23.11.10
Hvordan ser fremtidens kunstmuseum ud?
Hvordan skulle kunstmuseet se ud, hvis det skulle opfindes i dag? ARKEN Museum for moderne kunst spørger og har måske svaret på fredag, når museumsfolk fra bl.a. Tate Modern, London; Guggenheim, New York mødes med kolleger og forskere fra Danmark til seminaret Experiencing The Art Museum.
Den finansielle krise har understreget de udfordringer, som også kunstmuseerne står med i dag. Dermed er der behov for, at kunstmuseerne gentænker og redefinerer deres rolle i samfundet.
Hvad er kunstmuseets rolle i samfundet? Hvilke særlige oplevelser kan kunstmuseerne tilbyde i informationssamfundets brede vifte af oplysnings- og underholdningstilbud? Er kunstmuseet i sync med tidens tendenser og krav? Og forstår museerne at læse tiden og at kommunikere med fremtidens brugere samtidig med, at et højt kunstfagligt niveau fastholdes?
Gentænk museet
Meget tyder på, at museerne kan forbedre deres indsats og hele tænkningen omkring museet.
I en tid, hvor ikke blot samfundet er under forvandling, men hvor også nye videns- og dannelsesidealer vinder frem, må også kunstmuseerne gentænke deres rolle og funktion i forhold til de besøgende og den virkelighed, vi alle deler.
Mange spørgsmål
Skal kunstmuseet blot være et spejl af kulturen, eller skal det tage aktivt del i at skabe den? Er det en beholder af viden eller samfundsaktør? Er det et tempel eller forlystelseshus, er det leverandør af klassisk dannelse eller oplevelsesøkonomi? Spørgsmålene er mange.
Forskning og udvikling
På ARKEN Museum for moderne kunst er fremtidens kunstmuseum til diskussion. Museet udførte i 2010 forskningsprojektet "Fremtidens kunstmuseum" støttet af Kulturarvsstyrelsen med i alt 350.000 kr.
Fredagens seminar Experiencing The Art Museum er en del af dette forskningsprojekt.
Ind- og udland
På seminaret tages pulsen på tidens museumsdiskussion i Danmark og i udlandet. Seminaret sætter fokus på museumsoplevelsen. Det henvender sig til museumsansatte, forskere og embedsmænd med interesse for museernes fremtid og udviklingsperspektiver. Her vil være oplæg ved museumsfolk og forskere fra bl.a. Tate Modern, London; Guggenheim, New York og Moesgård, Århus.
Tilmelding til seminaret kan foretages indtil torsdag morgen kl. 10 ved henvendelse til Arken Museum for moderne kunst
Museet udførte i 2010 forskningsprojektet "Fremtidens kunstmuseum" støttet af Kulturarvsstyrelsen med i alt 350.000 kr.
Fredagens seminar Experiencing The Art Museum er en del af dette forskningsprojekt.
En museologisk undersøgelseUdviklingspuljen støtter nyskabende projekter, der skaber nye muligheder for museerne og udvikler museernes opgaver.
Udviklingsmidler







Kommentarer
Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.