08.10.11

Landskab med helleristninger ved Madsebakke på Bornholm fredet

En af de største helleristninger ved Madsebakke viser et skib fra bronzealderen. Her er figuren optegnet med hvid maling. Foto: Flemming Kaul

En af de største helleristninger ved Madsebakke viser et skib fra bronzealderen. Her er figuren optegnet med hvid maling. Foto: Flemming Kaul

Fredning af Bornholms bronzealderlandskab ved Madsebakke med de unikke helleristning er nu en realitet.

Madsebakke-Hammersholm på Bornholms nordlige spids, et af Danmarks mest betydningsfulde fortidsmindemiljøer, er nu fredet, og dermed er offentligheden sikret en særlig oplevelse.

Kulturarvsstyrelsen har i flere år sammen med Naturstyrelsen, Bornholms Museum, Bornholms Kommune og Danmarks Naturfredningsforening, som er initiativtager til fredningen, arbejdet for at bevare og skabe adgang til det 43 ha store og kendte kultlandskab omkring Madsebakke med bl.a. Danmarks største helleristning.

Med Natur- og Miljøklagenævnets kendelse om fredningen af bronzealderlandskabet ved Madsebakke er et vigtigt fortidsmindemiljø bevaret for eftertiden. 

Nye fund

Efter fundet af adskillige nye ristninger – symboler og figurer hugget ind i sten af fortidens mennesker - er det samlede landskab med unikke helleristninger ved Madsebakke-Hammersholm på størrelse med de største bronzealdermiljøer i Bohuslän i Vestsverige nord for Göteborg.

I landskabet ved Madsebakke-Hammersholm lærte og huskede nordbornholmerne med enkle symboler og stregtegninger deres historie og fik forklaret himmelfænomener og andet vigtigt for over 2.500 år siden.

Her udførte de riter, der skulle sikre en god høst og overlevelse på havet og i krig.

Fredningen udlægger store dele af arealet til overdrev, og nye stier og en oldgammel landevej vil lede rundt i historien til de nyfundne helleristninger, oldtidsmarker, en gravhøj ”Samuelshøj” og ”Sønekilde”, et kildevæld.
Dermed er vi alle sikret en særlig oplevelse.

Tilbage

Kommentarer

Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.

Kontaktperson Specialkonsulent, cand.mag. Jette Bang
Tlf:
33745222
Email:
jebang@remove-this.kulturarv.dk
Find vej til Madsebakke

Helleristninger ved Madsebakke ved Allinge

Bornholms Museum viser vej
Populært turiststed

Danmarks største koncentration af helleristninger fra bronzealderen findes ved Madsebakke på Bornholm. Madsebakke er i dag en af Bornholms store seværdigheder med et årligt besøgstal på omkring 20.000 besøgende.

1001 fortællinger
Kendelse om Madsebakke

Læs fredningsnævnets kendelse og se detaljekort

Danmarks Naturfredningsforening