31.10.11
Friskt nyt om gammelt snavs i Åmosen på Vestsjælland
Arkæologer elsker at snage i andres snavs. ”Affalds-arkæologer” fra Danmark, England og Tyskland har netop gennemført en undersøgelse af gammelt skidt på "køkken-service" i Åmosen på Vestsjælland. Undersøgelsen viser, at fortidsfolk havde masser af fisk, men også mælk på menuen. Resultaterne ændrer ved opfattelsen af, hvor hurtigt overgangen fra jæger til agerbrug forløb.
Urene fund er bedst
Nu er der friskt nyt om gammelt snavs i Åmosen på Vestsjælland. Eksperter ud i "Affalds-arkæologi" er dykket ned i Åmosen og bunden af Lillebælt for at kigge med de videnskabelige briller på rester af det "køkken-service", som stenalderfolket har efterladt.
Ved nutidens udgravningerne gør arkæologerne sig umage for ikke at vaske fundene. Derved sikres værdifuldt materiale til forskningen, bl.a. den omtalte nye undersøgelse.
Undersøgelsen ændrer ved opfattelse af, hvad der var på menukortet i stenalderen. Og ændrer på viden om hvor hurtigt overgang fra jæger til agerbrug forløb. Det gik meget langsommere og anderledes til end hidtil antaget.
Menu med fisk og mælk
Arkæologerne, som kommer fra England, Tyskland og Danmark, har til deres store glæde observeret, at oldtidens mennesker ikke var pinligt omhyggelige med opvasken.
På lerkar fra Den Vestsjællandske Åmose og bopladser på bunden af Lillebælt er der mængder af påbrændt mad og fedtrester.
Analyser af dette snavs afslører, hvad der blev tilberedt i datidens kogekar.
Fisk fra hav og ferske vande var en meget væsentlig ingrediens i kosten både i ældre stenalder, frem til ca. 4.000 før nu og i det efterfølgende halve årtusinde af yngre stenalder. Undersøgelsen viser desuden, at mælkeprodukter indgik i kosten, lige så snart landbruget kom til Danmark.
133 lerkar med snavs, primært madrester fra tiden mellem ældre og yngre stenalder er grundlag for undersøgelsen, der viser, at der var masser af fisk og mælkeprodukter på menuen.
Videnskabstidsskriftet PNASStore Åmose på Vestsjælland er med sine 36 kvadratkilometer et af Nordens vigtigste arkiver for kulturens og dyrelivets udvikling i ældre stenalder.
Kultur- og naturprojekt i ÅmosenSe og hør historier om Store Åmose på Vestsjælland
1001 fortællinger







Kommentarer
Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.