Sag: Helligåndshuset

Ringstedgade 4 A, Næstved
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Kirkeanlæg
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Helligåndshuset
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Ringstedgade 4 A
Kommune:
Næstved
Omfang:
Forhuset (ca. 1420).
Fredet 1918.
Beskrivelse:
Helligåndshuset ligger i den nordlige udkant af Næstved middelalderlige bykerne, med den vestlige gavl ud til Ringstedgade. Siden mod syd vender ud til en mindre plads, mens bygningen mod nord og øst er bygget sammen med flere andre, nyere bygninger.

Bygningen, der fungerer som museum, er et grundmuret gavlhus i blank mur af røde munkesten i to stokværk, som står på et delvist synligt fundament af marksten. Bygningen har kamtakkede gavle og ubrudt heltag af røde vingetegl, hvori der sidder en nyere, zinkinddækket skorstenspibe. Sider og gavle er kendetegnet ved ældre egetræsfyldningsdøre, spidsbuede og rundbuede vindues- og døråbninger, blændingsfelter og trappefriser.     

I det indre rummer nedre stokværk udstillingslokaler, toilet, museumsbutik, et mindre køkken og opholdsrum, mens øvre stokværk og tagetagen på nær et enkelt kontorrum, anvendes til udstillinger. 
Væggene er hvide, gulvene er på nedre stokværk af teglsten, på øvre stokværk og på tagetagen af ældre og nyere brædder. På nær øvre stokværks delvist glatte lofter, har bygningen synlige loftsbjælker.
Bygningshistorie:
”Helligåndshuset er en kirkelig forsorgsinstitution, som i middelalderen tager sig af gamle fattige og af hittebørn, med andre ord et kombineret børnehjem og alderdomshjem. Helligåndshuset ledes af en præst. Et personale bestående af både mænd og kvinder passer børnene og de gamle. 

Helligåndshuset i Næstved nævnes 1. gang i 1398, og arkæologisk er institutionens første kirke (nu ruin under Museumshaven) dateret til ca. 1390. Det stående hus er sandsynligvis begyndt som en boderække fra 1400-årene, ombygget til den nuværende bygning i begyndelsen af 1500-årene i forbindelse med, at man forsøger at konvertere Helligåndshuset i Næstved til et helligåndskloster. Forsøget glipper. Derfor er Helligåndshuset i Næstved det eneste bevarede, egentlige helligåndshus i Danmark. 

Helligåndshuset skal betragtes som institutionens hovedbygning i kombination med bindingsværkshuse på den store grund. Helligåndshuset rummer institutionens egen kirke, Vor Frue Kirke med direkte adgang fra Ringstedgade og med tilhørende kirkegård.

Ved Reformationen i 1536 bliver Helligåndshuset omdannet til kommunalt sygehus. Senere benyttes huset som arbejdsanstalt, militært sygehus, telefonmagasin og husvildeboliger. Kort efter 1900 var der idéer fremme om at ombygge huset til elværk for Næstved, men det endte med, at Helligåndshuset i 1926 blev restaureret og i 1927 indrettet til Næstved Museum. Helligåndshuset ejes af Næstved Kommune.” 

Ovenstående er citeret fra: www.aabne-samlinger.dk/naestved/information/hellighuset.asp

I 1885 restaurerede arkitekt, professor Storck gavlen mod gaden. I 1926 til 1927 restaurerede og rekonstruerede arkitekt J. Tidemand-Dal bygningen. Alle skillevægge og en række af bygningens detaljer stammer fra denne rekonstruktion.
kilder:
Hansen, Palle Birk, Helligåndshuset i Næstved - en opmåling og en hypotese, Hikuin 7, Højbjerg 1981 
Hansen, Palle Birk, Helligåndshuset, Bygningshistorie; pjece, Næstved Museum 1988 
Hansen, Palle Birk, Næstved - by og stad, Liv og Levn 8 - 1994 
Hansen, Palle Birk, Næstveds boderækker, Liv og Levn 10 – 1996
Lorenzen, V., Helligaandshuset i Næstved, Gl. dansk Bygningskultur II, Kbh. 1909 
Tidemand-Dal, J., Helligåndshusets genfødsel - den store restaurering 1926-27, Næstved Museums jubilæumsskrift 1943, genoptrykt i Liv og Levn 11 - 1997 
www.huse-i-næstved.dk 
www.aabne-samlinger.dk/naested/information/hellighuset.asp
Miljømæssig værdi:
Helligåndshuset ligger med sin høje og imponerende vestgavl ud til Ringstedgade, og udgør dermed en vigtig del af den historiske bebyggelse, der kendetegner Næstveds irregulære middelaldergadenet. I gadebilledet fremtræder Helligåndshuset således som et vægtigt og umiskendeligt vidnesbyrd om Næstveds bygningsmæssigt righoldige historie.
Kulturhistorisk værdi:
Helligåndshusets kulturhistoriske værdier knytter sig til den gotiske teglstensarkitektur med de genkendelige motiver i form af en rektangulær bygningskrop af munkesten på et fundament af marksten, spidsbuer, blændingspartier, kamtakkede gavle, trappefriser og ubrudt heltag samt synlige bjælkelofter i det indre.

Hertil kommer det ældre tagværk af dragerstolstypen med tre sæt hanebånd og andreaskorsranker mellem kongerne, samt sydsidens østlige ende, der på det nedre stokværk har en inddeling af vinduer og døre som indikerer, at bygningen sandsynligvis har fungeret som del af en længere boderække.  

En stor del af bygningen er fra 1920erne og Helligåndshusets kulturhistoriske værdier knytter sig derfor også til den søgen efter oprindelighed og trang til at genskabe, som kendetegnede det restaureringsparadigme, der dominerede i begyndelsen af det 20. århundrede. Konkret viser dette sig i de ganske få bevarede spor efter de forandringer, som en bygning fra middelalderen almindeligvis har gennemgået. Dog ses på den østlige gavl spor af en tidligere tilbygning.
Arkitektonisk værdi:
Arkitektonisk fremtræder Helligåndshuset som en kraftfuld og massiv bygning i blank mur. Udtrykket underbygges af den enkle materiale- og farveholdning, som næsten udelukkende begrænser sig til røde teglsten. Også de markante bygningsdetaljer og dekorationer i form af kamtakker, blændinger, dør- og vinduesindfatninger samt friser er udført i røde tegl- eller formsten. På vestgavlen opstår et interessant spil mellem masse- og rumvirkning, idet den skulpturelle reliefvirkning som de mange og meget regelmæssige vinduer, blændinger og indfatninger udtrykker, delvist bryder med den soliditet og tyngde, som generelt præger bygningen.  
 
Hvor vestgavlen fremtræder symmetrisk og veludsmykket, fremstår østgavlen med sine få uregelmæssige åbninger, ældre jernankre og spor efter en tidligere tilbygning således mindre prangende, men ikke desto mindre meget levende.  

I det indre fremtræder bygningen enkel, lys og venlig, med hvide mure, en overskuelig og åben planløsning samt synlige loftsbjælker og enten mønsterlagte teglstensgulve eller trægulve.
Bærende fredningsværdier:
I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den rektangulære bygningskrop med det karakteristiske, gotiske formsprog, herunder anvendelsen af munkesten, indfatninger af varierende type, blændingsfelter, murankre og kamtakkede gavle. Hertil kommer den ubrudte tagflade, de bevarede spor i murværket samt den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens opdeling i stokværk, de synlige, bærende konstruktioner, de bevarede spor efter ældre rumopdelinger, åbninger, dekorationer og konstruktioner samt det ældre tagværk. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Kirkeanlæg
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
07-09-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
"Ringstedgade 004 A, ""Helligåndshuset"", matr.nr. 246a, Næstved bygrunde. Summarisk bygningsarkæologisk redegørelse. Den kamtakkede vestgavl. 1 side samt tegninger og fotografier (13 optagelser). Jess Heine Andersen. September 1985. "


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Ringstedgade 4A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap