Vikingetidens Trelleborge

Da Trelleborgene blev fundet i Danmark, blev forskerne overraskede: Man havde i den grad undervurderet vikingernes både organisatoriske og tekniske formåen til at opbygge militære anlæg, som skulle holde fjenderne på afstand

Af arkæolog og museumsdirektør, ph.d. Lars Christian Nørbach

Vikingetiden og specielt den sene del af det tiende århundrede, fremstår som en skelsættende epoke, kendetegnet af vidtgående omvæltninger - ikke kun i det nuværende Danmark, men i hele Norden. De mest fremtrædende arkæologiske vidnesbyrd fra denne periode er ringborgene Trelleborg (ved Slagelse), Nonnebakken (i Odense), Aggersborg (ved Løgstør) og Fyrkat (ved Hobro). Det er de mest exceptionelle anlæg fra vikingetiden i Skandinavien.

Fund forbløffer
Opdagelsen af Trelleborg-anlægget på Sjælland og de efterfølgende arkæologiske undersøgelser af de tre andre borge af samme type fra midten af 1930’erne til 1960’erne, var ikke mindre end en sensation, som gav genklang langt ud over Danmarks grænser, fordi anlæggene i deres monumentale karakter og ensartede geometriske opbygning vendte op og ned på den gældende opfattelse af vikingetiden. Man havde ikke kunnet forestille sig en sådan teknisk og organisatorisk formåen i forhistorisk tid eller tilstedeværelsen af et så veludviklet politisk magtapparat, som det giver sig til kende med disse anlæg.

Præcise cirkler og rette vinkler
Trelleborgene er alle karakteriserede ved en ringvold med tilhørende voldgrav og fire overbyggede portåbninger. Borgene har et strengt geometrisk gadesystem, en inddeling af det indre areal i kvadratiske karréer og deri fire langhuse, arrangeret som firlængede gårde. Alle de fire anlæg har en ensartet og streng geometrisk arkitektur og en stringent symmetri, som tydelig kommer til udtryk i befæstningernes cirkulære form og portåbningernes placering efter de fire verdenshjørner.

Man regner med at Trelleborgene blev bygget omkring år 980. Men borgene har sandsynligvis ikke haft en særlig lang levetid, måske kun få år. Fyrkat er, for eksempel, udslettet efter en kraftig brand og blev ikke genopbygget.

Ens og dog forskellige
På trods af deres ensartethed har borgene hver især individuelle konstruktionstræk. Diameteren på Aggersborg er for eksempel 240 meter, hvilket er omtrent dobbelt så stor som de øvrige borge.

Til Trelleborg hører en forborg bestående af 15 langhuse og beskyttet af en ydre vold samt grav. Både ved Fyrkat og Trelleborg er der fundet samtidige gravpladser.

Magtens borge
På baggrund af deres ensartethed og geometriske stringens regner man med, at borgene har fungeret som dele af et større politisk magtapparat og militært system. De enkelte huse og gårde kan man forestille sig afspejler mandskabsenheder eller skibsbesætninger, og borgenes militære funktion understreges af det store antal mandsgrave og de tre massegrave på gravfeltet ved Trelleborg.

Uigennemtrængelige tykke mure
Kom man som besøgende til borgene, må de med deres jordværker, tykke træpalisader og høje voldgrave have virket overvældende imponerende og vel nærmest umulige at erobre.

Gik man igennem borgporten og ringvolden, hvorfra vagterne stod og holdt øje med de ankomne, stod man i selve borganlægget, som summede af liv. Efter datidens målestok må de godt 7 meter brede og knap 30 meter lange huse med deres buede langvægge have virket som en slags haller. Når man så tager i betragtning, at der på Trelleborg og Fyrkat var fire firlængede karreer og på Aggersborg 16 Borgene ligger beskyttet på land men også tæt på vand, som her med trelleborgen Aggersborg karreer af sådanne langhuse, kan man let forestille sig og fornemme den magt, som lå bag opførelsen af borgene.

Selve langhusene var inddelt i tre rum, hvoraf det midterste var omtrent 20 meter langt og i flere tilfælde forsynet med en langild. Her holdt vikingernes tropper til. Her sov de, reparerede deres personlige udstyr eller spillede terningspil.

Fra flere af hallerne har man kunnet høre råb, sang og latter, men ikke alle husene har været benyttede til beboelse. Fra smedjen har hammerens klang mod ambolten blandet sig med de glade råb og i magasinbygningerne har regnemesteren stille og roligt været i færd med at holde styr på hærens forsyninger - rationerne skulle holde vinteren over.

Livet i borgene
 Trelleborgene nævnes ikke af samtidens eller middelalderlige historiske kilder, hvilket kan synes mærkeligt, når man tænker på det massive arbejde, som blev lagt i deres opførelse. Men med et opførel sestidspunkt omkring 980 er det sandsynligt, at Gorm den Gamles søn, Harald Blåtand, var involveret i opførelsen af dem. Borgene formodes derfor at have spillet en væsentlig rolle i den samling af riget, som Blåtand refererer til på den store Jellingsten fra sidste halvdel af 900-tallet.

Borgene ligger beskyttet på land, men også tæt på vand ved åer og fjorde, så man kunne trække skibe ind til dem, og de kunne bruges til kontrol af handel eller som værn mod fjender. Borgene kan også have haft en funktion i forbindelse med konflikter udenfor rigets grænser. Mest sandsynligt er det dog, at Trelleborgene var kongelige magtcentre, som primært skulle sikre kontrollen over rigets provinser.

Stadigt et mysterium
På trods af, at der er gået 70 år siden, man opdagede Trelleborg, rummer borgene og deres nærmeste omgivelser stadig mange hemmeligheder. Et af de væsentligste spørgsmål er stadig at føre bevis for, om man har kunnet sejle til borgene. Derfor fokuserer projektet ”Kongens borge” (kongensborge.dk) på arkæologiske undersøgelser af vådområderne omkring borgene, for om muligt at finde spor efter bygning og/eller reparation af skibe.

Samling af Norden
Trelleborg, Aggersborg og Fyrkat repræsenterer de mest fremtrædende arkæologiske vidnesbyrd og monumentale anlæg fra vikingetiden i det nuværende danske område. Med deres storslåede karakter og ensartede geometriske opbygning er de enestående, og derfor verdensarvkandidater.

Borgene spillede også en afgørende rolle i forbindelse med ’samlingen af riget’, der refereres til på Jellingstenen. De er derfor del af den langvarige proces, der førte til integrering af Norden i det europæiske kulturfællesskab og dannelsen af de skandinaviske stater •