25.08.10

Nordisk fokus på kulturarv

Kulturarven i Norden er også historien om, hvordan mennesker har tilpasset sig ændrede klimaforhold. Den historie kan fortælle os noget om, hvordan vi håndterer fremtidige klimaændringer.

"Vi er et ungt selvstyre, men med en lang historie og en erfaren sjæl, som skal med ind i det moderne Grønland. Derfor sætter vi fokus på kulturarven."
Ordene kommer fra Mimi Karlsen (Inuit Ataqatigiit), Grønlands minister for kultur, uddannelse, forskning og kirke.
For nylig bød hun i Narsarsuaq i Sydgrønland velkommen til den nordiske konference: ”Klima, natur og kulturarv.”

Is og skov

Konferencen, der var planlagt i tæt samarbejde mellem Grønlands Nationalmuseum, Nordisk Ministerråd og Kulturarvsstyrelsen, var naturligt placeret i Grønland, da spor af klimaændringer her er synlige med det blotte øje.
Uden for konferencelokalet fortæller højden af en nyplantet skov om varmere vejr og få kilometer fra Narsarsuaq, viser spor efter Erik den Røde og Nordboernes bosættelser, hvordan vikingerne indrettede sig efter klimaet.

Arktisk kulturarv

Selv om mange sikkert ser billedet af smeltende gletsjere og sultne, magre isbjørne på alt for små klumper drivis, når begrebet klima kædes sammen med Grønland, var det den arktiske og nordiske kulturarv, der var i centrum.
Ikke så meget om temperatur, vandstand og vind, men mest om kulturarvens bidrag i klimadebatten.

Tilpasning

Forskningsprojekter i Grønlands kulturarv viser nemlig, hvordan befolkninger i fortiden håndterede de udfordringer, vejret bød på i et menneskeliv – hvad enten det var som jæger langs de kolde kyster i Nordgrønland eller som landbruger i det sydligste Grønland.
”Fokus er i høj grad på den menneskelige dimension i klimadebatten. Kulturarven kan give os viden om menneskers evne til at forholde sig til og tilpasse sig effekter af klimaændringer – dengang som i fremtiden,” siger Mimi Karlsen, der deltog under hele konferencen.

Kultur

Forskere fra bl.a. nationalmuseerne i Grønland, Danmark og Københavns Universitet fremlagde resultater fra projekter, som bl.a. siger noget om, hvordan Grønlands oprindelige befolkninger havde forskellige, svar på klimaændringer.
Svar som afhang af, om de som eskimoerne fulgte med byttedyrene, eller de, som Nordboerne, var bundet til et bestemt område i Sydgrønland for at drive landbrug.
Også konklusionerne af Nordisk Råds klimaprojekt: ”Effekter af klimaændringer på kulturarv og kulturmiljøer,” blev lagt frem.
En af pointerne er, at tidligere tiders byggeskik og materialevalg kan være et muligt svar på flere af klimaændringernes udfordringer.

Ikke simpelt

”Der er mange indgange til diskussionen om klimaændringer, og problemstillingen er kompleks. Jeg er glad for, at vi også har fået de humanistiske forskeres indfaldsvinkel med,” siger direktør i Kulturarvsstyrelsen, Steen Hvass.
”Det er åbenlyst, at kulturarven kan bidrage til forståelse af, hvorfor og hvordan fremtidige klimapåvirkninger af miljø og livsbetingelser kan håndteres,” siger Steen Hvass, som nu giver formandsstafetten i det nordiske kulturarvssamarbejde videre til Finland.

Deltagere, som bidrog med oplæg på konferencen, kan kontaktes for yderligere oplysninger:
Mimi Karlsen, Minister for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Grønland
Georg Nyegaard, museumsinspektør Nationalmuseet
Jette Arneborg, seniorforsker Nationalmuseet
Pauline K. Knudsen, souschef Nationalmuseet i Grønland
Birgitta Johansen, afdelingschef Riksantikvarieämbetet, Sverige
Elisabet Hörnsten Friberg, enhedschef Riksantikvarieämbetet, Sverige
Anne Solbjør Kaslegard, rådgiver/projektleder, Riksantikvaren, Norge
Mikkel Sørensen, post doc, Københavns Universitet, Danmark

Tilbage