04.11.11

Lilibeth i burka – og Olof på kontor

Kunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen. Foto er fra videoværket Mis United, hvor Lilibeth Cuenca bl.a. kigger kritisk på det blik, som rettes mod kvinder i kunsten.

Videokunst om smukke kvindekroppe med eller uden burka og Olof, der skærer i papir. Blot to af flere indkøb af samtidskunst som Kulturarvsstyrelsen netop har givet penge til. Videokunsten af Lilibeth Cuenca Rasmussen og Olof Olsson kan ses på henholdsvis HEART i Herning og Museet for Samtidskunst i Roskilde.

Mis United

"I can change my face with ease, I’m a person made to please”, synger Lilibeth Cuenca Rasmussen i sin videoperformance ”Mis United”.
I en leg med identiteter forvandler kunstneren sig i ét væk, mens hun danser og synger foran kameraet. Gemt i burka, klædt i røde roser eller afklædt med nøgen hud.  

Blikket

”Værket er forførende, frapperende og humoristisk,” siger Stinna Toft, museumsinspektør på HEART.
”Lilibeth Cuenca fortæller en historie om evig transformation i en tid, hvor fokus i høj grad er på ’mig selv’. Samtidig peger hun på det blik, vi retter mod kvinder i kunsten: Smukke kroppe i eller uden gevandter.”  

Skabt til museet

”Mis United” er skabt til HEARTs biennale Socle du Monde i 2008 og har siden været deponeret på museet. Lilibeth Cuenca er desuden repræsenteret på Statens Museum for Kunst og på Museet for Fotokunst.
Kulturarvsstyrelsen har støttet erhvervelsen med 60.000 kr. 

Papir – saks – papir

Dansk-svenske Olof Olsson skærer papir i ens størrelser i en otte timer lang performance.
Det gengives i hans værk ”Office Work”, der peger på rationalismen som grundpillen i den moderne arbejdskultur. Og på behovet for at lægge betydning i det, der dybest set er betydningsløst.
Olof Olsson repræsenteres med dette værk for første gang på et dansk museum, Museet for Samtidskunst.
Kulturarvsstyrelsen har støttet erhvervelsen med 30.000 kr.    

Tilbage

Kommentarer

Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.

Kontaktperson Konsulent. cand.mag Ulla Rønberg
Tlf:
33745195
Email:
ullarb@remove-this.kulturarv.dk
Kontaktperson Kontorchef Ole Winther
Tlf:
33745210
Email:
olewin@remove-this.kulturarv.dk
Lilibeth i burka

Se Lilibeth Cuenca Rasmussen i sin videoperformance ”Mis United”

Youtube
Erhvervelsessummen

Anden uddeling i 2011.

Alle støttede indkøb