21.02.11
Runesten renses for graffiti

Mens Nationalmuseets konservator arbejder med at fjerne graffiti efter hærværket, må de to runesten finde sig i at være overdækket af et party-telt i glade farver.
Runestenen i Jelling - Danmarks dåbsattest - bliver nu renset for graffiti-malingen, som blev sprøjtet på den mere end 1000 år gamle runesten i forrige weekend.
Runestenen i Jelling - som er på Unescos liste over unik verdensarv - bliver nu renset for graffiti-malingen, som blev sprøjtet på den mere end 1000 år gamle runesten i forrige weekend.
Siden hærværket fandt sted, har stenkonservator Susanne Trudsø, Nationalmuseets Bevaringsafdeling, i samråd med svenske, norske og danske stenkonservatorer arbejdet på at finde den mest skånsomme metode til rensning af runestenen.
Hurtig indsats
Efter analyser af den grønne maling på Bevaringsafdelingens laboratorium er konklusionen, at afrensningen skal foregå så hurtigt som muligt, idet den såkaldte alkydmaling endnu ikke er afhærdet.
Konklusionen er også, at kulden har været med Harald Blåtands store runesten, da frost på heldig vis har forsinket den kemiske proces i hærdningen.
Ler med kemi
Da afrensningen skal gå hurtigt, er forberedelser til arbejdet allerede gået i gang.
Arbejdet foregår ved, at der påføres en slags ”pakning” på de malede steder. Pakningen er en fint pulveriseret betonitler, hvori der er rørt opløsningsmiddel.
Efter behandlingen vil opløsningsmidlet være fuldstændig fordampet, og leret efterlader et tyndt slør, der fjernes forsigtigt ved brug af blød børste og vand.
Graffiti-malingen skal fjernes så hurtigt som muligt, da malingen ellers kan "binde" sig grundigt fast og trænge ind i stenen. Se Nationalmuseets stenkonservator Susanne Trudsø vise de første resultater af afrensningen frem.
Billedgalleri fra afrensning af JellingstenJellingprojektet er et forsknings- og formidlingsprojekt, der tager afsæt i de enestående monumenter i Jelling.
Nationalmuseets Jelling-projekt






Kommentarer
Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.