Roskilde Domkirke

Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/

Roskilde by var størst og først med det hele - tidens mode, tendenser, arkitektur og et sted, hvor de kloge mødtes. Domkirken, hvis spir stræber mod himlen, bærer historien om kongernes liv og død

Af museumsleder Frank Birkebæk

Den kan ses fra alle verdenshjørner, når man nærmer sig byen og domkirkens karakteristiske profil er kendt af de fleste danskere.

I snart 800 år har Roskilde Domkirke haft en markant plads både i landskabet og i Danmarks historie, først som hovedkirke for Danmarks mægtigste bispestol, siden som kongelig begravelseskirke.

Moderne i tegl og fransk gotik
Det var en af historiens store personer, biskop Absalon, som omkring 1170 tog initiativ til at opføre en kirke i teglsten på stedet, hvor formentlig allerede Harald Blåtand byggede en trækirke. Mellem Harald Blåtands første trækirke og denne stenkirke har der antageligt været et par andre trækirker, måske også yderligere en stenkirke.

Teglsten var datidens mest moderne byggemateriale og byggestilen var i begyndelsen romansk. Men snart blev den ændret til det store nybrud i arkitekturen, gotikken, der netop i de år blev introduceret i Frankrig.


Siden reformationen i 1536 har domkirken været de danske kongers begravelseskirke

Blåtands magtdemonstration
Men domkirkens historie begynder før Absalon, nemlig 200 år tidligere i Jelling. På den store Jellingsten fortæller kong Harald Blåtand selvbevidst, at han har samlet det danske rige og gjort danerne kristne.

Kong Haralds nye rige omfattede stort set det nuværende Danmark samt det sydlige Sverige, og han havde behov for at finde et mere centralt sted at regere fra end Jelling. Han valgte at slå sig ned ved bunden af Roskilde Fjord og dér bygge en kirke. Det nye sted kaldte han Roskilde.

Byen bevæger sig
Roskilde er landets første ”moderne” by og vokser ikke, som de tidligste byer, frem på grund af gode handelsforbindelser, men bliver fra begyndelsen anlagt som et centrum for magt og administration. Kong Harald byggede (antageligt) en kongsgård lige vest for den første kirke. Man mener, at Harald selv blev begravet i denne kirke. Både kongsgård og kirke har været bygget i træ, og der kendes ikke spor efter dem i dag.

Øst for kirken blev der opført en bispegård til den biskop, der fra 1020 har haft sæde i Roskilde. Det blev hurtigt landets rigeste og mest magtfulde bispestol.

By med vokseværk

Byen som ligger ned til fjorden vokser fortsat med stor hast, og omkring år 1100 findes der ca. 13 sognekirker i byen.

Da Roskilde i ca. 1150 bliver omgivet med en mere end tre kilometer lang jordvold og voldgrav, er byarealet oppe på 70 hektar - og Roskilde er en moderne metropol, hvor landets elite samles, og hvor nye moder bliver introduceret. Det gælder alt fra nye tøjmoder og køkkentøj (lerkar m.m.) til arkitektur. Den tidligste Sankt Jørgensbjerg kirke fra midten af 1.000-tallet er for eksempel antagelig det første stenhus i landet. ”

Senere i middelalderen bliver der oprettet fem klostre og tre ”milde stiftelser” - datidens sygehus, plejehjem og fattiggård - i byen. Antallet af både kirker og klostre i Roskilde er større end i nogen anden dansk by.

Hvor de kloge mødes
Roskilde bliver også et lærdomscenter. Meget tidligt blev der oprettet en katedralskole, som senere - dog uden held - er blandt kandidaterne til at blive Danmarks første universitet.

En treskibet teglstenskatedral
Med både domkirke og biskop som centrum opstår et lærd, rigt og meget magtfuldt præsteskab i Roskilde, der præger landets historie i 3-400 år frem til reformationen midt i 1500-tallet.

Absalons store katedralbyggeri, domkirken, når dog ikke at blive bygget færdig i den berømte bisps egen tid, men bliver først fuldendt om end endnu mere storslået af hans efterfølgere.

Med udgangen af 1200tallet må kirken have stået færdig: En treskibet teglstenskatedral med tårn.

Brændt og genopstået
Domkirken er et levende bygningsværk, og gennem de følgende århundreder vokser der mange tilbygninger frem på det store hus: I 1300-tallet opføres de to tårne, som dog først i 1600-tallet får tilføjet de karakteristiske spir. Der tilbygges også våbenhuse og kapitelhus inden det første kapel, Hellig Trekongers Kapel eller Christian 1.s Kapel opføres i 1464. I 1600-tallet følger Christian 4.s Kapel, i 1700-tallet Frederik 5.s Kapel, i begyndelsen af 1900-tallet Christian 9.s Kapel og senest (1985) Frederik 9.s begravelsesplads uden for kirken.

Under reformationen mister kirken meget af sin rige udsmykning og udstyr, men også et par store brande i 1282 og 1443 kostede. Den sidste brand var i 1968, hvor Margrethespiret, som oprindeligt blev bygget i 1400tallet, ulykkeligvis brændte sammen med store dele af tagkonstruktionen.

Domkirken fyldt med skatte
I dag fremstår Roskilde Domkirke som en af landets bedst vedligeholdte kirker. I det hvælvede kirkerum findes der mange eksempler på fremragende kirkeinventar: Den store trefløjede altertavle for eksempel er et bemalet og forgyldt nederlandsk træskærerarbejde fra ca. 1560, som med forskellige figurer og handlinger beskriver Jesus’ lidelseshistorie. 

Fandens smedejernsgitter
Casper Finckes smedejernsgitter foran Christian 4.s. Kapel (1600-tallet), er også interessant. I gitteret kan man se adskillige fabelvæsner boltre sig, og man fortalte derfor, at det var Fanden selv, der havde smedet gitteret.

Kannikestolene i koret er fra 1420. Kannikerne eller korherrerne, som var ansat ved bispedømmet, brugte stolene i koret under gudstjenesten, hvor de ofte måtte stå op i længere perioder. Sæderne, der kan slås op, var derfor forsynet med en lille støtteanordning på undersiden, som de kunne hvile sig på stående.

I Hellig Trekongerskapellet findes Kongesøjlen, hvor forskellige monarkers legemshøjde er afsat. Nogle af målene må i højere grad være udtryk for ønsker om kongelig pondus end de reelle forhold. Christian 1. er for eksempel aftegnet som næsten 2,20 meter høj og Peter den Store af Rusland med 2,08 meter.

Inde i domkirken kan man også finde det sjældne og velbevarede historiske orgel, Raphëlisorglet. De ældste dele af det stammer fra 1400-tallet og dets barokfacade er lavet i 1600-tallet.

Lige bag alteret ligger Dronning Margrethe 1.s sarkofag fra 1400-tallet. Dronningen blev i 1412 begravet i Sorø Klosterkirke, men allerede året efter hentede kongen hende til Roskilde og placerede hendes kiste i det dengang nyindrettede kor.

Gravkapellerne
Katedralens tidligste byggehistorie er uklar. Men det er kirkens tilknytning til de danske konger ikke.

Det fortælles, at Harald Blåtand blev begravet i sin kirke, men man har aldrig fundet hans grav. Efterfølgende lod flere af Absalons bueRoskilde Domkirke er en af landets bedst vedligeholdte kirker de danske konger sig begrave i domkirken, og siden reformationen i 1536 har det været de danske kongeslægters begravelseskirke.

Gravkapellerne i domkirken rummer begravelsespladser for 20 konger og 17 dronninger. Kapellerne er alle fine eksempler på deres byggetids arkitektur, og de gør domkirken til et enestående, levende bygningsværk, der i hele sin levetid har været under udvidelse og forandring.

I kapellernes udsmykning og gravmæler har man fine eksempler på tidernes kunstneriske smag og formåen. I domkirkens kapeller fortæller man ikke kun de danske kongeslægters historie, men man får også et glimrende indblik i kunst- og arkitekturhistorien.

Kirken som verdensarv
Domkirken har i dag en enestående betydning for den danske selvforståelse samtidig med, at den jo også lokalt fungerer som sognekirke for byens borgere.

Domkirken er et markant arkitektonisk og historisk monument, jævngammel med det danske kongerige og centralt placeret i samme riges historie, lige fra dets spæde begyndelse under Harald Blåtand og frem til i dag.

I 1995 blev Roskilde Domkirke optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Det gjorde den fordi, domkirken er den første gotiske bygning i Danmark. Kirken blev opført i røde mursten og dens arkitektur og byggestil inspirerede bygninger i hele Skandinavien herefter •

Roskilde bliver fra begyndelsen anlagt som et centrum for magt og administration
Vidste du at...

...Der er medgået 3 mio. brændte teglsten til bygningen af Roskilde Domkirke. Placeringen af flere af de teglovne der blev brugt ved fremstillingen, er i dag kendt.

...Domkirken har et berømt ur fra 1400-tallet med mekaniske figurer. Det forestiller Sankt Jørgen, der dræber dragen. Det gør han en gang i timen mens Per Døver slår timeslag og Kirsten Kimer slår kvarterslag.

...Genetiske analyser af en tand har fastslået, at den kvinde, der er begravet i en af domkirkens murpiller nær alteret, ikke kan være dronning Estrid, som man ellers altid har troet.

...Domkirken har en grøn djævel, der noterer sig alle, der kommer for sent til kirke og snakker under prædiken. Den lille dæmon sidder med skrivetavlen som kalkmaleri på væggen i St. Birgittes Kapel (ca. 1470).

...I middelalderen havde Roskilde by 13 andre kirker indenfor voldene og 6 lige udenfor

Sidst opdateret: 24.05.2011
Absalonbuen - en overset perle

Som en del af Roskilde Domkirke findes et af den tidlige danske middelalderarkitekturs forrygende konstruktioner, Absalonsbuen.

Buen, der er noget overset af domkirkens besøgende, forbandt med sin løngang domkirkens kor med den nu nedrevne bispegård øst for kirken. Det dristige bueslag, som understøtter løngangen er fremmed på vores breddegrader og vækker minder om middelhavslandenes mægtige borge og fæstninger.

Trods navnet har Absalon aldrig selv passeret gennem korridoren. Det var nemlig først en af hans umiddelbare efterfølgere i embedet, der engang i 1200-tallets tidligste årtier tog initiativ til bygningsværket. Ligeså højtstræbende som løngangens bue selv er bygningens symbolik. Højt hævet over folket kunne bispen ugeneret bevæge sig frem og tilbage mellem sin residens i bispegården og domkirkens hellige rum.

Murstensbygninger - det mest moderne



Absalons kirke
blev som en af de første bygninger i Danmark bygget i det nye materiale, mursten. Kunsten at bage ler til sten var netop i midten af 1100-tallet kommet til Danmark sydfra.
Bygmestrene var også påvirket af de nyeste franske arkitekturstrømninger, hvilket man blandt andet kan se i kirkens nederste etage, som stadig er i romansk stil med rundbuede vinduer, mens den øverste etage allerede bærer præg af den mere livlige gotik, som slog igennem år 1200.

Kejserinde Dagmars genbegravelse

Marie Sophie Frederikke Dagmar var oprindeligt dansk prinsesse, datter af Christian 9., ”Europas svigerfar”. Hun giftede sig med Zar Alexander III af Rusland og blev sådan russisk kejserinde.

Dagmar flygtede til London under den russiske revolution men vendte senere hjem til Danmark.

Dagmars liv blev overskygget af de tragiske dødsfald i hendes russiske familie. I 1928 blev Dagmar begravet i Roskilde Domkirke sammen med de danske konger og dronninger. Mange år senere og efter lange forhandlinger, blev den danske og russiske regering enige om at genbegrave kejserinde Dagmar i Sankt Petersborg. Ved en mindehøjtidelighed i Roskilde Domkirke i 2006, begyndte hun sin rejse tilbage til Sankt Petersborg, hvor hun blev genbegravet den 28. september 2006 ved sin mands side.

Lydguide til Roskilde Domkirke

Her kan du lytte til en lydguide om Roskilde Domkirke

Lydguide til Roskilde Domkirke
Lyt til fortælling om Roskilde Domkirke

På oplevelsessitet "1001 fortællinger om Danmark" kan du lytte og læse fortællinger fra hele Danmark.

Lyt til fortælling om Roskilde Domkirke

Tidslinie

985
Nyt magtcentrum
Nyt magtcentrum
985 - Nyt magtcentrum
985

Nyt magtcentrum

Harald Blåtand, som havde magtsæde i Jelling, havde brug for et mere centralt sted at regere fra. Han valgte at slå sig ned i bunden af Roskilde Fjord og dér bygge en trækirke.
1170
Katedralen tager form
Katedralen tager form
1170 - Katedralen tager form
1170

Katedralen tager form

Biskop Absalon tager initiativ til at opføre en kirke – formentlig på det samme sted, hvor Harald Blåtand byggede sin trækirke. Absalon opfører kirken i romansk stil i datidens mest moderne byggemateriale, teglsten.
1300-tallet
Kirken bliver et gotisk pragtværk
Kirken bliver et gotisk pragtværk
1300-tallet - Kirken bliver et gotisk pragtværk
1300-tallet

Kirken bliver et gotisk pragtværk

Domkirken er et levende bygningsværk. I 1280 står kirken færdig, bygget videre på af Absalons efterfølger Peder Sunesen, som har bygget videre i gotisk stil. Gennem de følgende århundrede vokser der mange tilbygninger frem. I 1300-tallet opføres de to tårne som først i 1600-tallet får spir.
1536
Reformationen
Reformationen
1536 - Reformationen
1536

Reformationen

Danskerne bliver protestanter og domkirkens funktion ændres. De gamle biskopper bliver fængslet og kirken ejes nu af kongen. Men domkirken beholder sin storhed, og bliver udpeget til mausoleum for de danske konger, dronninger og adelige, som ombygger kirkens kapeller til gravkapeller. I dag rummer gravkapellerne begravelsespladser for 20 konger og 17 dronninger.