09.11.11

Oplev Aalborgs MiniManhattan

Aalborg forvandler havnen. Der sker bl.a. ved at inddrage elementer af den tidligere industrihavn til moderne brug. Aalborg forvandler havnen.

En alternativ byguide giver et kig ind i industrihavnens barske historie og et kig ind i fremtidens Mini-Manhattan, som ålborgenserne kalder havnen efter forvandlingen. Byens museum og kommunen har arbejdet sammen om projektet.

Byguide

Byguiden er bygget op omkring interviews med tidligere arbejdere om arbejdslivet på Østre Havn, kombineret med historiske facts og de fremtidige planer. Det hele kan downloades på smartphone.

Den usynlige grænse

Havnen var engang skarpt opdelt. Kajen var havnearbejdernes domæne, mens pakhusene var pakhusarbejdernes. Grænsen var usynlig, men man overtrådte den ikke uden konsekvenser.

En øl og to skarpe

Midt på havnens centrale plads lå dog et samlingspunkt, smugkroen ”Proppen.
Havnens folk mødes i skuret om ”en øl og to skarpe, og drak man ikke, stak man ud. ”Så vi blev kaldt sodavands-sjakket, det sjak, jeg var i … vi drak slet ikke øl”, fortæller en tidligere pakhusarbejder.

Stjerneplads og promenade

Østre Havns centrale plads foreslås bevaret under navnet Stjernepladsen i den igangværende planlægning.
Planerne for området er præget af den stigende interesse i Aalborg for industriarkitektur og arbejderhistorie.
Mini-Manhattan er en populær betegnelse for havnen i dag.

Vil du vide mere om Aalborg Kommunes omdannelse af tidligere industrihavne til havne med ny, moderne anvendelse, kan du se visionerne her i pdf-format.

Tilbage

Kommentarer

Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.

Kontaktperson Specialkonsulent, cand.mag. Caspar Jørgensen
Tlf:
33745188
Email:
casjor@remove-this.kulturarv.dk
Planlægning Mini Manhattan

Her kan du se mere om Aalborg Kommunes planlægning af Østre Havn

Østrehavn
Samarbejde: museum & kommune

Projektet udspringer af en etnologisk undersøgelse gennemført af Nordjyllands Historiske Museum i nært samarbejde med Plan og Byg, Teknik & Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune, Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Universitet. Undersøgelsen er støttet af Kulturarvsstyrelsen med 82.500 kr. og Aalborg Kommune.

Nordjyllands Historiske Museum
Fra industri til fritid

Mange kommuner har fået øjnene op for de rekreative kulturmiljøer, der kan vokse op ved hjælp af planlægning, der tager hensyn til kulturarven fra industriperioden.

Brug havnen