23.03.11

Opdatering af Regin systemet

Første etape af de annoncerede ændringer i Regin træder i kraft mandag d. 28/3 2011.

            Onsdag d. 23/3 2011

Kære Regin-brugere

 

Opdatering af Regin-systemet:

Første etape af de annoncerede ændringer i Regin træder i kraft på mandag, hvilket betyder, at indekseringen kan være mangelfuld weekenden over. Derfor vil vi anbefale, at man ikke registrerer værker eller genstande fra fredag kl. 14 til mandag kl. 9.

Til gengæld kan man fra på mandag blandt andet få langt flere informationer med, når man eksporterer som CSV – det vil sige i Excel-format

En samlet oversigt over alle ændringerne kan ses i Regin debatforum under ”Aktuelt”: http://www.kulturarv.dk/museer/museumsdrift/centralregistre/regin-debat-login/.

 

Den samlede oversigt nævner, at stamtabellen ”Topografinumre” udvides med en tabel over Marine Stednumre i sted/registrant entiteten, og at feltet ”Sogn” som betegnelse under sted/registrant entiteten omdøbes til det nye feltnavn ”Sogn / farvand” – denne ændring træder desværre først i kraft senere på året.

 

Tips til brug af Regin-debatforum:

Vi anbefaler, at man gemmer loginsiden (http://www.kulturarv.dk/museer/museumsdrift/centralregistre/regin-debat-login/) til Regin debatforum på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside som en favorit i sin browser. Den ligger nemlig lidt langt nede under mange andre sider… desværre.

Yderligere kan man vælge at få en e-mail hver gang, der kommer nye indlæg ved at gå ind under de enkelte afsnit – ”Ofte stillede spørgsmål”. ”Aktuelt”, ”Driftsforstyrelser”, ”Spørg en kollega” og ”Brugerønsker” – og vælge ”slå til” ved brev- og kikkertikonet.

 

Reklame:

Husk at kikke i ”Ofte stillede spørgsmål” i debatforum, hvis du løber ind i et problem med din registrering i Regin. Vi får meget ofte spørgsmål om arkivfonde, der ikke kan slettes og om søgelister, der kun viser 1.000 poster. Svar på hvordan det kan være, og hvad man så stiller op – ja, de svar findes under ”Ofte stillede spørgsmål”.

 

Med venlig hilsen

Stine Lindbjerg Kjær

Praktikant

Tilbage

Kommentarer

Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.