Stolthed over fredning

Erhvervsvirksomheder beder sjældent om, at deres bygninger fredes. Snedkeriet Rud. Rasmussen på Nørrebro i København er en undtagelse. Familievirksomheden fastholder ikke alene de bedste håndværksmetoder, men vil også fastholde fortællingen om en lille industri, der var med til at gøre dansk møbeldesign verdensberømt.

Udenfor Rud. Rasmussens Snedkeri på Nørrebro i København bølger diskussionen, om Nørrebrogade skal være fri for biler.

Indenfor i snedkeriets kontor kan fjerdegenerations ejer, snedker Jørgen Rasmussen, fortælle, at en del kunder og leverandører ringer for at spørge, om de nu ikke længere kan køre ind til virksomheden

”Det er ikke første gang en borgmester har gjort livet besværligt for os,” siger Jørgen Rasmussen og skruer tiden tilbage slutningen af 1970’erne, da overborgmester Egon Weidekamp ”gik i byfornyelseskrig” mod Den Sorte Firkant på Nørrebro.

”Dengang var vi også i farezonen. Weidekamp ville have os ud ad byen. Men med en bygningsfredning kan det være, at vi nu kan få lov at lave vores møbler i ro og mag,” smiler Jørgen Rasmussen.

Træ fra kælder til loft

Og det kan Rud. Rasmussen med en fredning. Den sikrer, at familievirksomheden kan blive på Nørrebrogade og stadig være en levende og aktiv virksomhed, som den har været siden 1869.

Snedkeriet begyndte i St. Kongensgade, men efter en brand flyttede grundlæggeren Rudolph Rasmussen (1838-1904) virksomheden udenfor voldene, hvor den har fungeret siden 1876.

Snedkeriet består af et beboelseshus ud mod Nørrebrogade og to fabriksbygninger i fire etager ud mod Stengade og i gården. I dag er produktionen stadig etageopdelt: I kælderen tørres træet, i stuen og 1. sal er der maskinsnedkeri, på 2. og 3. sal er der håndsnedkeri, og på 4. sal bliver møblerne polstret.

Gang i industrien

Virksomheden har specialiseret sig i fremstilling af mindre serier af møbler. Den blev især kendt, da Rud. Rasmussen fra 1890'erne indledte samarbejde med tidens førende designere bl.a. Thorvald Bindesbøll, Kaare Klint og Mogens Koch. Det er ikke mindst gennem fremstilling af deres møbler, at virksomheden har været med til at gøre dansk møbeldesign verdenskendt.

Snedkeriet er fredet på grund af sin virksomhedshistorie, men også fordi fabrikkens blanding af beboelse og erhverv samt den høje udnyttelse af grundarealet er karakteristisk for de københavnske brokvarterer i den periode, da industrialiseringen tog fart.

Snedkeriet blev i 2007 udpeget som nationalt industriminde i forbindelse med kampagnen Industrisamfundet kulturarv. Snedkeriet er beskrevet i bogen ”Industri, industri 25 stk. dansk kulturarv”, der kan købes i boghandlen eller via Gads Forlag.