18.05.11

Runesten i Jelling på lufttur

Den lille runesten i Jelling var i gode hænder, da kranen tog fat.Foto: Peter Jensen

Den lille runesten i Jelling kom på en usædvanlig lufttur, da den tirsdag formiddag blev flyttet for at gøre plads til anlæg af fundamentet for den kommende glasoverdækning.

En stor BMS-kran med en op til 70 meter lang løftearm klarede uden besvær den lille runesten i Jelling.
Runestenen, der blev rejst af Gorm den Gamle til minde om hustruen Thyra Dannebod formentlig omkring år 955, er kortvarigt flyttet ca. 10 meter, så fundamentet til en glasoverdækning kan bygges.

Godt beskyttet

Og inde i den klimastyrede overdækningen skal runestenen gerne forblive i sikkerhed i de næste mange, mange generationer, godt skærmet mod barskt klima og pilfingre.
Overdækningen bliver af glas, så der stadig vil være mulighed for at se perlerne - de to runesten - i dansk kulturarv.
Runestenene, kirken og de to høje fra vikingetiden udgør et monument, som er på Unescos liste over unik verdensarv.

Efter planen

"Det hele gik planmæssigt. Stenen var flyttet på tyve minutter. Vi var meget forsigtige. Stenen vejer 2,5 ton, og kranen løftede den meget forsigtigt," siger Kulturarvsstyrelsens arkæolog Jørgen Westphal.
Arkæologerne var bekymrede for, at den lille Jellingsten ville smuldre under luftturen, for vinteren har været hård ved stenen. Den består af mange lag, og når vand trænger ind og efterfølgende fryser til is, slår stenen revner. Men alt gik som planlagt.
Stenen skal flyttes tilbage til sin plads om formentlig tre uger, når fundamentet er klar.

Tilbage

Kontaktperson Konsulent, cand.mag. Jørgen Westphal
Tlf:
33745128
Email:
jorwes@remove-this.kulturarv.dk
Kontaktperson Specialkonsulent, mag.art. Torben Dehn
Tlf:
33745218
Email:
todehn@remove-this.kulturarv.dk
Kontaktperson Pressechef Peter Kronsted
Tlf:
33745115
Email:
peterk@remove-this.kulturarv.dk
Beskyttelse af runesten i Jelling

De to runesten, som er en del af verdensarvsmonumentet i Jelling, har vist sig at være alvorligt truet af vind og vejr. For at kunne bevare stenene på deres originale plads, udskrev Kulturarvsstyrelsen i august 2009 en åben idékonkurrence om afskærming af Jellingstenene.

Se film om vinderprojektet
Unesco verdensarv

Se webfilm og læs meget mere om monumentet i Jelling på vores hjemmeside om verdensarv.

Monumentet i Jelling
Runesten i Jelling truet

Runestenene i Jelling, der både er unik Danmarkshistorie og verdensarv, er i dårlig bevaringstilstand, fastslår undersøgelse fra Nationalmuseet

Nationalmuseets rapport