Referat 25/02-2008:

Møde i Kulturarvsstyrelsens Faglige Råd for Nyere Tids Kulturhistorie 25. februar 2008

Mødedeltagere fra rådet: Mette Guldberg, Henrik Harnow, Niels Jul Nielsen, Ea Stevns Matzon, Mikkel Venborg Pedersen, Michael Wagner, Lene Otto.

Mødedeltagere fra Kulturarvsstyrelsen: Frank Rechendorff Møller, Hanne Larsen, Ebbe Keld Pedersen, Hans Henrik Landert, Jakob Hansen, Casper Jørgensen og Christian Hede (referent).

1. Godkendelse af dagsorden

Kulturarvsstyrelsen ønsker at tilføje yderligere to punkter til dagsordenen. En sag om ansøgning om statsanerkendelse af 3 museer, og en om nationale brugerundersøgelser af museerne. Disse to punkter blev indføjet som punkt 6 og 7 på dagsordenen.

Rådet spurgte til Kulturarvsstyrelsens nye resultatkontrakt. Denne vil styrelsen  gerne sætte på dagsordenen til næste møde, da der endnu er et par punkter i kontrakten der skal helt på plads.

Dagsorden blev herefter godkendt.

2. Velkomst og præsentation af rådets medlemmer og kommissoriet for rådets arbejde.

Kommissoriet for rådet blev omdelt og gennemgået, samtidigt blev der nævnt punkter fra forvaltningsloven, omkring habilitet og tavshedspligt.
Referater fra rådet findes på Kulturarvsstyrelsen hjemmeside, hvor også rådets årsberetninger ligger.

3. Orientering

3.1
Mødet i museernes nyere tids netværk er foreløbigt udsat til 1. april.

3.2
Henrik Harnow orienterede om møder i Det Særlige Bygningssyn. Der blev spurgt til bygningsudredningen. Den skal i udkast ligge færdig til sommer. Det videre forløb, og opfølgning på udredningen er endnu ukendt.

3.3
Rådighedssummen afventer finanslovens vedtagelse. Der kan ikke meldes ud inden da. Det tidligere råd har afgivet indstillinger, og styrelsen var klar med breve til de udvalgte projekter, da finanslovsforslaget blev standset på grund af valget. Styrelsen kan ikke støtte allerede igangsatte projekter, og henstiller derfor til, at museerne ikke påbegynder deres projekter. Rådet spørger om hasteansøgninger ikke kan imødekommes. Styrelsen forklarer, at sager skal godkendes i Finansministeriet, og at det fra styrelsens side vurderes, at der skal meget vægtige grunde til at sager fremlægges i Finansministeriet. Det skal være umistelige genstande der er i fare.

3.4
Museernes arbejdsplaner på nettet. Styrelsen redegjorde for projektets stade. Der mangler stadig en del museer i oversigten over museernes arbejdsplaner på styrelsens hjemmeside. Der bruges mange ressourcer fra styrelsens side på at få de sidste museer med. Rådet giver udtryk for det vigtige i, at få museerne med. Det er en proces der skal ses i et udviklingsperspektiv. Styrelsen oplyser, at ved arbejdsplanen der starter i 2010 overvejes det, at foretage ændringer i udformningen af arbejdsplanerne.

3.5
Kulturarvsstyrelsen har iværksat en spørgeskemaundersøgelse om museernes samarbejde med undervisningssektoren. Kulturarvsstyrelsen berettede om projektet og dets perspektiver, herunder etablering af netværk og faste strukturer for samarbejde. Blandt mulighederne for nye tiltag kunne være udvikling af en form for skoletjeneste til hele landet, måske knyttet til e-museum.

3.6
Øget overvågning af museernes samlingsarbejde. Hovedmuseumsfunktionen vil styrelsen se på. Der er indledt forhandlinger med hovedmuseernes direktører, som kan udmøntes i en kortlægning af hovedmuseernes berøringsflader med den øvrige museumsverden. Der vil blive fastlagt samarbejdsflader hvor hovedmuseerne bruger deres ekspertiser.

Rådet efterspørger Rigsrevisionens rapport. Den kan findes her

> Beretning om forvaltning af kulturarven (PDF-format)

Rådet spurgte, om ikke styrelsen kan hente en del af oplysningerne til indikatormodellen fra museernes årsberetninger. Kulturarvsstyrelsen kan desværre ikke indsamle oplysninger fra museernes årsberetninger. Årsberetningerne gennemlæses ikke systematisk, men benyttes som referencemateriale. Årsberetningerne er desuden af så varierende indhold og omfang, at det vil føre til betydeligt merarbejde for museerne, hvis årsberetningerne skulle standardiseres.

3.7
Kulturarvsstyrelsen berettede om kvalitetsvurderingerne i 2008, og bad rådet udpege medlemmer, der skal foretage kvalitetsvurdering af museernes forskning.

Herudover forklarede styrelsen om overvejelser omkring kvalitetsvurderinger og arbejdet med udvikling af kriterierne for udvælgelsen af museer til vurdering. I år ses på forholdet mellem kulturhistoriske museer og kunstmuseer i en række byer.

Styrelsen udsender, til rådets orientering, tre eksempler på tidligere kvalitetsvurderinger inklusiv forskningsevalueringer.

3.8
Museumsmøde 29. og 30. april.
Museumskonferencen ligger på første dag og kommer blandt andet til at handle om udvikling af museernes samfundsmæssige rolle. Udgangspunktet er museernes interessenter, forsknings- og undervisningsverdenen samt kommunerne. Det er planen at følge op med temamøder med fokus på enkelte dele af museernes samfundsmæssige opgaver.

Dag 2 drøftelser om museernes forvaltning af deres kerneopgaver.
Formanden for rådet fremsender forslag til program. Styrelsen vil løbende holde rådet orienteret om museumskonferencens indhold.

4. Drøftelse af erfaringer fra satsningen på industrisamfundets kulturarv, herunder orientering om temagennemgang af havne.

Kulturarvsstyrelsen oplyste, at afrapporteringen fra Industrikulturens År 2007 forventes ved udgangen af marts, og at museernes besøgstal vil blive offentliggjort af Danmarks Statistik den 11. april. For så vidt angår styrelsens mål for satsningen, er der udpeget 25 nationale og 161 regionale industriminder, som er offentliggjort henholdsvis i en publikation og på styrelsens hjemmeside. Der er igangsat og publiceret en række undersøgelser med støtte fra bl.a. rådighedssummen eksempelvis om B&W, Odense Havn, DSBs Centralværksteder, Sukkerfabrikker, Industriens Billeder og Cementfabrikker. Den mest omfattende af undersøgelserne er en analyse af Danske Erhvervshavne, der efter udbud gennemføres af Odense Bys Museer. Forundersøgelsen er tilgængelig på styrelsens hjemmeside, og selve publikationen forventes at udkomme før sommerferien.

Styrelsen støtter et samarbejde omkring 1 ph.d. studie mellem Odense Bys Museer og Syddansk Universitet for at styrke museernes forskning inden for industrikulturen.

Der er gennemført en undersøgelse af museernes samlinger indenfor emnet, som imidlertid viste, at en forholdsvis stor del ikke var rapporteret til databasen Museernes Samlinger. Det er derfor stadig vanskelig at få et dækkende overblik over museernes arbejde.

Styrelsen har desuden støttet Industrikulturens År 2007 med det mål at øge offentlighedens interesse for industrikulturen.

Satsningen er således afsluttet ved udgangen af 2007, men der vil i 2008 ske en opfølgning omkring formidling og bevaring af de 25 nationale industriminder. Endvidere er det planen at udgive en eksempelsamling, der anskueliggør anvendelsen af kulturarvsressourcerne i erhvervshavnene.

Rådet fandt, at havneundersøgelsen har haft en tværfaglighed, der har været givende for projektet. Det er godt havneundersøgelsen er gennemført af et museum, så viden ikke forsvinder fra området når undersøgelsen er tilendebragt.

Det er lykkedes at sætte fokus på hele industrisamfundets kulturarv. Hvis noget skulle gøres anderledes, skulle det være klarere udmeldinger til museerne om deres indberetninger i starten af projektet. Det er på tide med en faglig diskussion de forskellige måder for registrering af den faste kulturarv.

Styrelsen fandt, at det er en oplagt mulighed at arrangere en temadag om registreringspraksis for den faste kulturarv. Styrelsen vil gerne støtte økonomisk.

Rådet gav udtryk for, at en sådan temadag også bør inddrage de universitets institutter, der beskæftiger sig med problematikken. Industrikulturen blev bedre undervejs, der er sket en del ansættelser på museerne indenfor industrien.

5. Arbejdsplan for rådet 2008-2010.

Formanden for rådet orienterede om rådets opgaver, og om puljer hvis ansøgninger rådet får forelagt til indstilling. Om Fællesrådet der består af formændene fra de 4 faglige råd, direktørerne for de tre hovedmuseer, samt Kulturarvsstyrelsens direktør, der er formand for rådet. Endvidere orienterede formanden om muligheden af, at samarbejde med de andre af styrelsens faglige råd. Styrelsen har i alt fire faglige råd, Det Faglige Råd for Nyere Tids Kulturhistorie, Det Kunsthistoriske Faglige Råd, Det Faglige Råd for Naturhistorie, samt Det Arkæologiske Faglige Råd.

Rådet vil have fokus på arbejdsplaner, og vil også følge udviklingen på kapitel 8 området. Bygningsbevaringen og udredningen på området vil også blive fulgt tæt af rådet. Kulturmiljørådene er nedlagt, men flere steder er nye på vej. Det er en udvikling rådet bør følge.

6. Statsanerkendelsessager 

Styrelsen orienterede om 3 statsanerkendelsessager, hvor styrelsen har indstillet til ministeren om statsanerkendelse af 1 ud af de 3 museer, der havde ansøgt om statsanerkendelse. Kulturministeren besluttede at undlade statsanerkendelse med begrundelse i et politisk ønske om færre og større museumsenheder.

7. Nationale Brugerundersøgelser            

Styrelsen opslår udbud af Nationale Brugerundersøgelser. Der skal tilvejebringes et mere ensartet overblik over museernes brugere. Udbudsmaterialet foreligger, og det forventes at indsamlingen går i gang fra første januar 09. Det er museerne der står for indsamlingen af undersøgelsens resultater.

8. Fastlæggelse af rådets møder 2008

Der holdes møder i rådet på følgende dage i 2008:
22. maj
2. september
28. oktober

9. Evt.

Der blev orienteret om en jobbytte-ordning mellem Sydvestsjællands Museum og Kulturarvsstyrelsen. En medarbejder fra museet vil i to måneder bytte job med en ansat i Kulturarvsstyrelsens museumskontor.