Danmark er kandidat til verdensarvskomiteen

Danmark kandiderer til medlemskab af UNESCOs Verdensarvskomité, når der på den 18. generalforsamling i efteråret 2011 skal vælges nye medlemmer. Læs her mere om kandidaturet, om hvad Danmark vil i Verdensarvskomiteen, hvordan valgproceduren er, og hvem der nu sidder i komiteen.

UNESCOs Verdensarvsliste og Verdensarvskomiteen
UNESCO vedtog i 1972 konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og natur-arv. Konventionen har som mål at udpege og søge at bevare den kultur- og natur-arv, der har betydning for alle mennesker i verden. Hele menneskehedens kultur- og naturarv.

I regi af konventionen er nedsat en Verdensarvskomité. Komiteen består af 21 stater og vælges for en periode på 4 år, er det centrale organ i forbindelse med Verdensarvskonventionen. Komiteen har bl.a. til opgave at tage stilling til, hvilke steder der skal optages på den prestigefyldte Verdensarvsliste og at påse, at de steder som allerede er optaget på Verdensarvslisten til stadighed opfylder krav om forvaltningsplaner, turismeplaner og risikovurdering.

Danmark ratificerede konventionen i 1979 og har ikke tidligere kandideret til en plads i Verdensarvskomiteen.

Danmark i Verdensarvskomiteen

Danmark har en overordnet vision for arbejdet i Verdensarvskomiteen og tre prioriteter, som vi vil arbejde for, hvis der opnås valg i efteråret 2011.

Overordnet vision
Danmark har lang tradition for at arbejde konsensusorienteret og lægger stor vægt på, at alle synspunkter inddrages i overvejelserne, og at medlemslandenes indsats og store engagement for at beskytte Verdensarven til glæde for menneskeheden bliver anerkendt.

Danmark arbejder for at bygge broer mellem medlemslandene. Verdensarvslisten rummer mange eksempler på indbyrdes afhængigheder inden for kultur og natur og mellem medlemslande. Danmark støtter derfor initiativer, der styrker samarbejdet mellem medlemslandene, og initiativer som har fokus på udvikling af kompetenceopbygning.

Danmark ser Verdensarvskonventionen i sammenhæng med de øvrige dele af UNESCO og FN og ønsker, at verdensarvstederne bidrager til at fremme udvikling, men det skal ske i lyset af forvaltningsplaner og principper for bæredygtig turisme. 

Danske prioriteter
Klima

Uanset internationale aftaler om reduktion af CO2 udledning vil der være klimaændringer. Klimaændringer og disses indvirkning på kultur- og naturarven er et af de elementer som må adresseres i forbindelse med beskyttelsen af steder, som er optaget på verdensarvslisten eller nomineret til samme.

Klimaændringer i de arktiske områder betyder stigende vandstand i verdens have og kan medføre alvorlige tab af kulturer andre steder i verdenen. Klimaændringer giver også mere ekstremt vejr med erosion og fare for bortskred af kulturarven.

Danmark vil arbejde for:
• at der udarbejdes risikoanalyser for verdensarvsstederne
• at der er let adgang til at dele viden om forebyggende foranstaltninger
• at der for de særligt truede verdensarvssteder er udarbejdet beredskabsplaner
• at der rettes særlige indsatser mod specielt udsatte regioner
 
Kulturel mangfoldighed
UNESCO’s globale strategi har kulturel mangfoldighed som fokusområde. I en globaliseret verden er det særlig vigtigt at beskytte den kulturelle mangfoldighed. Det sker bl.a. gennem en balanceret verdensarvsliste med mange forskellige kulturelle udtryk.

På verdensarvslisten er en række regioner og kulturer dårligt repræsenteret, mens andre er godt repræsenteret. Det er i den sammenhæng vigtigt at huske, at verdensarvslisten også aktivt skal bidrage til at opnå en bedre forståelse for og anerkendelse af verdenens mangfoldige og forskellige kulturelle udtryk. Også derfor skal listen være varieret.

Danmark vil arbejde for:
• at fremme en bredere kulturel og geografisk repræsentation på verdensarvslisten
• at samarbejdet mellem Verdensarvskonventionen og andre UNESCO-konventioner intensiveres, herunder konventionerne om kulturel mangfoldighed, oprindelige folk og immateriel kulturarv.
• at der sker en mere ligelig fordeling mellem natur- og kultursteder

Lokal inddragelse
Der er mange eksempler på, at befolkningen der lever tæt op ad verdensarvsstederne, opfatter det som en belastning på grund af restriktioner, store mængder af turister, eller fordi de oplever, at de ikke er involveret i den løbende udvikling af stederne. Befolkningens adfærd har samtidig stor betydning for bevaring af stederne og muligheden for at generere lokal økonomisk vækst som følge af f.eks. øget turisme.

Det er derfor vigtigt, at der er en høj grad af lokal inddragelse i verdensarvsarbejdet. Lokal inddragelse øger kendskabet til stederne. 

Danmark vil arbejde for:
• at der sættes en ny standard for inddragelse af lokalbefolkningen i verdensarvs-arbejdet. Det skal ske gennem at dele viden og erfaringer.
• at der opbygges viden om verdensarven, herunder sammenhængen mellem verdensarv og vækst
• at der sker en organiseret og fokuseret formidling af erfaringer med at involvere lokale myndigheder samt børn og unge i verdensarvsstederne bl.a. inden for rammerne af UNESCO’s Associated School Project-netværk (ASP)

Sådan foregår valg til Verdensarvskomiteen
Der vælges nye medlemmer til Verdensarvskomiteen i forbindelse med UNESCOs generalforsamling som afholdes hvert andet år i Paris. Verdensarvskomiteen består af 21 medlemsstater.

Medlemskab af komiteen er sædvanligvis for en periode på 4 år. Valgene er tilrettelagt så omkring halvdelen af sæderne besættes ved hver generalforsamling. Herved sikrer man både kontinuitet og fornyelse.

Knap 200 lande har tiltrådt Verdensarvskonventionen og er dermed stemmeberettigede, når der skal besættes ledige pladser i komiteen.

FN og dermed UNESCO er opdelt i 5 landegrupper eller regioner. Alle regioner og regioner der endnu ikke har steder optaget på Verdensarvslisten skal være repræsenteret i komiteen. Derfor reserveres forlods ledige pladser til sikring af disse hensyn.

Valg til komiteen sker herefter på følgende måde: 
• Hvis en region ikke er repræsenteret i komiteen er et sæde reserveret til et land i denne region. Sædet tilfalder det land, som efter gennemførelse af den nedenfor omtalte valgprocedure opnår valg.

• Et sæde er reserveret til lande, som ikke har steder repræsenteret på verdensarvslisten (no property-states). Sædet tilfalder det land, som efter gennemførelse af den nedenfor omtalte valgprocedure opnår valg.

• Valg til reserverede sæder skal gennemføres forud for valg til de øvrige sæder i komiteen. Stater som er opstillet til reserverede sæder, men som ikke opnår valg, kan opstille til de øvrige sæder.

• Alle stater kan stille op til valg til komiteen til de ikke reserverede sæder.

• Valg til komiteen gennemføres i runder.

• Valgt i 1. runde anses en stat, som opnår absolut flertal af de på generalforsamlingen afgivne og gyldige stemmer. Det betyder, at en stat anses for valgt til komiteen, hvis staten opnår et stemmeantal, som ligger over halvdelen af de afgivne gyldige stemmer på generalforsamlingen. Opnår flere stater absolut flertal, opnår den stat som har modtaget flest stemmer valg først og så fremdeles. Er der efter denne valgrunde fortsat sæder i komiteen gennemføres en anden runde.

• Valgt i 2. runde anses de stater som opnår flest af de på generalforsamlingen afgivne og gyldige stemmer.

• Opnår to eller flere stater samme antal stemmer i 2. runde, og er der ikke er ledige pladser til dem alle, gennemføres yderligere en runde. Opnår to eller flere stater efter en sådan yderligere runde samme antal stemmer, skal der foretages lodtrækning blandt staterne.

Danmark i valgkamp
Når der vælges nye medlemmer til Verdensarvskomiteen tilstræbes det uformelt, at der er en nogenlunde fordeling af lande fra de enkelte regioner. I den europæiske og nordamerikanske region som Danmark er en del af, bliver der alene en plads ”ledig” i 2011, idet Sverige på det tidspunkt udtræder.

På nuværende tidspunkt har Tyskland og Italien anmeldt deres kandidaturer til Verdensarvskomiteen i 2011. Begge disse lande har stor international erfaring og må anses som meget ”tunge” kandidater.

Danmark er derfor nu i valgkamp om en plads i komiteen og skal gennemføre en valgkampagne som skal understøtte tyngden og seriøsiteten i kandidaturet med henblik på at sikre flest mulig stemmer ved valget i 2011.

Vicedirektør Anne Mette Rahbæk sammenfatter valgkampen således:

”Når Danmark kandiderer til en plads i Verdensarvskomiteen er det fordi, vi ønsker at være med til at udforme den retning, som Verdensarvskonventionen skal følge i de kommende år, og fordi vi mener, at vi har betydelige bidrag til processen.

Danmark har i de seneste år arbejdet meget aktivt med at sikre verdensarven ved udvikling af forvaltningsplaner og bæredygtig turisme samt ved overhovedet at sætte verdensarven på dagsordenen.

Med kandidaturer fra erfarne spillere som Tyskland og Italien er der imidlertid ingen tvivl om, at Danmark er ude i en ekstrem vanskelig valgkamp om en plads i komiteen.” 

 

Sidst opdateret: 22.10.2010
Sammensætning af Verdensarvskomiteen

Verdensarvskomiteen består af 21 medlemmer. Efter gennemførelse af valg på generalforsamling 17 i efteråret 2009 består komiteen af følgende 21 medlemmer (medlemsstater):
1. Sydafrika (valgt i 2009)
2. Australien
3. Bahrain
4. Barbados
5. Brasilien
6. Cambodja (valgt i 2009)
7. Kina
8. Egypten
9. Forenede arabiske emirater (valgt i 2009)
10. Estland (valgt i 2009)
11. Etiopien (valgt i 2009)
12. Rusland (valgt i 2009)
13. Frankrig (valgt i 2009)
14. Irak (valgt i 2009)
15. Jordan
16. Mali (valgt i 2009)
17. Mexico (valgt i 2009)
18. Nigeria
19. Sverige
20. Schweiz (valgt i 2009)
21. Thailand (valgt i 2009)

Set i forhold til FNs regioner ser fordelingen af komitemedlemmer sådan ud:
1. Afrika = 4 lande
2. De arabiske lande = 5 lande
3. Asien/stillehavsområdet = 4 lande
4. Europa/Nordamerika = 5 lande
5. Latinamerika/Carabien = 3 lande