16.12.04
Marinarkæologi til Moesgård
Moesgård
Museum er nu godkendt som museum med marinarkæologisk ansvar for farvande,
søer og øer i Århus Amt.
Kulturarvsstyrelsen har imødekommet en ansøgning fra museet, efter at den har været behandlet af Det Arkæologiske Råd.
Godkendelsen betyder, at Moesgård Museum fremover skal oparbejde specialistkendskab til de konkrete fortidsminder og skibsvrag inden for sit område, føre tilsyn med allerede kendte fund, sikre kontakt til sportsdykkere og opretholde et beredskab i forhold til rekvirerede opgaver.
Moesgård råder over to medarbejdere med dykkercertifikat, en arkæolog og en konserveringstekniker. Moesgård har igennem mange år stået for udgravningen af en undersøisk stenalderboplads i Tybrind Vig på Vestfyn, hvor der er gjort sensationelle fund, som nu er på Moesgård.







Kommentarer
Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.