Verdensarv

Det kobberklædte Kronborg, Roskildes røde domkirke, Danmarks dåbsattest i Jelling og Ilulissat Isfjord i Grønland har én meget væsentlig ting til fælles: de er alle erklæret af enestående universel værdi for menneskeheden

De mest værdifulde dele af verdens kultur- og naturarv optages på den internationale liste, World Heritage List (på dansk Verdensarvslisten).

Listen administreres af FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO.

Tre steder i Danmark
I Danmark er der tre verdensarvssteder – Kronborg, Roskilde Domkirke og Jelling-monumenterne, og Grønland ét – Ilulissat Isfjord, på Verdensarvslisten.

Verdensarvslisten udspringer af UNESCO’s Verdensarvskonvention fra 1972, som i alt 185 lande har tilsluttet sig. På verdensplan er der 890 steder på listen, og de danske verdensarvssteder er i fornemt selskab med bl.a. Pyramiderne, Akropolis, Taj Mahal og Den kinesiske Mur.

Hvad er det?
Verdens kultur- og naturarv omfatter monumenter, bygninger, byggerier, kulturlandskaber og naturområder. Det kan være naturskabt, menneskeskabt eller skabt af mennesker og natur i fællesskab. Den kan være et bygningsværk, som repræsenterer et vigtigt historisk udviklingstrin, eller et naturfænomen af enestående æstetisk eller videnskabelig betydning.

Verdensarven skal gøre os nysgerrige
Verdensarvslisten har som overordnet formål at skabe indsigt i og fascination af verdens kulturelle og naturmæssige mangfoldighed.

Stederne tilbyder den besøgende unikke oplevelser og indgyder hver især respekt for den kultur, de udspringer af og anerkendelse af de naturværdier de repræsenterer.

Ideen bag Verdensarvskonventionen  bygger på en fællesmenneskelig og tværkulturel forståelse.

Unesco's skrappe kriterier for verdensarv

1) Der skal være tale om et mesterværk af menneskelig kreativitet.

 

2) Det skal vise et vigtigt samspil mellem menneskelige værdier, i en periode eller inden for et kulturelt område i verden, i forbindelse med udviklingen i arkitektur eller teknologi, monumental kunst, byplanlægning eller landskabsudformning.

 

3) Det skal være et enestående eller i det mindste exceptionelt vidnesbyrd om en kulturel tradition eller en civilisation, som er levende eller forsvundet.

 

4) Det skal være et særligt eksempel på en bestemt type bygning, arkitektonisk eller teknologisk samhørighed eller et landskab, som illustrerer et eller flere betydningsfulde stadier i menneskets historie.

 

5) Det skal være et særligt eksempel på traditionelle menneskelige bosættelser, eller menneskers udnyttelse af jord eller hav, som er repræsentativ for en eller flere kulturer, eller menneskets samspil med miljøet, hvor dette er blevet sårbart som følge af uigenkaldelige forandringer.

 

6) Det skal være direkte eller håndgribeligt forbundet med begivenheder eller levende traditioner, ideer, tro eller kunstneriske og litterære værker af særlig universel betydning.

 

7) Det skal indeholde enestående naturfænomener eller exceptionelt naturskønne områder eller områder af æstetisk betydning.

 

8) Det skal være et fremragende eksempel på hovedperioder i jordens historie, og inkludere et bevis for liv, betydningsfulde pågående geologiske processer i udviklingen af landformer, eller have betydningsfulde geomorfe- eller fysiografiske kendetegn.

 

9) Det skal have særlige eksempler på betydningsfulde i gangværende økologiske og biologiske processer i evolutionen og udviklingen af økosystemer på land, i ferskvand, ved kyster og i havet samt plante- og dyresamfund.

 

10) Det skal indeholde de vigtigste og mest signifikante naturlige levesteder for bevaring på stedet af biologisk mangfoldighed, herunder levesteder for truede arter, der har særlig universel betydning ud fra et videnskabeligt eller bevaringsmæssigt synspunkt.

Sidst opdateret: 15.12.2009
Hæfte om verdensarv

I dette hæfte kan du læse om de danske og grønlandske verdensarvsteder. Hæftet beskriver også de nye steder som kom på tentativlisten i foråret 2009

Download hæftet her