06.10.09

Klik en tur i kulturarven

Velkommen på kulturarvens nye hjemmeside. Få tur-ideer og seneste nyt om kulturarv.

Med få klik kan du nu få gode tur-ideer til kulturarv i Danmark og seneste nyt om kulturarv.
Samtidig kan du få historierne om f.eks. fredede bygninger, monumenter, museer, fund og fortidsminder, industrikultur og se, hvordan kulturarven spiller en værdifuld rolle, når kommuner og stat planlægger fremtiden.

Brug kulturarven

Kulturarven skal nemlig ikke kun bevares, den må også gerne bruges. Både af den enkelte og af samfundet.
Derfor arbejder Kulturarvsstyrelsen også på mange måder med at gøre kulturarven synlig og tilgængelig for borgerne. Både i landskabet, i byerne, på museerne og i medierne.

Tag på tur

En af de vigtige kanaler er vores hjemmeside, som vi i dag præsenterer med et nyt design og mange nye funktioner. Vi har lagt vægt på, at du kan få gode ideer til en kulturarvstur i nærheden af din egen bopæl.
Dem finder du ved at bladre i billederne, som ligger nederst på siden, under menuen ”Tag på tur”. 

I fokus nu

Vi sætter også fokus på aktuelle emner om kulturarv. Et af temaerne er f.eks. Verdensarv, som i den seneste tid har været meget omtalt, dels fordi Jelling-stenene skal beskyttes mod vejr og vind. Dels fordi Kulturarvsstyrelsen har indkaldt nye forslag til UNESCOs fornemme liste over unik kulturarv af værdi for hele verden.
I fokus nu er nærmest ikke til at overse, da menupunktet ligger midt på forsiden og er illustreret med det største billede på siden.

Databaser og Nyt

Du kan også gå på opdagelse i vores databaser, hvis du f.eks. vil finde oplysninger om fredede huse i dit kvarter, informationer om, hvad museerne i dit nabolag har udstillet, eller du kan lede efter arkæologiske fund og fortidsminder i Danmark.
Endelig bliver det også nemmere for vores mange brugere at finde vejledninger, blanketter, informationer m.m. og vej til den eller de medarbejdere, de samarbejder med. Og der er selvfølglig mulighed for at vælge abonnement på aktuelt og nyheder fra Kulturarvsstyrelsen. 

Alle bidrager

Vi er ikke fri for at være stolte over det nye design, de gennemtænkte funktioner og den langt mere oplevelsesrige tur, du nu kan få ved at klikke rundt på hjemmesiden. Og endelig vil vi også gerne bryste os af, at alle godt 80 medarbejdere har haft en stor finger med i tilblivelsen af hjemmesiden. 

Nem kontakt

Alle medarbejdere er under opbygning af hjemmesiden blevet uddannet i at kunne gå ind bag skærmsiderne og ned i hjemmesidens ”maskinrum” for selv at kunne justere og smøre kulturarvs-siderne med ny viden fremover.
Det vil sige, at du på hjemmesidens højre kolonne kan se, hvilken medarbejder du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til sagen, emnet eller siden. 

Ros og ris

Har du ros eller ris til den nye hjemmeside, eller skulle der opstå enkelte mislyde under de første ture rundt i kulturarven, må du gerne sende en besked til hjemmesidens værkfører:
Webredaktør Pernille Bjerrum.

 

God fornøjelse

Med venlig hilsen fra Kulturarvsstyrelsen  

Hjemmesiden er udviklet i samarbejde med AdviceDigital og LinkFactory

Tilbage

Kommentarer

Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.

Kontaktperson Pressechef Peter Kronsted
Tlf:
33745115
Email:
peterk@remove-this.kulturarv.dk