31.05.11

Museerne bruges – men hvordan?

Hmm, mon Tollundmanden har sit kontrafej på ”fjæs-bogen”? Lykkes det for museerne at få de unge til fx at downloade alt om moselig på smartphonen?

Nu er det igen muligt at få det store overblik og den lille detalje om museernes popularitet hos brugerne. For andet år har Kulturarvsstyrelsen sammen med landets museer kortlagt, hvem der besøger museerne.

Er de fleste museumsbesøgende stadig kvindelige akademikere med erfaringens sølvstænk i hårpragten? Gik den 22 årige tømrer fra Nordjylland igen på museum efter tvangsbesøget med svigerfamilien? Blev teenagere med hjernerne under ombygning fristet til at downloade alt om Tollundmanden på smartphonen efter et museumsbesøg?

Ni profiler

Det er der nu statistiske svar på i National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer – 2010. Typerne ovenfor er velkendte af museumsfolk. De blev med sidste års tilsvarende brugerundersøgelse for første gang i Danmark tegnet skarpt op – både i nøgterne statistikker – og i kærlig karikatur af tegneren Claus Bigum. Kulturarvsstyrelsen kan nu for anden gang, med museernes hjælp beskrive i alt ni profiler af museumsbesøgende i Danmark og dermed forvandle formodninger om museumsgæster til fakta.  

Høj kvalitet

Hvad siger brugerne så et år senere? Det gode er, at kvaliteten samlet set igen vurderes højt. På en skala fra 1-10 er karakteren 8,2.
Bundskraberen på 6,6 scorer museerne på spørgsmålet om muligheden for at deltage aktivt.
Positive tendenser ses for de besøgende i aldersgruppen over 65 år, der oftere besøger et museum. Lidt flere med en folkeskole/gymnasial uddannelsesbaggrund kom på museerne i forhold til året før.

Få unge

Den kedelige tendens er, at borgere med en erhvervsfaglig uddannelse fortsat er kraftigt underrepræsenteret på museerne, og andelen af museumsbrugere i alderen 30-49 år er faldet en smule.
Når det kommer til unge mellem 14 og 29 år, har der heller ikke været magnetiske tiltag, der kunne trække flere til museet. De er stadig få, men dog ikke blevet færre i forhold til året før.

Museets superbruger

Ved et kig på landkortet ses, at antallet af besøgende på museerne i Region Hovedstaden er faldet, mens Region Midtjylland har noteret flere besøg. Generelt er museets besøgende stadig kvinder (seks ud af ti), og "Superbrugeren" over dem alle er kvinden på 55 år med bopæl i hovedstadsregionen. Hendes favoritter er kunstmuseerne, og et besøg er oftest en lejlighed til at være sammen med venner, familie eller bekendte.  

Strategisk værktøj  

Med afsæt i de ni profilers svar, kan det aflæses, om museernes indsatser for at markere sig, få flere i tale og viden i spil på nye måder har båret frugt, eller der skal skrues på formidlings-knapperne for at nå målene. "Det er præcis meningen med de omfattende undersøgelser, at museerne fremadrettet får et validt, brugbart og effektivt værktøj til at styrke indsatserne efter de brugere, de ønsker på museet," fastslår kontorchef i Kulturarvsstyrelsens museumskontor, Ole Winther.
Undersøgelsen laves hvert år i en fireårig periode.  

Kendt problem 

"En anbefaling må være, at arbejdet med at målrette udstillinger og formidling skal fortsætte. Museerne skal bringe deres store viden i spil på mange måder, så den kan aktivere de besøgende. Samtidig skal museerne tage højde for, at et museumsbesøg er en social begivenhed. Der er ikke mange, som går på museum alene," siger Ole Winther.
Hos Organisationen Danske Museer (ODM), der repræsenterer godt 180 museumsinstitutioner, genkendes udfordringerne.
"Brugerundersøgelsen er et uundværligt værktøj i strategiarbejdet. Medlemmerne arbejder målbevidst med at skrue på formidlings-knapperne. Den store udfordring er både at fastholde et kendt publikum og indfange ikke-brugerne og de unge," siger direktør i ODM, Nils M. Jensen.

PS: "Voksne teenagere" må også gerne hente alt om Tollundmanden

Tilbage