10.08.10
Reddet på målstregen
Fortidsminder undslipper plovskæret. Kulturarvsstyrelsen giver 3,1 mio. kr. til ti arkæologiske udgravninger for at sikre fortidsminderne - før de pløjes itu.
Umistelig arkæologisk kulturarv bliver nu reddet på målstregen takket være støtte på 3,1 mio. kr.
Pengene går til at udgrave ti fortidsminder, der er i fare for at forsvinde for altid, fordi de ligger i dyrket mark. Redningsindsatsen omfatter seks gravpladser, tre landsbyer og et forsvarsværk rundt om i landet.
Bliv i jorden
Fortidsminder skal helst blive i jorden. Når det ikke kan lade sig gøre, må man udgrave dem for at sikre de videnskabelige informationer, de indeholder.
Hvert år giver arkæologiske udgravninger overraskende ny viden om vor forhistorie.
Pres på fortiden
Der er pres på fortidsminderne i disse år. 65 pct. af landet er opdyrket, og størstedelen af den fysiske kulturarv fra tidligere tider ligger i dyrket mark. Der køres med tunge køretøjer, og der pløjes dybt.
Fortidsminder forsvinder hvert år gradvist bort pga. den nedslidning af jorden, der har taget fart siden 1970’erne.
Danmarks oldtid
En af de undersøgelser, der er givet penge til, er udgravningen af en del af bebyggelsen tæt ved den rige grav fra Hoby på Lolland. Selve Hoby-graven fandtes i 1920, og stedet er i dag fredet. Der er store forventninger til Hoby-udgravningen. Bebyggelsesområdet er forholdsvist velbevaret, og her får man mulighed for at se i grundplan, hvordan et rigt boligområde har taget sig ud omkring vor tidsregnings begyndelse. Fundene fra graven kan ses på Nationalmuseets nye udstilling Danmarks Oldtid.
Forsvarsværket
Der er også store forventninger til de øvrige udgravninger ikke mindst undersøgelsen i Vestjylland af grænse- og forsvarsværket Rammedige fra samme tid som Hoby graven.
Undersøgelsen finder sted i omgivelserne til det fredede dige, hvor der kan være andre forsvarsanlæg – de såkaldte hulbælter, et minefelt af skjulte nedgravninger, der medvirker til at forsinke et angreb.
Udgravninger fra stenalder til middelalder
De ti dyrkningstruede objekter, der skal udgraves er:
- Storstensgrav fra yngre stenalder ved Frydenlund på Fyn (Moesgård Museum)
- Gravhøj fra bronzealder ved Nøragergård Høje ved Viborg (Viborg Stiftsmuseum)
- Landsby fra bronzealder ved Kristiansminde på Fyn (Odense Bys Museer)
- Gravplads fra førromersk jernalder ved Årre i Vestjylland (Varde Museum)
- Forsvarsværk fra romersk jernalder ved Rammedige i Vestjylland (Holstebro Museum)
- Fyrstesæde fra romersk jernalder ved Hoby på Lolland (Lolland Falsters Museum & Nationalmuseet)
- Gravplads fra romersk jernalder ved Klippehøj på Bornholm (Bornholms Museum)
- Landsby fra romersk og germansk jernalder ved Gudme på Fyn (Svendborg Omegns Museum)
- Konservering af vikingetidsgravfund ved Næsby i Vesthimmerland (Vesthimmerlands Museum Års).
- Kirkegård fra middelalder ved Tjærby ved Randers (Randers Kulturhistoriske Museum)
Løfter ploven
Der er eksempler på, at landmænd passer så godt på kulturarven, at de vælger at løfte ploven.
Et eksempel til efterfølgelse findes f.eks. på Bornholm, på den fine jernalderboplads ”Sorte Muld”, hvor lodsejerne har valgt at dyrke skånsomt. Det sparer brændstof, det beskytter kulturarven, og det skåner i sidste ende miljøet ikke mindst for CO2. Endnu bedre er direkte såning, der sparer man to arbejdsgange, brændstof, kulturarv og CO2 på én gang.
Hoby-graven
Hoby-graven er fra tiden kort efter Kristi fødsel - ældre romersk jernalder, og den er blandt de rigeste i Nordeuropa. Den gravlagte stormand er midaldrende, og hans gravudstyr indeholder et romersk bordservice: dvs. vaskefad, vinspand med øse (kasserolle), kande, bakke og to kostbare drikkebægre af sølv udsmykket med scener fra Iliaden – alt er fremstillet i Italien. Dertil en hankekop af sølv, et drikkehorn, hvor kun bronzebeslagene endnu er bevaret, bronzekniv, bennål, træskrin, bronzeblik, bæltespænde, jernblik, to guldfingerringe, syv bøjlenåle, tre lerkar og to skinker.
1001 fortælling
Rammedige og hulbælter
Rammedige er 1,5 km langt. Det løber Nord/Syd og krydser den 3000 år gamle oldtidsvej, der løber Øst/Vest fra Vesterhavet og 60 km ind i landet. Hulbælter er en forsvarsmetode, som anvendtes i tiden før og måske efter Kr. fødsel omkring små landsbyer og på tværs af hovedfærdselsårer. De kan dels bestå af et bredt bælte af små nedgravninger, og dels er de i nogle tilfælde forsynet med tilspidsede træpigge – de såkaldte ”Cæsars Liljer.” Minefeltet skal forsinke og måske forhindre et fjendtligt angreb. ”At vinde tid” er en vigtig faktor i krig og konflikt, der kan betyde forskellen på liv og død.
Danmarks Oldtid i Landskabet
Fortidsminder og landbrug
• 175.000 erkendte fortidsminder i Danmark
• Der er 1348 kulturhistoriske interesseområder i Danmark – svarende til 1,9 pct. af landet – de såkaldte kulturarvsarealer med fortidsminder.
• 65 pct. af landet er opdyrket
• Størstedelen af fortidsminderne ligger i dyrket mark
• Fortidsminderne kan ses i undergrunden under pløjejorden
• Fortidsminder har størst værdi, hvis de forbliver i jorden
• Skånsom dyrkning er en pløjedybde på ca. 20-25 cm.
• Direkte såning vil sige, at man pløjer, harver og sår i en arbejdsgang
Kommentarer
Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.