Kommissorium for Det Faglige Råd for Nyere Tids Kulturhistorie

Det Faglige Råd for Nyere Tids Kulturhistorie har til opgave ved indstillinger til Kulturarvsstyrelsen at rådgive denne vedrørende:  

  • museernes arbejdsplaner og samordningen af forskning, undersøgelse og indsamling indenfor området      
  • udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledende retningslinier herfor
  • ændringer af museernes ansvarsområde
  • ansøgninger om statsanerkendelse
  • kvalitetsvurdering af museerne
  • ansøgninger inden for fagområdet med henblik på fordelingen af bevillinger under museumslovens § 16, stk. 1-3. Ved hasteansøgninger til rådighedssummen, § 16, stk. 2, rådgives Styrelsen af Rådets formand og næstformand. Ved hasteansøgninger, hvor en af disse er inhabil, inddrages et af Rådets øvrige medlemmer

Rådet kan efter Styrelsens anmodning eller på eget initiativ tage faglige spørgsmål op til behandling, herunder opfordre Styrelsen til at igangsætte konkrete udredningsopgaver.

Udadrettet aktivitet forudsætter Kulturarvsstyrelsens forudgående tilslutning.

Det Faglige Råd for Nyere tids Kulturhistorie, der har 7 medlemmer, beskikkes af Styrelsen for 3 år ad gangen. Nærværende beskikkelse udløber således 31. december 2013.

Rådet sammensættes som følger:  

1 medlem udpeges i fællesskab af historie-institutter ved Aalborg Universitet, Syddansk Uni-versitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitetscenter og Københavns Universitet (historiker)  

1 medlem udpeges af Københavns Universitet, SAXO-instituttet, Afdeling for Arkæologi og Etnologi (etnolog)  

1 medlem udpeges af Nationalmuseet  

4 medlemmer vælges ved et valg, hvor alle museumsinspektører, der er fastansatte ved et af de statslige eller statsanerkendte museer under museumsloven, er valgbare – alt efter deres ud-dannelse og museets ansvarsområde – til det respektive Faglige Råd, og samme kreds af museer er valgforum for det eller de Faglige Råd inden for hvis område, de har et godkendt ansvarsområde.

Kulturarvsstyrelsen udpeger Rådets formand og næstformand. Formanden skal udpeges blandt Rådets valgte medlemmer.

Rådets mødevirksomhed finansieres af Kulturarvsstyrelsen, som leverer sekretærbistand. 13.12.2007

Sidst opdateret  2.01.2012

Mere om

Kontaktperson Fuldmægtig Berit Fruelund Kjærside
Tlf:
33745191
Email:
berfru@remove-this.kulturarv.dk