21.03.11
Unge på museer og kunsthaller
Brandts inviterer til seminar den 5. april om unge og brugerinddragelse på museer og i kunsthaller. Museet for Fotokunst har med støtte fra Kulturarvsstyrelsen gennemført en kvalitativ brugerundersøgelse, der skal styrke unges tilknytning til Brandts.
"Unge brugere på Brandts" er et projekt, hvor Museet for Fotokunst har undersøgt, hvordan unges potentialer kan benyttes og hvordan unge kan tiltrækkes til Brandts. Museet for Fotokunst samarbejder med Kunsthallen Brandts samt Danmarks mediemuseum.
Lokale studerende
Det er museets ambition at knytte unge brugere endnu tættere til huset gennem involverende aktiviteter og nye formidlingstiltag. Lokale studerende er en central ressource i udviklingen af Brandts.
Formålet med ”Unge brugere på Brandts” er at afdække, hvilke potentialer og barrierer unge i alderen 15-25 år på ungdoms- og videregående uddannelser har i forhold til at bruge Brandts som en aktiv medspiller i udviklingen af unges kulturelle identitet.
Unge fortæller
På seminaret vil Vinnie Nørskov, Center for Museologi, Aarhus Universitet fremlægge tendenser inden for den aktuelle forskning i unge og museer. Seminaret byder også på et panel af unge, som fortæller om deres oplevelser med museer.
Desuden vil Anex Analyse præsentere resultaterne af undersøgelsen af unge brugere.
"Vi ønsker at dele vores viden om unge brugere med vores kollegaer på andre museer og samtidig at inddrage deres viden og erfaringer i vores praksis,” siger Lise Kapper, Museet for Fotokunst.
Satser på unge
Vi forventer, at projekter som ”Unge brugere på Brandts” kan bidrage til at gøre museer og kulturarv relevante og tilgængelige for unge, siger Ida Brændholt Lundgaard, Kulturarvsstyrelsen. ”Unge brugere er underrepræsenterede på museerne. Det viser Kulturarvsstyrelsens kortlægning af museernes undervisningsaktiviteter samt den nationale brugerundersøgelse. Det vil vi gerne lave om på, derfor prioriterer vi udviklingsprojekter, der har unge som målgruppe.
Seminar den 5. april 2011
Tilmelding inden 30. marts 2011 på telefon 6520-7010 Seminaret bliver holdt her:
Brandts Auditorium,
Brandts Torv 1
5000 Odense C
Program
Kl. 9.30 kaffe
Kl. 10.00 Velkomst
Kl. 10.15 – 11.00 Morten Lindkjær fra Anex Analyse fremlægger resultater af undersøgelse.
Kl. 11.00 -12.00 Oplæg ved ungepanel: Tre unge fra Odense fortæller om deres indtryk og forventninger til museumsoplevelsen.
Kl. 12.00 -13.00 Frokost og mulighed for at se udstillinger på Brandts.
Kl. 13.00 – 13.30 Oplæg ved lektor Vinnie Nørskov, Center for Museologi, AU, om den aktuelle forskning i unge og museer.
Kl. 13.45 – 15.00 Erfaringsdeling. Gruppearbejde om de unge og museerne.
Kl. 15.00 – 15.15 Kaffe
Kl. 15.15 – 16.00 Afsluttende diskussion blandt deltagere og oplægsholdere
Kulturarvsstyrelsens formidlingspuljer er del af formidlingsplanen. Målet er at kvalificere og udvikle museernes formidling for at skabe lige adgang til kultur for alle borgere i Danmark.
FormidlingspuljerneFormidlingspulje 4 yder støtte til kvalitative brugerundersøgelser, der supplerer resultaterne af den nationale brugerundersøgelse, der bliver gennemført fra 2009-2011.
National undersøgelse







Kommentarer
Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.