21.12.04
Nyt liv i gamle industribygninger
Det
ventede sammenstød mellem museumsfolk og arkitekter udeblev, da Kulturarvsstyrelsen
forleden havde indbudt ca. 30 repræsentanter for de to faggrupper til
en diskussion af, hvordan man kan genanvende gamle industribygninger. Tværtimod
var der stor lydhørhed over for hinandens synspunkter og enighed om,
at industribygninger er en vigtig del af kulturarven.
Seminaret, der foregik på Nationalmuseet, er en del af Kulturarvsstyrelsens store projekt "Industrisamfundets Kulturarv".
Som udgangspunkt for diskussionen var der udvalgt tre konkrete – og meget forskellige – industrianlæg som eksempel på genanvendelse. Hvert af de tre anlæg blev præsenteret af hhv. en kulturhistoriker og en arkitekt, som selv havde været med i omdannelsen fra forfaldent industribyggeri til kontorer, rum for kulturelle aktiviteter mv.:
Roskilde Gasværk fra 1863 er en fredet bygning, som i dag rummer værksteder for lokale kunstnere samt et galleri. Ved restaureringen i 1995 var det nødvendigt at fjerne hele bygningens indre, inklusive etageadskillelser, på grund af meget alvorlig forurening fra den tidligere gasproduktion. Roskilde Museum har aktivt støttet genanvendelsesprocessen.
Københavns Sukkerraffinaderi i Valby, også kendt som "Sukkertoppen". Her er den centrale raffinaderibygning i røde mursten (opført 1913-14) bevaret, mens de fleste andre bygninger på området blev revet ned i forbindelse med renoveringen i 1990'erne og erstattet af nybyggeri. Alligevel lykkedes det for Kristian Isagers Tegnestue at fastholde mange af industrianlæggets træk. "Sukkertoppen" er i dag indrettet til kontorer.
Silkeborg Papirfabrik fra 1844 lukkede sin produktion i 2000. En lang række bygninger på det store fabriksområde er på forskellig måde bygget om og anvendes nu til kontorer, hotel, kulturelle formål, fitnesscenter m.m. Silkeborg Museum har været aktivt inddraget i processen.
Bevar med omtanke
Ikke alle udtjente industribygninger kan eller skal bevares – men vi skal vide, hvorfor vi vælger, som vi gør! Denne sætning kunne stå som hovedkonklusion efter en livlig diskussion mellem historikere, etnologer og arkitekter.
Nogle få industrianlæg er så betydningsfulde og så velbevarede, at både bygninger og produktionsapparat bør bevares intakt som en slags museer over industrikulturen.
I den anden ende af skalaen findes der et stort antal industribygninger, som er uden kulturhistorisk interesse, og som der ikke er grund til at forsøge at bevare.
Det er imellem disse yderpunkter fra museumsløsning, over bevaring af bygningens "skal" til fragmentarisk bevaring eller nedrivning, at arkitekter og kulturhistorikere skal mødes i dialog om, hvordan gamle og nedslidte fabrikshaller kan omdannes til moderne og tidssvarende bygninger samtidig med, at den historiske identitet eller dele af den fastholdes.
Seminaret lover godt for et fremtidigt samarbejde mellem på den ene side kulturhistorikerne, der gerne vil bruge de forladte industrianlæg til at fortælle historien om en produktion og et liv, der ikke findes mere, og på den anden side arkitekterne, der skal tage hensyn til de nye brugeres behov og dermed bygherrens økonomi.
Det er ikke sidste gang, genbrug af nedlagte industrianlæg bliver sat på dagsordenen. Kulturarvsstyrelsen forventer således at afholde et eller flere seminarer for bredere kredse i 2006 i forbindelse med satsningsområdet "Industrisamfundets Kulturarv".







Kommentarer
Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.