18.01.10

Fortiden set fra skyhøjde

Arkæologers hedeste ønske – at kunne se langt ned i fortiden – er ved at blive opfyldt.

Med Kulturarvsstyrelsens nytårsgave til museerne kan arkæologerne i fremtiden se spor af fortiden uden først at ”skrælle” nutidens øverste jordlag af.
Gaven er et digitalt værktøj. Et Danmarkskort som i en hidtil uset grad og med stor nøjagtighed kan vise detaljer i terræn og afsløre, hvad der gemmer sig under tæt bevoksning.

Uden gummistøvler

Værktøjet sætter arkæologen i stand til at gå på jagt efter spor af fortiden, som normalt er skjult for det menneskelige øje. Vel og mærke uden at skifte til gummistøvler og skovl, da jagten foregår fra det arkæologiske museums computer.

Se det skjulte

Selv trænede arkæologiske øjne kan have svært ved altid at kunne afkode et skovlandskab eller en dyrket mark for spor af diger, gravhøje og ager-skel.
Nu kan det lade sig gøre at kigge ned under krat, skov, sump eller kornmark, hvor fortidsminderne kan gemme sig.

Lyssky gerninger

Stilles skrapt på f.eks. vikingeborgen ved Aggersborg i Han Herred viser kortet spor af for længst udtørrede å-løb og store skrænter. Bliver blikket i det Nordjyske, vil et kig på Fosdalene vise, at der er flere gravhøje og agerskel end først antaget.
Hvad kortet også afslører er, at gravhøjene har været udsat for plyndring i tidligere tider. En lille sort plet oven i gravhøjen viser, at gravrøvere har udført lyssky gerninger.

Nye fund

”Værktøjet kan give ny viden, som styrker den arkæologiske forskning.
Vi har f.eks. ved test af kortet fundet 30 nye ager-systemer på Sjælland, som angiveligt er fra 800 f.Kr., og ingen anede, at de eksisterede,” siger landmåler Niels-Christian Clemmensen, der har konstrueret kortet.

Bedre tilsyn

Kortene er en øjenåbner til fortidens landskab for den professionelle og den historisk interesserede, men vil også lette arbejdet med tilsyn af fortidsminder.
Akkurat som det f.eks. kan bruges ved planlægning af større anlægsarbejder, veje, boliger, broer m.m. 
”Det bliver langt lettere præcist at udpege, hvor der er fortidsminder og dermed også forebygge, at der f.eks. ikke sker ødelæggelser ved dybdepløjning,” siger kontorchef Henrik Jarl Hansen.

Tilbage

Kommentarer

Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.

Kontaktperson Chefkonsulent Henrik Jarl Hansen
Tlf:
33745161
Email:
hjarlh@remove-this.kulturarv.dk
Metode

*I flyet rettes en laserstråle mod et roterende spejl, der sender strålen ud gennem en åbning i flyets bund.

*Flyets position og bevægelse måles med GPS- og inertiinstrumenter. Gyroer sørger for, at spejlets position hele tiden er lodret.

*Der affyres omkring 50-70.000 stråler i sekundet, som reflekteres af terrænet.

*Afstand, vinkel og flyets nøjagtige 3-dimentionale position i afsendelsesøjeblikket lagres i en computer.

*Data efterbehandles og korrigeres for fejl, f.eks. fjernes reflekser fra bygninger, bevoksninger og fugleflokke.

*Derefter står selve terrænkortet over Danmark beskrevet af 21 mia. punkter af de oprindelige 43 mia. punkter.

*En færdig model har en nøjagtighed i højden varierende fra få centimeter til omkring en halv meter.

*Med specielle grafiske programmer gengives data som terrænflader i en hidtil uset detaljeringsgrad i en landsdækkende opmåling.

*Kortene er bygget op af data fra Kort & Matrikelstyrelsen indsamlet ved scanning af landskabet foretaget fra fly i 2008.

Se også Kort & Matrikelstyrelsen