14.10.11
Bautasten på Bornholm og jyske forsvarsværker er nu mere besøgsvenlige

Det bliver nemmere at komme helt tæt på omkring 100 af Danmarks fredede fortidsminder. Her et område fra skoven Gryet på Bornholm med 64 bautasten på et sted.
Bautastenene ved Gryet på Bornholm og forsvarsværket Rammedige sydvest for Lemvig tæt på Fjaltring er nu blevet meget mere besøgsvenlige. De unikke steder fra Danmarks oldtid fremstår mere synlige, nemmere at forstå i landskabet og lettere tilgængelige i kraft af stor donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Danmarks oldtid er nu blevet nemmere at komme til og lettere at "aflæse" i landskabet i kraft af et formidlingsmæssigt ansigtsløft.
I efterårsferien indvies de to steder, Gryet på Bornholm og Rammedige i Nordvestjylland. Men også ved Fyrkat nær Hobro og i Ravning Enge ved Vejle, er der arrangementer i anledning af forbedringer for besøgende, der vil vide og opleve mere om fortiden.
100 steder
På stederne er nu forbedrede adgangs- og parkeringsforhold. Og ikke mindst i kraft af nye skilte, der kobler stederne til den europæiske historie via illustrationer, tidslinjer og fotos, er det blevet nemmere at afkode Danmarkshistorien og læse landskabet.
Stederne er en del af projektet "Danmarks oldtid i landskabet", som er blevet til i kraft af en 15 mio. kr. stor donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Formålet er at fortælle om Danmarks historie fra rensdyrjægere til vikingekonger på de steder ude i landskabet, hvor historien foregik. Projektet omfatter omkring 100 af Danmarks 30.000 fortidsminder. Det sker ved at forbedre adgangsforhold, pleje af fortidsminderne og ny formidling.
Tusinder på knæ
Sidste år indviede Kulturarvsstyrelsen seks fortidsminder. Et af dem var den 5.200 år gamle tvillingejættestue, Klekkendehøj på Møn. Siden indvielsen har lige ved 8.000 besøgende bøjet sig og kravlet på knæ ind i gravhøjen for at se udstillingen om oldtidens dødekult.
Udstillingen viser bl.a. skeletter, våben, smykker, krukker m.m., som kom med de døde på rejse til evigheden.
Læs mere om projektet Danmarks oldtid i landskabet
Tak til grundejere, kommuner og museer og andre som har medvirket i samarbejde om formidlingen af Danmarks oldtid i landskabet.
- Tlf:
- 33745135
- Email:
- marali@kulturarv.dk
Se TV2 Bornholms reportage fra Gryet med projektleder Marianne Rasmussen Lindegaard.
Se videoen herMere end 100 fortidsminder fordelt over hele landet indgår i projektet "Danmarks oldtid i landskabet". I 2010 blev seks fortidsminder formidlet med nye skilte, forbedrede adgangsforhold og plejet natur. I år er ni nye lokaliteter klar til at tage vel imod besøgende.
Oldtiden i landskabetDanmarks oldtid i landskabet er blevet til i kraft af en 15 mio. kr. stor donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål.
A.P. Møller fonde






Kommentarer
Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.