Kulturarvsstyrelsen og verdensarven

Der findes steder i verden, som rækker ud over grænser, religioner, nationaliteter og etniske skel. I Danmark har vi tre af sådanne steder - og en lang række mennesker er i det daglige involveret i at passe på stederne og formidle dem til de besøgende. Måske kommer der flere verdensarvssteder til.

af vicedirektør for Kulturarvsstyrelsen Anne Mette Rahbæk

De fleste af os har nok besøgt et eller flere verdensarvsområder på rejse i Danmark, eller når vi har været på ferie i udlandet. Måske har vi set tv-programmer om dem. Der er 890 af dem. De er fordelt over hele jorden og omfatter både Pyramiderne i Giza og Operahuset i Sydney. Fra Danmark kender vi Jelling-monumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot og Ilulissat Isfjord i Grønland.

Færre af os ved måske, at udpegningen er baseret på UNESCO’s verdensarvskonvention, der har til formål at bevare verdens enestående natur- og kulturarv for kommende generationer.

Konventionen blev vedtaget i 1972 og nærmer sig med raske skridt et skarpt hjørne. I løbet af de næsten 40 år konventionen har eksisteret, er den blevet den UNESCO konvention, som allerflest lande har tilsluttet sig.

Dermed udgør verdensarvskonventionen en af UNESCO’s mest kendte konventioner. Antallet af indskrevne steder nærmer sig samtidig 1000.

Det danske og grønlandske verdensarvsarbejde
Danmark har naturligvis også tilsluttet sig konventionen, og har dermed også påtaget sig forpligtelsen til at identificere steder, der opfylder kriterierne for verdensarv, beskytte de eksisterende steder og formidle de værdier, som de hver især repræsenterer.

Det danske verdensarvsarbejde er forankret i Kulturarvsstyrelsen, som også varetager den løbende kontakt til Verdensarvscenteret i Paris. Styrelsen har den løbende kontakttil de danske verdensarvssteder og andre interessenter.

Heldigvis er der mange aktører i Danmark og i Grønland, som løfter de mange forskellige arbejdsopgaver, der knytter sig til at være et verdensarvssted.

Ejerne af stederne, nemlig Slots- og Ejendomsstyrelsen og menighedsrådene ved Roskilde Domkirkesogn og Jelling Kirke, Grønlands Selvstyre, men også kommunalpolitikere og embedsmænd i Helsingør, Roskilde og Vejle kommuner og QaasuitsupKommunia i Grønland. Dertil kommer de mange eksperter på universiteter og museer, som vi løbende trækker på i samarbejdet med de danske afdelinger af International Council of Sites and Monuments (Dansk ICOMOS) og International Union for Conservation of Nature (Dansk IUCN).

Alle disse gode samarbejdspartners indsats og engagement i det danske verdensarvsarbejde er helt uvurderlig og kan på ingen måder anerkendes nok.

Verdensarv skal plejes
At være verdensarv forpligter nemlig, og kravene til stederne er øget betydeligt gennem de seneste 5 - 8 år. For eksempel skal vi udarbejde forvaltningsplaner, turismeplaner og lave risikovurderinger for stederne og alle større ændringer i områderne må vi orientere verdensarvscenteret om. Til gengæld har vi gennem arbejdet også mulighed for at trække på internationale eksperter, når vi står over for særlige problemstillinger som for eksempel revnedannelser i  Runestenen i Jelling.

Hvis UNESCO vurderer, at landene ikke tager ordentligt vare på verdens fælles arv, kan verdensarvskomiteen beslutte at iværksætte særlige overvågningsprogrammer. Verdensarvssteder kan også helt få frataget titlen, hvis de værdier, som stedet i sin tid blev indskrevet på, anses for tabte.

Det skete i sommeren 2009 i Dresden Tyskland, hvor en nybebyggelse af en motorvejsbro i Elbdalens kulturelle landskab gjorde, at stedet mistede en væsentlig del af dets unikke værdi.

Formidling af stederne
I Kulturarvsstyrelsen sætter vi meget gerne fokus på det danske verdensarvsarbejde. Dette website kan øge dit kendskab til de danske verdensarvssteder, og de mange fantastiske værdier de repræsenterer, og som vi alle skal være med til at beskytte på vegne af ”hele menneskeheden”, som det så flot hedder i konventionen.

Kan websitet være med til at stimulere debatten om kulturarvens og naturensrolle i det moderne samfund, vil den være velkommen. Det gælder både debatten om forholdet mellem bevaring, brug og forandring og om forholdet mellem bevaring og turisme.

Den globale strategi
Siden 1994 har UNESCO arbejdet efter en global strategi, som går ud på at fåen bedre balance på verdensarvslisten. Det skal være en bedre fordeling mellem natur- og kultursteder og imellem de enkelte verdensdele og mellem forskellige typer af steder.

Danmark er forpligtet til at undersøge, om vi mener, at vi har steder, som har enbetydning, der rækker ud over os selv, og som vi derfor vil bevare og fortælle om i en international sammenhæng.

Nye danske steder
Netop dét har vi arbejdet med i foråret 2009, og vi benytter derfor lejligheden til at præsentere disse steder på dette website sammen med de fire steder, der allerede er optaget på verdensarvslisten.

Ved revisionen af den danske tentativliste har vi bestræbt os på, at vi alene optager steder, der reelt tilfører nye værdier til den eksisterende liste frem for ”mere af det samme”.

Der er ikke nogen garanti for, at de nye kandidater bliver optaget. Det er nemligverdensarvskomiteen, som træffer beslutningen ud fra nogle skrappe krav og kriterier. Foran os og stederne ligger nu et omfattende arbejde med at beskrive og begrunde, hvorfor netop de steder, vi har valgt, skal optages på verdensarvslisten, og hvordan vi vil beskytte dem.

Verdensarv i billeder

Nedenfor kan du se de forskellige verdensarvsteder. Klik på billedet for at se, hvor du finder det enkelte sted.