10.10.08
Carlsbergbygninger skal fredes
- De indstillede bygninger
Kulturarvsstyrelsen har indstillet 13 bygninger og et haveanlæg på Carlsberggrunden i Valby til fredning, og yderligere 6 bygninger er indstillet til at blive udpeget som bevaringsværdige.
Nedenfor kan du læse mere om de 19 bygninger og haven.
> Læs mere om Carlsbergs historie
> Nyheden om fredningerne
Indstillet til fredning
- Elefantporten, Ny Carlsberg Vej
- Dipylon (dobbeltporten), Ny Carlsberg Vej
- Bryghuset, Ny Carlsberg Vej
- Malteri og maltmagasiner, Ny Carlsberg Vej
- Den snoede skorsten
- Kridttårnet med vagtbygning og Stjerneporten, Pasteursvej
- Mineralvandsfabrikken (lagerbygning), Patearsvej
- Kraftværket, Pasteursvej
- Lagerkælder 3, Pasteursvej
- Kedelhuset, H1 Vej
- Haven foran Æresboligen
- De Hængende Haver, Vesterfælledvej
- Carlsberg Laboratorium, Gl. Carlsberg Vej 10
- Kældrene under den røde lagerbygning, Gl. Carlsberg Vej
Indstillet til udpegning som bevaringsværdige
- Den røde lagerbygning, Gl. Carlsberg Vej
- Hammershus
- Administrationsbygning og tilbygningen med tårn, Vesterfælledvej
- Mineralvandsfabrikken (aftapningshal, essensbygning, folkebygning), Patearsvej
- Ny Tap, Vesterfælledvej
- Malteri og bygsilo, Ny Carlsberg Vej
Indstillet til fredning
Elefantporten, Ny Carlsberg Vej, opført 1901
Porten med de fire mægtige granitelefanter og det murede tårn markerer indgangen til Ny Carlsberg fra Valby. Med Vilhelm Dahlerups spektakulære bygningsværk var byggeriet af det centrale Ny Carlsberg næsten afsluttet. Udsmykningen er overdådig med mønstre, figurer, inskriptioner og en kobberdækket lanterne på toppen. Fra et søjlegalleri øverst i tårnet skuer en dobbeltbuste af Carl og hans hustru Ottilia ud over deres ”imperium”. Oprindelig fungerede rummene i tårnet som vandbeholder og til afkøling af urt (det umodne øl inden gæring og lagring).
Dipylon (Dobbeltporten), Ny Carlsberg Vej, opført 1892.
Vilhelm Dahlerups imponerende Dipylon (græsk for dobbeltport) markerer indgangen til Ny Carlsberg fra Vesterbro. Som navnet siger, består porten af to gennemkørsler. Facaderne er rigt dekorerede, og på portens inderside finder man øverst et persongalleri, der bl.a. tæller Carl Jacobsen, hans hustru og søn, arkitekten, murermesteren og en bryggeriarbejder. Portbygningen krones af et ur og et klokkespil.
Bryghuset, Ny Carlsberg Vej, opført 1901
Arkitekten Vilhelm Kleins monumentale bryghus afløste det ældre bryghus i malteriet fra 1881 på den modsatte side af Ny Carlsberg Vej. Den røde murstensbygning er opført på en sokkel af granit og rigt dekoreret med sandstensdetaljer. Øverst er der anbragt en skulpturgruppe af bronze. Bag det høje domkirke-lignende vindue ligger brygsalen, hvor der er 16 meter fra gulv til loft. Med sine store kobberkedler udgjorde salen selve hjertet i Ny Carlsbergs ølproduktion. Rummets betydning understreges bl.a. af inskriptioner i guldbogstaver og forgyldte rækværker på trapper og balkoner. Bryghuset blev udvidet med en tilbygning i 1920 og ombygget i årene 1949-65. Fredningsforslaget omfatter også syv brune siloer bag bryghuset.
Malteri og maltmagasiner, Ny Carlsberg Vej, opført 1881.
Den store røde bygning med de mange dekorative detaljer i murværket var Ny Carlsbergs første produktionsbygning. Bag byggeriet stod arkitekten Vilhelm Dahlerup. Bygningen er vinkelformet, og i den næsten vinduesløse fløj langs Ny Carlsberg Vej var der ud over malteri i en årrække også maskincentral og bryghus. I malteriet blev byggen bragt til spiring og tørret til malt. Fløjen mod Pasteursvej var indrettet med boliger til de ansatte. Øverst oppe boede de ugifte bryggeriarbejdere i ”folkekamrene”. Hjørnet mellem de to fløje prydes af et tårn, der også havde en praktisk funktion som vandtårn.
Den snoede skorsten, opført 1900
Den 56 meter høje skorsten, der blev opført i forbindelse med et senere nedrevet kedelhus, var Carl Jacobsens bevis på, at selv en industriskorsten kunne udformes smukt. Arkitekt Vilhelm Dahlerup stod for tegningerne, og murermester Beckmann for selve udførelsen. Murværket er usædvanlig kunstfærdigt, og på overgangen mellem soklen og selve den snoede skorsten stikker en kreds af små, lyse uhyrer deres hoveder og forkroppe ud.
Kridttårnet med vagtbygning og Stjerneporten, Pasteursvej, opført 1883
Kridttårnet dannede sammen med Stjerneporten hovedindgang til J.C. Jacobsens to bryggerier: Gl. Carlsberg og Mellembryggeriet. Det nye indgangsparti blev opført kort efter bruddet mellem J.C. Jacobsen og sønnen Carl. Både tårnet og den tilhørende portnerbolig er bygget af kalksten fra Faxe. I toppen sidder en lanterne med elektrisk lys som symbol på, at Carlsberg var med helt i front af den teknologiske udvikling. Porten prydes af Gl. Carlsbergs varemærke, en forgyldt, tolvtakket stjerne. Porten stod oprindelig tættere på tårnet, men blev i 1964 flyttet for at lette passagen for biler.
Mineralvandsfabrikken (lagerbygning), Patearsvej, opført 1920-27
Efter 1. verdenskrig udvidede Carlsberg med en sodavandsfabrik tegnet af arkitekt Carl Harild, som fra 1920 var tilknyttet virksomheden. Fabrikken bestod af flere bygninger, hvoraf kun lagerbygningen og den syd for liggende pergola indstilles til fredning. Den stramme og regelmæssige bygning er opført i jernbeton i nyklassicistisk stil uden overflødig pynt. Bygningen blev forhøjet i 1927 og fik i den forbindelse sine høje, slanke vinduespartier. Mineralvandsfabrikkens øvrige bygninger er indstillet til udpegning som bevaringsværdige.
Kraftværket, Pasteursvej, opført 1923-29
Med opførelsen af det kæmpemæssige kraftværk blev alle bryggeriets kraftkilder til nedkøling, lys og strøm til maskinerne samlet på ét sted. Værket, der består af vandtårn, maskinhus og fordamperbygning, er tegnet af Carlsbergs arkitekt Carl Harild i nyklassicistisk stil. Anlæggets centrale rum er en stor maskinhal på 35 x 35 meter og med 14 meter til loftet. På det sort/hvidternede marmorgulv er der opstillet en række generatorer og andre maskiner, bl.a. en original B&W-dieselmotor fra 1923. På toppen af vandtårnet stod en obelisk med 500 neonrør, der blev tændt om aftenen som et lysende vartegn for Carlsberg. Den blev dog slukket i forbindelse med oliekrisen i 1973 og taget ned i 1980.
Lagerkælder 3, Pasteursvej, opført 1969
Den femetages bygning er opført til liggende lagertanke. Selv om lagringen nu foregik i højden, fastholdt man betegnelsen ”lagerkælder” som et begreb for dette led i produktionsprocessen. Hver af de gyldne skiver på den røde murstensfacade repræsenterer en bagvedliggende tank. På bagsiden af bygningen er tankenes placering på tilsvarende måde markeret med runde, murede blændinger. For at kunne bære den store vægt er bygningen konstrueret med et avanceret system af dragere og dobbelte søjler. Bygningen har kun vinduer ved trapperummene. Lagerkælder 3 er tegnet af arkitekt Svenn Eske Kristensen og ingeniørfirmaet B. Højlund Rasmussen.
Kedelhuset, H1 Vej, opført 1926-28
Det store, centrale kedelhus erstattede fem mindre kedelhuse på området, bl.a. Hammershus. Ligesom Mineralvandsfabrikken og Kraftværket er også Kedelhuset tegnet af arkitekt Carl Harild i nyklassicistisk stil. Bygningen blev to år efter sin opførelse i 1926 udvidet til dobbelt størrelse. Indvendigt er den bygget op over en række jernbetonbuer. Det var en nyskabende konstruktionsform, som gav god plads til de fire – dengang – kulfyrede kedelblokke. På taget rejser sig fire kraftige skorstene i pladejern, én til hver kedelblok. Kedelhuset anses for Carl Harilds mest vellykkede industribygning og for en af periodens arkitektoniske hovedværker.
Haven foran Æresboligen, anlagt 1851-67
Brygger J.C. Jacobsens private villa blev efter hans død indrettet til æresbolig for fortjenstfulde videnskabsmænd og kunstnere. Villaen (i dag: Carlsberg Akademi) ligger i forbindelse med Gl. Carlsberg og blev fredet i 1996. Fredningen ønskes nu udvidet med haven, som J.C. Jacobsen selv anlagde over en årrække sammen med landskabsgartneren Rudolph Rothe. Den jord, der blev tilovers ved udgravningen af bryggeriets lagerkældre, blev brugt til at skabe et kuperet terræn i haven, og fra sine mange udlandsrejser hjembragte J.C. Jacobsen både nye idéer og eksotiske planter. Æresboligens have er en af de få romantiske haver fra midten af 1800-tallet, som stadig er bevaret.
De Hængende Haver, Vesterfælledvej, opført 1967-69
Bag det poetiske navn gemmer sig i virkeligheden en udvidelse af tappehallen, Ny Tap, fra 1950’erne. Med udvidelsen inddrog produktionsbygningen en del af den private have foran Æresboligen. Arkitekten Svenn Eske Kristensen løste med stor elegance den vanskelige opgave: at beskytte haven mod yderligere udvidelser og at forhindre indblik fra bygningen til haven. Set fra haven består bygningens facade af en række buede skaller af mønstermuret murværk i fire terrasse-niveauer. På terrasserne er der plads til beplantning, deraf navnet De Hængende Haver. Mellem de murede skaller, dvs. vinkelret på haven, er der isat vinduer, som giver dagslys til rummene bagved, men ingen udsigt over haven.
Carlsberg Laboratorium, Gl. Carlsberg Vej 10, opført 1893-96
Naturvidenskaben har altid spillet en stor rolle for Carlsberg, og allerede i 1875 grundlagdes Carlsberg Laboratorium i en anden bygning. Ved Gl. Carlsbergs 50-års jubilæum i 1897 blev den nuværende laboratoriebygning indviet. Bygningen er tegnet af arkitekt F.C. Thomsen i en stil, der var inspireret af italienske renæssance-paladser. Laboratoriet var opdelt i en kemisk og en fysiologisk afdeling, og på hver side af bygningen blev opført en forstanderbolig til de to afdelingsledere. Indvendigt er laboratoriebygningens hal overdådigt udsmykket med marmorbeklædninger i forskellig farve, kunstfærdigt smedede rækværker, høje paneler, malede dekorationer mv. Bygningen anvendes stadig til laboratorier. I stueetagen er det ældste laboratorium og det første bibliotek bevaret med det oprindelige snedkerinventar.
Kældrene under den røde lagerbygning, Gl. Carlsberg Vej, opført i 1870’erne
Under den røde lagerbygning findes der to kælderetager, som blev brugt til lagring af øl. Lagerkældre med en konstant temperatur var en vigtig forudsætning for produktionen af det undergærede øl. I de nederste kældre er lofter og vægge hvælvede som i en tunnel. Kældrene under den røde lagerbygning er forbundet med tilsvarende kældre under Gl. Carlsberg.
Indstillet til udpegning som bevaringsværdige
Den røde lagerbygning, Gl. Carlsberg Vej, opført 1883
Den røde toetages murstensbygning er en af de få bevarede bygninger fra Mellembryggeriet, som J.C. Jacobsen fik opført i 1870’erne, da kapaciteten på Gl. Carlsberg overskred den grænse på 30.000 hl øl årligt, han selv havde fastsat. Disse bygninger blev revet ned i 1980’erne, og kun den senere opførte røde lagerbygning og et træværksted, som er bygget sammen med den, er i dag bevaret. I forbindelse med en stor ombygning i 1950 blev bygningens hovedkonstruktion ændret flere steder, og senere har man indrettet festlokaler for personalet i den vestlige del. De to etager lagerkældre, som befinder sig under bygningen, er indstillet til fredning.
Hammershus, opført 1879 og 1882
Den lille, beskedne rødstensbygning med det kraftfulde navn er opført som kedelhus til Ny Carlsberg. Det første kedelhus blev i 1882 udvidet mod syd med en mellembygning og endnu et kedelhus. I 1926 blev Hammershus sammen med fire andre mindre kedelhuse erstattet af et stort, centralt kedelhus. Bygningen er senere ombygget og anvendt som kantine og derefter mødelokaler. Der er ikke bevaret nogen af de oprindelige installationer, men selve bygningen står som et vidnesbyrd om den teknologiske udvikling på Carlsberg.
Administrationsbygning, opført 1903, og tilbygningen med tårn fra 1936, Vesterfælledvej
Bygningen er den første egentlige administrationsbygning på Carlsberg. Den blev opført i forbindelse med etablering af en fælles aftapningshal for både Gl. og Ny Carlsberg. Da de to bryggerier sluttede sig sammen i 1906, blev bygningen hovedkontor for Carlsberg Bryggerierne. Administrationsbygningen er ombygget flere gange, først i 1927, hvor tagkonstruktionen blev ændret, således at der blev etableret endnu en etage. I 1936 blev der tilføjet en fløj med et kobberbeklædt tårn på toppen. Med tårnet videreførtes Carlsbergs særlige tradition for markering af hjørnerne med tårne.
Mineralvandsfabrikken (aftapningshal, essensbygning, folkebygning), Patearsvej, opført 1920-27
Carlsbergs Mineralvandsfabrik bestod af flere bygninger, hvoraf lagerbygningen er indstillet til fredning. Fabrikkens øvrige bygninger (aftapningshal, essensbygning og folkebygning) fremstår i dag stærkt ombyggede. Trods det har de fortsat kulturhistorisk værdi som illustration af det oprindelige funktionsopdelte fabrikskompleks.
Ny Tap, Vesterfælledvej, opført 1952-55
Opførelsen af den store tappehal i 1950’erne betød nye og mere rationelle arbejdsgange. I tilknytning til Ny Tap fik Carlsberg sin egen jernbanestation ved navn Hof med direkte tilknytning til jernbanenettet og med mulighed for at læsse godsvognene indendørs. Den fireetages bygning i jernbeton med udfyldninger i rødt murværk er et typisk eksempel på 1950’erne og -60’ernes industribyggeri.
Malteri og bygsilo, Ny Carlsberg Vej, opført 1961-65
Carlsbergs højeste bygning er den 88 meter høje glasbeklædte bygsilo, der kan ses over store dele af København. Bygningen indeholder to selvstændige silosystemer oven på hinanden. De deles på 11. etage. Den nederste halvdel fungerer stadig som silo, mens bygningens øverste etager blev ombygget til kontorer i 1997. Malteriet, der ligger ved siden af silobygningen, er en 4½ etages bygning beklædt med sorte glasplader. Begge er tegnet af arkitekten Svenn Eske Kristensen. Malteriet indgår ikke længere i produktionen, men er indrettet til mødesale, kantine og kontorer. På trods af omfattende ombygninger repræsenterer de to moderne bygninger et led i den teknologiske udvikling inden for opbevaring og behandling af malt til produktion af øl.
Kommentarer
Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.