Særlige seværdigheder på Sjælland
Broskovvejen
Broskovvejen er blandt Danmarks mest interessante vejanlæg fra oldtiden.
Den smukt anlagte stenvej ligger i et naturskønt område nær Præstø Fjord og fører over vådområdet ved Hulebækken. Engang i den romerske jernalder (0-400 e.Kr.) blev vejen anlagt over et vadested.
Vejen er 3,5 meter bred og er lagt af flade sten, der passer nøje sammen. Langs kanten står store, ovale sten på højkant. På et tidspunkt blev vejen opgivet og groede til. Men overgangen ved vadestedet blev taget i brug igen i middelalderen cirka 1000 år senere. Man anlagde en ny vej, der delvis genbrugte den gamle vej som fundament.
Elmelunde Kirke
Elmelunde Kirke er en tidlig middelalderkirke.
Den er bygget af kridtsten fra Møns Klint, men der er også brugt granit, myremalm, flint og kildekalk. Kirken er tilbygget og ombygget gennem århundreder.
Den er berømt for sine kalkmalerier fra 1400-tallet. De er udført af Elmelundeværkstedet, som er opkaldt efter kirken. En eller flere kunstnere dekorerede vægge og hvælv med motiver fra bibelen suppleret med legender og motiver fra dagligdagen. Mellem motiverne er der strøet farverige ranker, blomster og stjerner. De danske kalkmalerier er enestående i Europa. Elmelunde Kirkes malerier hører til blandt de allerbedste.
Kirken ligger højt og med en storslået udsigt over Østersøen og Møn.
Læs mere på kirkens hjemmeside
Grønsalen
Grønsalen (Grønjægers Høj) er en af landets bedst bevarede langdysser.
Den er 100 meter lang og dermed også en af Danmarks længste langdysser. Langdyssen var gravplads for bønder, som levede for cirka 5.500 år siden. 145 store sten omkranser den aflange høj.
En stor usleben flintøkse blev fundet ved foden af den sydligste randsten i vestenden i 1963. Øksen var nok en offergave. Højen har haft murværk af flade sten imellem randstenene, og har lignet et enormt langhus.
En kæmpestor hvid sten i langdyssens vestlige ende dækker over et gravkammer, som aldrig er blevet udgravet. Højen ligger med flot udsyn tæt ved Fanefjord Kirke og fjorden.
Halskov Vænge
I Halskov Vænge på Østfalster kan du gå på opdagelse i et gammelt kulturlandskab.
I den lille skov med gamle egetræer findes seks dysser fra stenalderen og 72 gravhøje fra bronzealderen. Dysserne og højene blev bygget i åbent landbrugsland. Først i slutningen af oldtiden bredte skoven sig ind over markerne.
Du kan også se Falsters største sten, Spejderstenen, som for mere end 15.000 år siden blev skubbet hertil af isen. På stenen findes to skåltegn, bronzealderens helligtegn.
Læs mere på Skov & Naturstyrelsens hjemmeside
Klekkende Høj
Klekkende Høj på Møn er en tvillingjættestue med to 5200 år gamle gravkamre fra stenalderen.
Omkring 1798 blev kamrene blev åbnet og udgravet af godsejer Calmette og hushovmester Berg fra Marienborg. Det tog 14 mand to uger at grave ned til kamrene, trække nogle af loftsstenene væk og udgrave de to kamre med hver sin gang. Åbningen foregik så voldsomt, at man senere måtte reparere stenene med beton og beslag af rustfrit stål.
Den nederste del af højen er en terrasseformet forhøjning. Forhøjningen er fra jættestuens første tid. Højen er Møns eneste tvillingjættestue. De såkaldte tvillingjættestuer, hvor gravhøjen indeholder to store, sammenbyggede gravkamre, kendes kun fra Danmark. Klekkende Høj er et fint eksempel denne type gravanlæg fra stenalderen.
Læs mere på Nationalmuseets hjemmeside
Kong Asgers Høj
Kong Asgers Høj troner højt i terrænet på Møn.
Det er en af landets største jættestuer med et 10 meter langt kammer. Højen har en lang indgang fra østsiden, der tydeligt ses fra vejen. Kong Asgers Høj blev gravet ud i 1839 af Gustav C. Hage, der var købmand i Stege.
Sagntradition knytter højen til en lokal konge, men egentlig er der tale om et af de bedst bevarede gravkamre fra stenalderen. Gennem en 10 meter lang gang ledes man til jættestuens indre, der udgøres af et 10 meter langt kammer sat af tonstunge sten.
Få hundrede meter syd for jættestuen ligger en endnu ældre, velbevaret runddysse.
Lejre
Lejre på Midtsjælland var i den yngre jernalder og vikingetiden hjemsted for en slægt af høvdinge og konger. Storhedstiden sluttede omkring år 1000, hvor Roskilde overtog rollen med kongsgård og domkirke.
I området omkring lejre kan man i dag besøge Ledreborg Slot, Sagnlandet Lejre samt Lejre Museum, der er indrettet i den gamle firelængede gård Hestebjerggård fra 1800-tallet.
Tilsammen udgør slottet, sagnlandet og museet et enestående snit igennem Danmarks historie fra stenalder over landets opståen til højadelens bolig og den typisk sjællandske landsby.
Læs mere på Sagnlandet Lejres hjemmeside
Liselund Gamle Slot
- I haven ved Liselund kan man både se kinahuset og en norsk bjælkehytte.
Liselund Gamle Slot og haveanlæg rummer den bedst bevarede tidlige romantiske have i Danmark.
Liselund lystslot blev anlagt i årene 1790-95. Bygherren Antoine Bosc de la Calmette havde været på dannelsesrejser i Europa og ladet sig inspirere af romantiske haver. I samarbejde med arkitekt Andreas Kirkerup blev ideerne fra disse rejser, fra litteratur og malerkunst overført til det dramatiske landskab ved Møns klint.
Skov blev plantet for at skabe illusionen om den stemningsfulde lysning med lystslot, schweizerhytte, norsk hus og et ottekantet, farvestrålende, kinesisk lysthus som sætstykker i brynet. Vandløb blev stemmet op til søer og terrænet dramatisk bearbejdet, så haven kunne byde på vekslende perspektiver og overraskende scenerier.
Roskilde Domkirke
- Siden reformationen i 1536 har domkirken været de danske kongers begravelseskirke
Roskilde Domkirke er optaget på Verdensarvslisten i 1995 blandt andet på grund af bygningsværkets store betydning ikke kun for Danmark, men for de andre skandinaviske lande og hele Østersøområdet.
Domkirken er det sidste hvilested for de danske konger og for andre kongelige personer, bl.a. Nordens Frue, Dronning Margrete I.
Domkirken er præget af kostbart inventar og står som et højdepunkt i dansk arkitektur. Teglsten var datidens mest moderne byggemateriale og byggestilen var det store nybrud i arkitekturen, gotikken.
Rævehøj
Rævehøj rummer en af landets største og bedst bevarede jættestuer.
Anlægget har været benyttet til begravelser i 2000 år. Omkring jættestuen findes mange andre gravhøje fra oldtiden.
Hvis man skal ind i Rævehøj, må man bukke sig lidt, når man bevæger sig ind igennem den syv meter lange indgang med tærskler og dørkarme af sten. Indenfor er der til gengæld to en halv meter til loftet og besøgende kan opleve et fuldstændigt intakt gravkammer opført for næsten 5300 år siden. I bronzealderen har man på en af bærestenene indhugget et solkors.
Rævehøj har været undersøgt flere gange. Den blev udgravet i 1914, hvor man fandt store mængder af skeletdele både i selve kammeret og i indgangen. Også i højen uden for jættestuen fandt man grave fra senere tider.
Læs mere på Nationalmuseets hjemmeside
Skt. Bendts Kirke
Skt. Bendts Kirke er bygget i 1100-tallet og et af de ældste bygningsværker af tegl i Danmark.
Kirken var oprindelig en del af Ringsted Kloster. Paven kårede i 1169 Valdemar den Stores far Knud Lavard til Helgen, og hans jordiske rester blev anbragt i Skt. Bendts Kirke. Derefter fungerede kirken som kongeslægtens helligdom. De danske konger fra slutningen af 1100-tallet til midten af 1300-tallet ligger begravet her.
Kirken udviklede sig til landets vigtigste pilgrimsmål, og kirkens middelalderlige kalkmalerier hører til landets bedste og mest værdifulde.
Sorø Kirke
Sorø Kirke gundlagt 1162 af biskop Absalon er Danmarks største klosterkirke (cistercienserne) og er sammen med Skt. Bendts Kirke i Ringsted landets ældste teglstenskirker.
At det var et nyt byggemateriale afslører sig blandt andet i at murerne blev bedre til deres arbejde efterhånden som arbejdet sked frem fra øst mod vest.
Mange gejstlige, borgere, fyrster og konger er begravet i Sorø Klosterkirke. Mest iøjnefaldende i dag er Christoffer den Andens gravmæle i koret med bronzestøbte figurer af kongen, hans dronning Eufemia og en prinsesse. På frisen ved ægteparrets fødder ses en mærkelig scene: En ung kvinde rider på en ældre mand, mens hun riser ham bagi. Moralen er, at alder og erfaring ikke kan opveje liderlighed og begær.
Trelleborg
Trelleborg ved Slagelse er en af Danmarks fire såkaldte ”trelleborge” fra vikingetiden - formentlig bygget under kong Harald Blåtand omkring år 980, som del af hans samling af det danske rige, og har givet navn til typen af ringborge fra vikingetiden.
Ringborgene var militært område. Her holdt især soldater og deres familier til. De 16 hovedhuse, der i dag er markeret i grønsværen indenfor ringvolden, er anlagt helt symmetrisk omkring en korsvej orienteret næsten fuldstændigt efter verdenshjørnerne. Uden for volden har været yderligere 15 huse samt en stor gravplads, blandt andet med en massegrav.
Museet ved Trelleborg fortæller om borgens historie og indeholder flere af fundene fra de arkæologiske udgravninger.
Troldstuerne
Troldstuerne i Odsherred er en tvillingejættestue. Det er to sammenbyggede gravkamre fra bondestenalderen for cirka 5200 år siden.
Vi ved, at det ene kammer i 1756 blev brugt som svinesti med adgang gennem et hul i væggen. Det andet blev først åbnet ved en arkæologisk undersøgelse i 1909.
Flintøkser, lerkar, ravperler, pilespidser og flintdolke viste, at jættestuen har været brugt i to af bondestenalderens perioder med omkring 1000 års mellemrum. På gulvet i de to gange ind til kamrene lå adskillige skeletter. Gulvene i kamre og gange var dækket med flade hvide kalksten.
Vikingeskibs-museet
- Det er muligt at få en sejltur, når man besøger Vikingeskibsmuseet.
Vikingeskibsmuseet i Roskilde tilbyder Danmarks bedste muligheder for at opleve vikingernes skibe, vikingetiden og livet til søs.
I Vikingeskibshallen udstilles de fem originale vikingeskibe fra 1000-tallet, der blev udgravet i Roskilde Fjord i 1962. På Museumsøen findes blandt andet et bådværft, hvor man har bygget modeller af vikingeskibe med samme værktøj, som blev brugt i vikingetiden.
Vikingeskibsmuseet er internationalt anerkendt og har modtaget tre stjerner i Guide Michelin og fem stjerner af Danske Turistattraktioner.
I sommermånederne er arrangeres sejlture flere gange om dagen med rekonstruktioner af vikingeskibe, hvor de besøgende kan prøve kræfter med årer og sejl.
Læs mere på Vikingeskibsmuseets hjemmeside
Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirke i Kalundborg er meget særpræget.
Kirkeskibet er kvadratisk, og kirken har fem tårne. Til skibets fire sider er der bygget arme. På den måde danner kirkens grundplan et såkaldt græsk kors. Det store midtertårn bæres indvendigt af fire granitsøjler, som er sammensat af flere dele.
Den smukke teglstenskirke er efter sigende opført af Esbern Snare, Absalons bror. Et sagn fortæller, at en trold hjalp til med kirkebyggeriet.
Kirkens særegne form gør, at den virker stor, når man står udenfor, men at man overraskes over, hvor lille det hvælvede kirkerum egentlig er, når man træder ind.
Læs mere på Vor Frue kirkes hjemmeside
Vordingborg Slotsruin
Vordingborg Slotsruin er en af landets bedst bevarede, middelalderlige borganlæg.
Hele borgen blev omgivet af en 750 meter lang og otte meter høj ringmur. Byggeriet blev påbegyndt omkring 1160 af Valdemar den Store, formentlig som en del af forsvaret mod vendernes plyndringer. Slottet lå på en mindre borgbanke, omgivet af en voldgrav.
I 1360’erne udbyggede Valdemar Atterdag borgen til et af landets største borganlæg med en stærkt befæstet hovedborg og en forborg til økonomibygninger, stalde og lader.
Særlig kendt er fæstningstårnet Gåsetårnet med den gyldne gås i toppen. Sagnet fortæller, at Valdemar Atterdag lod en gås sætte på spiret for at håne de tyske hansestæder.
Læs mere på Skov & Naturstyrelsens hjemmeside
Øm Jættestue
Øm Jættestue nær Roskilde er en af Danmarks største jættestuer og et af de bedst bevarede oldtidsminder fra yngre stenalder.
Kryber man gennem den snævre gang venter virkelig en oplevelse i det næsten mandshøje gravkammer fra stenalderen. 15 gevaldige bæresten danner væggene i det syv meter lange kammer, der dækkes af fire enorme stenblokke.
Monumentet blev opdaget i 1832 og fredet allerede året efter. Oprindeligt var højen omkranset af en række meterhøje sten, men de eksisterer desværre ikke mere.
I dag er jættestuen til gengæld omgivet af et stengærde, der stammer fra 1800-tallet, men selve stenkammeret er intakt.
