21.12.11

Det Særlige Bygningssyn: K.B. Hallen genopbygges som før

Brandskaderne i K.B. Hallen er ikke så store, at den fredede bygning ikke kan reddes og genskabes udvendigt som indvendigt. Det fastslår Det Særlige Bygningssyn, som er Kulturarvsstyrelsens rådgiver i sager om bygningsfredning- og bevaring.

Det Særlige Bygningssyn har netop haft møde om K.B. Hallens fremtid efter branden, der i efteråret raserede ikon-byggeriet til en sortsveden brandtomt.

Bygningssynet fastslår i sin indstilling til Kulturarvsstyrelsen; ”at genopbygningen skal ske med henblik på at genskabe den oprindelige arkitektur- udvendigt som indvendigt – i såvel helhed som detalje.”

Formand for Det Særlige Bygningssyn, professor, arkitekt Christoffer Harlang er glad for, at der var enighed om en meget stringent linje i kravene til en genopbygning.

Tre gode grunde

”Begrundelsen for at frede K.B. Hallen i år var, at det er en unik bygning; arkitektonisk, ingeniørmæssigt såvel som kulturhistorisk.

Tre elementer, som heldigvis ikke gik op i flammer, og som vi er enige om, skal genopstå.”

Fra K. B. Hallens side er der bl.a. ønske om at udvide gulvarealet, så hallen kan bruges til nye typer arrangementer, som ikke fandtes, da den oprindelige hal blev indviet i 1938. Ønsket behøver ikke at komme på tværs af ønsket om at genopføre K.B. Hallen, mener Det Særlige Bygningssyn.

Liv i hallen

”Liv og glade dage skal tilbage i K.B. Hallen. Den genopbyggede hal skal selvfølgelig være funktionel, tidssvarende og til glæde for brugerne. Vi vil blot sikre os, at fx en nedtagning af en tribune i den sydlige ende sker på arkitektonisk kvalificeret måde, så det harmonerer med K.B. Hallens fredningsværdier,” siger Christoffer Harlang og understreger:

”Tilkendegivelsen er ikke en "blanco–check" til at lave en hel masse om. Bygningssynet skal se et eventuelt projekt, inden vi tager stilling. Men det er jeg sikker på, at Kulturarvsstyrelsen og K.B. Hallen nok skal kommer overens med.”


Indstilling fra Det Særlige Bygningssyn

Yderligere oplysninger: Formand for Det Særlige Bygningssyn, professor, arkitekt Christoffer Harlang. Tlf.: 39 40 30 00, christoffer.harlang@remove-this.kadk.dk

 

    

Tilbage

Mere om

Kommentarer

Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.

Kontaktperson Kontorchef Mogens A. Morgen
Tlf:
33745278
Email:
morgen@remove-this.kulturarv.dk
Kontaktperson Pressechef Peter Kronsted
Tlf:
33745115
Email:
peterk@remove-this.kulturarv.dk
K.B. Hallen fredes

Arkitektonisk, ingeniørmæssigt og kulturhistorisk var der mange gode grunde til at frede K.B. Hallen i 2011.

Begrundelse for fredning
K.B. Hallens historie

"Yeah – yeah – yeah," skrålede The Beatles fra K.B. Hallens scene i 1964. Det var også her, Josephine Baker viftede bananskørtet, Gøg og Gokke klovnede, boksere fik hak i braktuden, mens andre mænd sloges om sex-messernes bedste hak.

K.B. Hallens hjemmeside