Ideerne vælter ud af museerne

Museerne videndeler på Kulturhistorisk Museum Randers

Profilen af den typiske museumsgæst blev offentliggjort i slutningen af april i den nationale brugerundersøgelse. Siden har der været gang i en hed debat om, hvad et museum er, og hvordan undersøgelsen kan bruges.

Er museerne for de få? Og hvis ja, skal de blive ved med at være det? Eller har museerne en public serviceforpligtelse til at nå ud til alle borgere i Danmark?
Diskussionen har raset, både i medierne og på museerne. På fem workshops i Odense, Randers, Nørresundby, Roskilde og København, har ledere, inspektører, frontpersonale og formidlings- og kommunikationsmedarbejdere fra landets museer i fællesskabs drøftet, hvordan resultaterne af den nationale brugerundersøgelse kan omsættes til konkrete initiativer på museerne. Undersøgelsen er lavet af Gallup for Kulturarvsstyrelsen.

Formidling

Hvordan kan museerne lave relevant formidling til de målgrupper, der allerede kommer på museerne, dvs. de midaldrende, kvinderne, de højtuddannede, storbyboerne – dem, der i undersøgelsen bliver betegnet som de fællesskabsorienterede og de moderne danskere?
Og hvad gør museerne med dem, der sjældent kommer på besøg, dvs. de unge og de kortuddannede – og dem Gallup kalder de individorienterede eller traditionelle danskere?

Fakta

På de fem workshops har rapporterne fra Museet på Koldinghus, Kunstmuseet Trapholt, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Kulturhistorisk Museum Randers og Københavns Museum været udgangspunkter for livlige diskussioner mellem museerne om konkrete initiativer, strategier og resultatmål.

Sofie Linde, kommunikationsmedarbejder på Københavns Museum, er rigtig glad for, at museet har været case på workshoppen i København:
"Det har været en meget inspirerende dag, og vi har fået en masse gode indsigter i, hvordan vores kollegaer opfatter Københavns Museum. Workshoppen har givet os et hav af nye forslag til, hvordan vi kan udvikle museets formidling."

Strategi

Undersøgelsens resultater kommer ikke som den store overraskelse for museernes medarbejdere. Men både den demografiske kortlægning af brugerne og inddelingen af dem i ni segmenter giver museerne nye redskaber til at arbejde målrettet med formidling.
"Undersøgelsen er meget anvendelig i forhold til vores planlægning af for eksempel strategisk kommunikation til de grupper, vi aktuelt ikke har så mange brugere fra. Vi havde måske en fornemmelse af, hvem de var, og nu er denne fornemmelse blevet bekræftet," siger Pia Svejgaard Pedersen, chef for kommunikationsafdelingen på Ny Carlsberg Glyptotek.

Videndeling

På museerne fortsætter diskussionen mellem de forskellige medarbejdergrupper om, hvordan resultaterne bruges.
John Larsen, forvalter på Arbejdermuseet, giver sit bud på, hvad resultaterne kan bruges til.
"Det er interessant at dykke ned i resultaterne og sammenligne ens eget museum med andre, der ligger i samme region, er af samme størrelse eller arbejder med nogle af de samme temaer," siger han.
"Det bliver nemmere at videndele fremover, fordi undersøgelsen giver mulighed for hurtigt at orientere sig og se hvem, der er gode på de områder, man selv halter på."

Målrette

Kommunikationschef på HEART, Herning Museum of Contemporary Art, Lene Elsner, tilføjer: "Undersøgelsen giver os mulighed for at blive klogere på vores brugere, og workshoppen inspirerer til at bruge resultaterne aktivt i vores daglige arbejde. Nu når vi kender brugerne og ikke-brugerne, kan vi målrette vores formidling. Det bliver en stor hjælp i det daglige arbejde, at vi kan bruge rapporterne og onlineportalen som professionelle redskaber til at udvikle vores museum."

Ud over museumsmedarbejdere har undervisere fra universiteterne og repræsentanter for DTA, Danske Turist Attraktioner, også deltaget i rækken af workshops og vist interesse for undersøgelsens resultater.

Tilbage