04.11.11

Museerne og Vejdirektoratet er blevet gode til at sikre kulturarv

Danske museer rykkede alene i det seneste halvandet år ud med arkæologiske nødudgravninger 117 gange i forbindelse med vejbyggeri i Danmark.

Anlæg af nye motorveje og andre vejtyper bidrager massivt til afdækning og redning af den danske kulturarv

Nu fastlægger en ny rapport retningslinjer for samarbejde mellem Vejdirektoratet, museerne og Kulturarvsstyrelsen om at redde kulturværdierne i jorden ved vejanlæg.

Rapporten Arkæologi og Statens Veje

Rapporten skal lette planarbejdet med de arkæologiske udgravninger forud for store anlægsarbejder som motorveje.

Formålet med rapporten er at skabe ”best practice” for samarbejdet ved at sikre effektive processer, minimere omkostninger og projektrisici i forbindelse med de store anlægsarbejder.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Vejdirektoratet og Kulturarvsstyrelsen og giver en række anbefalinger til et godt samarbejde mellem parterne.

 

God råd om samarbejde

• Tidlig kontakt mellem museum og bygherre
• Realistisk tidsramme og planlægning
• Faste samarbejdsmøde
• Fastlagt kommunikation, referencesystem og afsætning i felten
• Fleksibilitet i arbejdskraft og metodevalg
• Lodsejerkontakt
• Råd om budget og afregning
• Information om fortidsminderne til offentligheden
• Aftaler om reetablering
• Særlige informationer (forurening etc.)
• Tid til evaluering
• Rapportens anbefalinger kan benyttes ved andre større anlægsarbejder

 

Kulturarvsstyrelsen rundsender netop nu rapporten til landets museer, og samtidigt lanceres rapporten som både trykt publikation og til download fra Vejdirektoratets hjemmeside eller her på siden

 

Tilbage

Kommentarer

Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.

Kontaktperson Konsulent, cand.mag. Birgit Andersen
Tlf:
33745213
Email:
birgan@remove-this.kulturarv.dk
Kontaktperson Kontorchef Dorte Veien Christiansen
Tlf:
33745219
Email:
dvc@remove-this.kulturstyrelsen.dk
Arkæologi og Statens veje

Om samarbejdet mellem Vejdirektoratet, Kulturarvsstyrelsen og de arkæologiske museer.

Hent rapporten (pdf)
Hvad finder arkæologerne?

Skanderborg Museum er et af de museer, der har foretager arkæologiske udgravninger i forbindelse med motorvejsbyggeri i 2011.

Ved en af undersøgelserne på motorvejsstrækningen ved Låsby fandt museet blandt andet en 2500 år gammel boplads med fund af forrådskar, ostekar, fade, drikkekar og fragmenter af sjældne ”svaleredekar” til ophængning over ildstedet.

Derudover fandt arkæologerne to gravpladser og spor af jernproduktion. Det hele dokumenteres, før asfalten dækker området.

 

Reportage fra Aarhus Stiftstidende