06.10.09

Plads til forbedring på museerne

Billede af et proppet og rodet museumsmagasin

Kulturarven har fået det bedre i museernes magasiner, men der er et stykke vej, før alt er godt. Det kan læses i ”Danske museer i tal”, som er Kulturarvsstyrelsens årsrapport med de væsentligste tal for de statslige og statsanerkendte museer.

Magasinforholdene er i bedring på de danske museer, men overblikket over, hvad magasinerne gemmer, er ikke godt nok. Det viser den første udgave af statistikken ”Danske museer i tal”, som er museernes fremtidige årsopgørelse.

Dokumentation

De dårlige magasinforhold blev første gang dokumenteret i 2006, da en rapport udarbejdet af Organisationen Danske Museer (ODM) og betalt af Kulturarvsstyrelsen satte fokus på problemet.

Rum til forbedringer

Siden har mange museer forbedret deres magasinforhold. Af de 101 museer, der var omfattet af rapporten fra 2006, melder 54 museer, at der er sket en forbedring af deres magasinforhold. Men desværre er der ikke sket tilsvarende forbedringer, når det kommer til overblikket over ”helbredstilstanden” for genstandene på magasinhylderne.

Manglende overblik

”Samlinger af genstande og værker er basis for museernes arbejde. Desværre har alt for mange museer ikke et overblik over samlingens bevaringsmæssige tilstand. Kun 19 ud af 122 museer har nedskrevet en vurdering af genstandene og værkernes betydning for kulturarven,” siger kontorchef Ole Winther.

Manglende beredskab

Når det kommer til at have en nedskrevet beredskabs- og katastrofeplan, som skal sikre samlingerne mod følgerne af f.eks. brand, oversvømmelse, storm eller terror, er der også langt igen. ”Over 60 pct. mangler den lovpligtige beredskabsplan. Dette sammenholdt med, at alt for få museer har overblik samlingerne, gør, at vi øger vores fokus på området,” understreger Ole Winther.

Nye møder

”Det er også et emne, vi vil drøfte med museumslederne, på de regionale møder med museumslederne, som Kulturarvsstyrelsen som noget nyt vil afholde i begyndelsen af 2010.”

 

Fakta

Danske museer i tal: Årlig statistisk oversigt over de statsanerkendte museers virksomhed. Den foreliggende version er en pilotudgave, der beskæftiger sig med museernes samlings- og bevaringsarbejde. Fra 2010 vil statistikken dække hele museets arbejdsområde. 122 museer har deltaget

Tilbage

Kommentarer

Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.

Kontaktperson Kontorchef Ole Winther
Tlf:
33745210
Email:
olewin@remove-this.kulturarv.dk
Kontaktperson Konsulent, cand.mag. Hans-Henrik Landert
Tlf:
33745186
Email:
hanshe@remove-this.kulturarv.dk