11.01.12
Videosvar om fredede bygninger
Få video-svar og gode råd om vedligehold af dit fredede hus. Kulturstyrelsen præsenterer seks film, der hver især giver svar på typiske spørgsmål om fredede bygninger.
Gode råd om fredede huse
- Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg køber et fredet hus?
- Hvordan vedligeholder jeg mit fredede hus på den rigtige måde?
- Hvorfor freder Kulturstyrelsen overhovedet bygninger?
Nu er der video-svar på disse og flere andre, typiske spørgsmål om fredede bygninger. Svar, som forklarer ejere og kommende ejere af fredede bygninger, hvordan de bedst passer på de værdifulde huse og hvordan, der skal søges om tilladelse til bygningsarbejde på det historiske hus.
I første omgang lancerer Kulturstyrelsen tre videoer.
De øvrige tre videoer præsenteres senere på året.
1) Hvorfor freder vi?
Forklarer om den historiske baggrund for loven om fredninger – og tager os ud på tur til meget forskellige fredninger i landet.
2) Fredningsgennemgangen
Alle fredede bygninger i Danmark får i perioden 2010-2015 besøg af Kulturstyrelsen. Formålet er at lave en komplet og detaljeret optegnelse over fredningsværdierne i hver bygning. Fredningskaravanen er i videoen nået til Lerchenborg Gods.
3) Køb af fredet bolig
Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg vil købe en fredet bolig? Videoen følger en køber, der kigger og spørger, mens ejendomsmægleren forklarer, hvad man kan og ikke kan med et fredet hus.
De øvrige videoer som præsenteres i begyndelsen af 2012 handler om:
- Typiske eksempler på restaurering - En af Kulturstyrelsens arkitekter viser os rundt i Nyboder i København og giver gode råd om de steder, der oftest skal restaureres i et fredet hus.
- Vedligehold og nye bygningsarbejder - To rådgivere forklarer forskellen på hvornår, der er tale om vedligeholdelse, hvor man ikke skal bede Kulturstyrelsen om tilladelse. Og hvornår, der er tale om nye bygningsarbejder, der kræver en forudgående tilladelse fra Kulturstyrelsen.
- Instruktionsvideo – Hvis du skal udføre bygningsarbejde på din fredede ejendom, skal der udfyldes et ansøgningsskema, som sendes til Kulturstyrelsen. Videoen viser dig, hvordan.
Filmene er produceret af Søren Kuhn og Frederikke Lett for Kulturstyrelsen, Center for kulturarv og arkitektur og for Bygningsfredningsforeningen, (BYFO)
Se videoer der giver svar på typiske spørgsmål om fredede bygninger. Svar, som forklarer ejere og kommende ejere af fredede bygninger, hvordan de bedst passer på de værdifulde huse. Og ikke mindst, viser hvordan, der skal søges om tilladelse til bygningsarbejde på det historiske hus.
Video-guidesEjere af fredede bygninger, arkitekter, ingeniører, planlæggere, bygningsforeninger og andre med særlig interesse for de historiske huse og arkitektur har været vant til at være i dialog med Kulturarvsstyrelsen. Styrelsen er nu fusioneret med andre styrelser under Kulturministeriet og hedder Kulturstyrelsen.
Henvendelser vedrørende ovennævnte skal nu rettes til Center for kulturarv og arkitektur: tlf. +45 3373 3373
Center for kulturarv og arkitekturBYFO er en foreningen for ejere af private fredede ejendomme.
BYFOs hjemmeside







Kommentarer
Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.