering og bevaring ved en forundersøgelse?

Det blev besluttet at sætte forarbejderne til temadagen i gang, inden det nye råd tiltræder.

Emnet sættes på dagsorden på næste møde.  

Pkt. 8 Meddelelser

a. Information fra Fortidsminder

Henrik Jarl Hansen informerede om, at Dorthe Kaldal Mikkelsen er ansat i Fortidsminder fra d. 15. august 2010.

Det blev endvidere oplyst, at Fortidsminders sagsbehandlere nu er inddelt i hhv. et øst- og et vestteam. Udgangspunktet for organiseringen er sparring og fællesskab over for sagerne. Museerne vil fortsat have en fast sagsbehandler. Museerne vil blive orienteret, når fordelingen af områder er klar.

Endelig er nu tilsynet flyttet over i den nye bevaringsenhed. Præcis hvor grænsen for administrationen af sagerne skal trækkes, er endnu ikke afgjort.

b. Styrelsens opfølgning på Det Arkæologiske Råds konsulentrolle

Emnet blev diskuteret på mødet d. 13. april, men det bør også ses i sammenhæng med dagsordenens pkt. 2: Den internationale evaluering, hvor panelets anbefaling klart peger på, at den arkæologiske viden skal være tilgængelig og dermed kunne danne baggrund for prioritering og faglige strategier.

Der skal derfor findes en model for, hvordan Kulturarvsstyrelsens viden om igangværende arkæologiske undersøgelser kommer til rådets kendskab og omvendt, hvordan de nyeste faglige resultater bliver perspektiveret for Fortidsminders sagsbehandlere.

Viden om arkæologiske undersøgelser kan være

· viden generelt (hvor graver museer? hvilke perioder undersøges?)

· undersøgelsesstrategi og perspektiver for særlige undersøgelser

· forskningsstrategier.

Styrelsen vil i første omgang fokusere på at udnytte mulighederne i Fund og Fortidsminder, hvor man har adgang til følgende søgemuligheder: stednavn, stednr., sb.nr., sognenavn, anlægstype, datering, begivenhedstype, museumsakronym, journalnr., ansvarlig person og fritekst.

Martin Mikkelsen spurgte konkret til, hvordan styrelsen sikrer, at museerne giver kvalificerede informationer til Fund og Fortidsminder. Henrik Jarl Hansen svarede, at på nuværende tidspunkt har 20 museer været på kursus, og flere kurser planlægges.

Henrik Jarl Hansen bemærkede, at emnet bør tages med på Fortidsminders beretning på årsmødet.

c. Samarbejde med Vejdirektoratet om opdatering af vejledning

Næste møde i arbejdsgruppen holdes d. 15. juni. Vejdirektoratet begynder nu på den skriftlige bearbejdning af samarbejdsvejledningen.

d. Nordisk Arkæologisk Sagsbehandlergruppe

Kulturarvsstyrelsen deltog d. 4. maj i et netværksmøde med repræsentanter fra de finske, svenske og norske rigsantikvarer. Der var enighed om, at lignende møder skal afholdes årligt, og næste møde vil foregå i Oslo i foråret 2011. I første omgang informerede deltagerne hinanden om de udviklingsarbejder, hver især arbejder med. I Norge arbejder man i øjeblikket med en storstilet og ambitiøs strategisk plan for forvaltning af fortidsminder og kulturmiljøer i perioden 2010-2020. I Sverige overvejer man at indlede noget lignende, mens Kulturarvsstyrelsen informerede om de planlagte opfølgninger på den internationale evaluering.

e. Status for Fund og Fortidsminder

Kulturarvsstyrelsen har godkendt driftsprøven på Fund og Fortidsminder. Driftsprøven er afholdt i perioden 22. april til 28. maj. Superbrugerne på museerne har haft adgang til systemet under driftsprøven, og omkring halvdelen af superbrugerne har registreret i Fund og Fortidsminder. Styrelsen opretter nu øvrige brugere efter indstilling fra museernes superbrugere. Under driftsprøven har der vist sig fejl, som vil blive afhjulpet. Der er også kommet forslag til forbedringer og ønsker om ny funktionalitet, som styrelsen samler på en liste til den videre udvikling af Fund og Fortidsminder.

Flere gjorde opmærksom på, at det er et savn, at ældre lokaliteter ikke kan opdateres i øjeblikket. Muligheden for at opdatere kommer tilbage senere.

Styrelsen oplyste endvidere, at den endnu mangler at gennemføre en evalueringsproces med leverandøren.

f. Kulturarvsstyrelsens svar til Gilleleje Museum

Konklusionen i styrelsens brev er, at museerne, hvis de kommer ud for den situation, at bygherren udsætter eller helt annullerer den arkæologiske undersøgelse, bringer ”aftalen” til ophør, og derved ikke kommer til at bruge undersøgelsespengene til lønomkostninger, der ikke kan afholdes i forbindelse med den arkæologiske undersøgelse.

Dette forhindrer imidlertid ikke, at museer ansættelsesretligt er forpligtet af den (særlige) ansættelsesaftale, der måtte være indgået med en person. Da det ser ud til at være konkrete problemer for museerne, foreslår Kulturarvsstyrelsen, at der i budgetterne indsættes en passus om, at bygherren er ansvarlig for omkostninger, som påføres museet som følge af, at bygherren enten udsætter undersøgelsen eller helt aflyser den. I så fald er det vigtigt, at det af budgettet eller andetsteds klart fremgår, hvilke aftaler der er indgået mellem museum og bygherre. Det pointeres, at det også er vigtigt, at museerne er opmærksomme på deres forpligtelse til at begrænse tabet mest muligt, f.eks. ved at vedkommende arkæolog varetager andre opgaver for museet, hvis det er muligt.

Styrelsen overvejer en passus til følgebrevene og sætter den ind i vejledningen. Det blev aftalt, at museerne får meddelelse, når der rettes i vejledningen.

g. Fællesrådet

Lennart S. Madsen informerede om det møde, som formændene for de fire råd havde indkaldt styrelsen til for at få mødeaktiviteten i fællesrådet i gang igen. Det var her aftalt, at der holdes et fællesrådsmøde i slutningen af august. Det var bl.a. nævnt, at der er behov for at tale om standarder i forbindelse med rådighedssummen.

h. Dyrkningstruede lokaliteter

Styrelsen informerede kort om, at der i forbindelse med sagsbehandlingen havde været overvejelser om insitu-bevaring, og at denne mulighed vil blive inddraget i næste års ansøgningsrunde. Kulturarvsstyrelsen oplyste, at det er besluttet at uddele 3,1 mio. kr., og at der snarest vil blive sendt afslags- og bevillingsskrivelser.

Pkt. 9 Eventuelt

Der var ikke noget til punktet.

 Næste møde holdes d. 24. august.