08.12.08
Effekter på kulturarv og kulturmiljøer i Danmark
Fakta om klima og kulturarv
I Danmark er der arkæologiske fund, fredede og bevaringsværdige ruiner og bygninger over hele landet. På ikke mindre end 180.000 lokaliteter er der fortidsminder, heraf er de 30.000 fredede.
Dertil kommer 9.000 fredede bygninger og ca. 20.000 skibsvrag på havbunden.
Desuden har Danmark tre lokaliteter, som FN’s kulturorganisation Unesco regner for verdensarv:
Jelling med to store høje fra vikingetiden, runestenene og kirken, Kronborg Slot i Helsingør og Roskilde Domkirke.
Yderligere er der udpeget 1348 områder af kulturhistorisk interesse, heraf er 70 middelalderlige bykerner med national bevaringsværdig status.
Geografi
Danmark er beskedent i omfang med kun 44.000 km2, men har en omfattende kyststrækning på 7400 km., hvoraf langt den overvejende del består af blødere sedimenter og kun sjældent grundfjeld (Bornholm).
Landet er generelt lavland med flade kyster og mange fjorde og vige. Størstedelen af landets fortidsminder ligger i dyrket mark, der udgør 65 pct. af landet, og de fleste byer ligger kystnært.
Vand, varme og storme
I Danmark er de vigtigste klimatiske og geologiske forandringer den generelle vandstandsstigning, storme, oversvømmelser, jord- og kysterosion, samt øget temperatur. Prognosen for vandstandsstigningen er 15-95 cm. over de kommende 100 år. En vandstandsstigning på bare en halv meter kan få stor betydning for både nuværende og ældre bebyggelser.
De negative effekter fra ekstreme vejrhændelser i form af øget nedbør har bl.a. ført til ændrede dyrkningsformer (dybdepløjning), der kan skade fortidsminder under jorden.
På bygnings- og ruinområdet er der en kraftigere materialenedbrydning af sten og træ.
Dertil kommer stormskader med væltede træer, hvis rødder kan skade fredede fortidsminder og give skader på ruiner, bygninger og monumenter.
Minus og plus
En markant effekt er nedbrydning af kysten, som det her er illustreret med Mårup Kirke ved Vesterhavet i Nordjylland (foto nedenstående) og øget temperatur, der fører til skadelig algedannelse og til en markant øgning af pæleorm i organisk materiale på havbunden (skibsvrag).
På den positive side fører øget nedbør til genetablering af vådområder. Det kan være drænede moseområder med stor forhistorisk fundrigdom af især organisk materiale, der ved vådgøring bevares bedre. I tilgift får de genetablerede vådområder en større landskabelig kulturmiljøværdi.
Mårup Kirke 1979
Mårup Kirke 2006
Mårup Kirke fra tidlig middelalder blev nedtaget i 2008 pga. af fare for nedstyrtning. Kirken lå ca. en halv km. fra kysten i 1793. Siden 1880, hvor målingerne er mere sikre, har kysterosion fjernet ca. en kvart km., og erosionen er øget markant i 1930’erne. Siden 1962 er erosionen målt til 120 m. Kysten ligger i dag ni meter fra kirketomten.
Data: Claus Dam, Kulturarvsstyrelsen.
Foto: COWI







Kommentarer
Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.