19.12.07

Nye faglige råd sammensat

Kulturarvsstyrelsens faglige råd er nu sammensat for perioden 1. januar 2008 – 31. december 2010. De faglige råd rådgiver styrelsen i museumsspørgsmål, f.eks. fordeling af de årlige tilskud til forskningsprojekter og køb af kunstværker og genstande. Rådene har desuden opgaver inden for ansøgninger om statsanerkendelse samt kvalitetsvurdering af museer.   

De faglige råd er sammensat af valgte repræsentanter for landets statslige og statsanerkendte museer og udpegede repræsentanter fra Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Statens Naturhistoriske Museum. Desuden er der repræsentanter fra universitetsverdenen i rådene. Der var stor interesse for at stille op til valgene, og tre ud af fire råd blev nedsat efter kampvalg. Rådene nedsættes for tre år af gangen.

Det Arkæologiske Faglige Råd
Lennart S. Madsen, Museum Sønderjylland, Formand

> Se rådets sammensætning 2008-2010

Det Faglige Råd for Naturhistorie
Jacob Salvig, Naturama, Formand

> Se rådets sammensætning 2008-2010

Det Faglige Råd for Nyere Tids Kulturhistorie
Mette Guldberg, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Formand

> Se rådets sammensætning 2008-2010

Det Kunsthistoriske Faglige Råd
Ulla Houkjær, Det Danske Kunstindustrimuseum, Formand

> Se rådets sammensætning 2008-2010

Udover de faglige råd, er fællesrådet nedsat. Fællesrådet er forum for drøftelse af overordnede og generelle museumsfaglige spørgsmål og består af Kulturarvsstyrelsens direktør, direktørerne for de tre centrale statslige museer, samt formændene for de fire faglige råd.

Fællesrådet
Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen, Formand

> Se rådets sammensætning 2008-2010

 

 

Tilbage

Kommentarer

Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.