Referat 22/05-2008:

Møde i Det Kunsthistoriske Faglige Råd den 22. maj 2008

Mødedeltagere: Dorthe Aagesen, Ane Hejlskov Larsen, Ulla Houkjær, Mona Jensen, Gertrud Oelsner
Frank Rechendorff Møller, Louise Straarup-Hansen, Hanne Jönsson (referent)

Forhindret: Tine Blicher-Moritz

Pkt. 1. Udpegning af bestyrelsesmedlem til Hermod Lannungs Museumsfond pr. 1. juli 2008.

Hermod Lannungs Museumsfond har til formål at yde støtte til: Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Det danske Kunstindustrimuseum, Vestsjællands Kunstmuseum og Kronborg Slot. Fonden ledes ifølge sine vedtægter af en bestyrelse på tre medlemmer. Heraf udpeger Kulturarvsstyrelsens Kunsthistoriske Faglige Råd et medlem og Organisationen af Danske Museer to – et medlem med kunsthistorisk baggrund og et med kulturhistorisk baggrund.

Personer, der har tilknytning til de museer, som fonden har til formål at støtte, kan ikke udpeges som bestyrelsesmedlemmer. Udpegningen sker for fem år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Det Kunsthistoriske Faglige Råd udpegede Gertrud Oelsner, Fuglsang Kunstmuseum, som nyt bestyrelsesmedlem af Hermod Lannungs Museumsfond. Udpegningen fandt sted ved lodtrækning blandt de af rådets medlemmer, der var valgbare i henhold til fondets vedtægter og interesserede i at deltage i bestyrelsesarbejdet.

Pkt. 2. Evaluering af museumsmødet.

Rådet drøftede indholdet og forløbet af hhv. museumskonferencen og museumsmødet (rådets egen dag). De to dage blev karakteriseret som meget indholdsrige. Der var ønsker om, at oplæggene for museumsmødet blev lagt på styrelsens hjemmeside. Ved fremtidige museumsmøder bør oplægsholdere opfordres til at fremsende oplægget skriftligt – så det efterfølgende kan lægges på hjemmesiden.

Mødets indhold blev i år bestemt af den foregående dags minister-konference, hvor fremtidsperspektiverne for museets rolle i samfundet blev behandlet. Dette havde givet en noget fastlåst situation. Mødets form blev også drøftet. Man konstaterede, at det fortsat synes vanskeligt at få en egentlig debat frem på møderne. Spørgsmålet er nu, hvilken mødeform man kan finde frem til, der kan afhjælpe dette. Forslag fra alle deltagere er velkomne.
Temaet for næste år kendes endnu ikke, men det vurderes at være relevant at tage fat på forskningen bl.a. ud fra det arbejde, der p.t. foregår internt i Kulturministeriet. Der var i øvrigt interesse for at finde tværfaglige fokuspunkter, der havde relevans for alle råd.

Pkt. 3. Udarbejdelse af indstilling til Kulturarvsstyrelsen vedr. ENB- midlernes anvendelse.

Der var indkommet i alt 22 ansøgninger fra kunstmuseer. For at ansøgningen kan imødekommes skal værkerne opfylde to krav: Værkerne skal være af enestående national betydning (ENB) og værkerne skulle være truede. Rådet vurderede, at 14 af ansøgningerne omhandlede værker, der kunne betegnes som værende af enestående national betydning (ENB). Af disse fandt rådet imidlertid, at kun otte værker var truede.

Pkt. 4. Satsningsområde for den generelle sum (rådighedssummen 2009)

Det Kunsthistoriske Faglige Råd anbefalede, at emnet ”Kvinder i kunst/Mænd i kunst” fortsat er et satsningsområde i forbindelse med ansøgninger til den generelle sum, i det der fortsat er behov for revurdering af kunstnerne.

Pkt. 5 Forskning og museerne

På baggrund af det udarbejdede adhoc-papir gjorde Ane Hejlskov opmærksom på, at et væsentligt element i karakteriseringen af museernes forskning er at definere, hvem forskningen retter sig i mod – dvs. hvilken offentlighed er det, museerne henvender sig til. Hun fandt, at forskningskommunikationensdelen er en vigtig del af museernes forskning.

Efter en kort drøftelse af, hvorvidt det var muligt at definere, hvad der er forskning, gjorde Louise Straarup-Hansen opmærksom på, at forskningsbegrebet peger i mange forskellige retninger. Hun fandt, at det var nødvendigt med en fælles referenceramme for, hvad der er forskning. Etablering af et operationelt forskningsbegreb ville kunne bidrage til at øge mulighederne for støtte til forskningen. Der var behov for at synliggøre af finansieringen af de enkelte dele af forskningen.

Frank Rechendorff Møller fandt det vigtigt, at museerne sikrer sig alliancer, der kan bringe de finansielle midler i spil bl.a. ved at etablere en praksis for peer-review bedømmelse.

En database over museernes forskning blev atter efterspurgt.

Louise Straarup-Hansen orienterede om, at man i Kulturministeriets arbejdsgruppe arbejdede på en begrebsafklaring i form af de gode eksempler.
Ane Hejlskov Larsen foreslog på den baggrund, at Kulturarvsstyrelsen stod for udarbejdelsen af en rapport om forskningen på museerne belyst gennem de gode eksempler.

Dorthe Aagesen ville bidrage med orientering om Statens Museum for Kunst forskningspolitiske udmelding.
Louise Straarup-Hansen fandt samtidig, at der burde rådgives om, hvilke organer, der kan styrkes for at fremme netværksdannelse.

Rådet fandt, at det var en god idé at udarbejde en slags faglig organiserings-håndbog – samt at invitere repræsentanter for de øvrige råd til drøftelse af tværfaglige forskningspolitisk tiltag på det førstkommende møde i Kunsthistorisk Fagligt Råd – den 18. september - evt. med henblik på nedsættelse af arbejdsgruppe til at tilrettelægge et fællesmøde for alle rådsmedlemmer.

Forslag til hovedpunkter for den indledende drøftelse:

Forskningspolitisk strategi for museumsområdet.
’Rapport’ om forskning på museerne – belyst bl.a. ved eksempelsamling. - Redaktionsgruppe etableres/nedsættes.
Udarbejdelse af katalog over eksisterende støttemuligheder samt over forslag til nye.
Forslag til etablering af peer review-bedømmelser
Nedsættelse (evt.) af arbejdsgruppe til afholdelse af et fællesmøde for alle Kulturarvsstyrelsens museumsfaglige råd.