06.10.11

Kulturarven hvor du bor - Kulturnat 2011

Er dit hus fredet eller bevaringsværdigt, og hvad findes der af fortidsminder i området. Kulturarvsstyrelsen hjælper dig med at finde oplysninger på Kulturnatten.

Kulturarvsstyrelsen sætter på kulturnatten fredag den 14. oktober fra 18-22 fokus på den kulturarv, som findes overalt i landet og dér, hvor du bor. Det kan være historiske huse, verdensarv eller spændende fortidsminder, men det kan også være steder, du måske ikke lige går tænker på som kulturarv – fx Flyvergrillen på Amager eller Frimurerlogen på Østerbro. Steder, der alle fortæller om vores historie og kultur.

Kulturarven hvor du bor

Du kan også få hjælp til at søge efter fredede huse i basen Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, hvor over 9.000 fredede huse er registreret. En tur i databasen kan give dig ny viden om din bolig eller husene i dit kvarter.

Spor efter fortiden

Vil du tjekke om dit nabolag har mange spor fra fortiden, kan en tur på websitet Alt om Fortidsminder databaser/fund-og-fortidsminder/være første skridt på vejen. Her er i øjeblikket registreret ca. 30.000 fredede fortidsminder. Eller måske du vil vide mere om, hvorfor Jelling-stenene er på UNESCO's liste over verdensarv.

1001 fortællinger

Du kan også høre mere om, hvorfor Flyvergrillen på Amager er blevet kult, og hvorfor gamle industribygninger kan være et hit. På det sociale medie "1001 fortællinger om Danmark" kan du høre mere om pølsestoppet, hvor flyverne vender. Hvis du også har et favoritsted, kan medarbejdere fra Kulturarvsstyrelsen hjælpe dig med at oprette stedet og fortælle om det.

25 industrier

Er du mere til kulfyrede maskiner og vandkraft end til pølseduft og jetos, kan du få historier og fortællinger om Danmarks 25 nationale industriminder på sitet "25fantastiske.dk", hvor kendte personer dukker op i uventede sammenhænge.

Oven i filmene, hvor bla. smørbrødrene Price fortæller om andelsmejerierne, kan du få et kort med ture rundt i Danmarks industrihistorie, der fx går gennem Mølleådalen eller rundt i Kødbyen.

Nat i kulturhuset

Hele huset holder arrangementer på Kulturnatten. Der er jazzmusik og forfatteroplæsninger, workshops for børn og dialog om sproget. Læs programmet her

Kulturnatten fredag den 14.oktober 2011 hos kulturstyrelserne på H.C. Andersens Boulevard varer fra kl. 18 til 23. Se programmet her.

Tilbage

Kommentarer

Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.

Kontaktperson Kommunikationschef Mette Bom
Tlf:
33745129
Email:
metbom@remove-this.kulturarv.dk
Kontaktperson Chefsekretær Francine Andersen
Tlf:
33745110
Email:
franci@remove-this.kulturarv.dk
Find vej

Kig ind til Kulturarvsstyrelsen på H.C. Andersens Boulevard 2, hvis du vil vide mere om kulturarven, hvor du bor.

Find vej til styrelsen
Natten i Kulturstyrelserne

Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier inviterer til Kulturnat.

Besøg de tre kulturstyrelser i deres smukke gamle bygning på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Hammerichsgade. Lyt til moderne jazz, klip og klister med børnene i workshop eller lære mere om kunst hos Kunstfonden.

Program for Kulturnatten