Sag: Næstved gamle Rådhus

Sankt Peders Kirkeplads 5, Næstved
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Rådhus
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Næstved gamle Rådhus
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Sankt Peders Kirkeplads 5
Kommune:
Næstved
Omfang:
Gavlhuset og den dermed sammenbyggede portfløj (ca. 1450, ca. 1520).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
Næstved gamle rådhus ligger centralt i Næstveds ældre bykerne, ud mod kirkepladsen nord for Sankt Peders kirke. Bygningen fungerer i dag som kirkekontor og menighedshus for Sankt Peders Sogn.

Bygningen er et gavlhus sammenbygget med en kort portfløj. Muren er opført i munkesten, der står i blank mur mod gaden, mens facaderne mod gården er gulkalket. Mod Sankt Peders Kirkeplads er gavlen kamtakket og prydet med talrige murblændinger og mønstermuring. I gavlen findes seks kurvehanksbuede, småsprossede vinduer i facadens stue- og førsteetage. Den tilbyggede portfløj har ligeledes to kurvehanksbuede vinduer i førsteetage og portåbningen, som også er kurvehanksbuet, sidder i en spidsbuet murblænding. Mod kirkepladsen er alle vinduer hvidmalede, mens den tofløjede port med fyldinger er malet brun. Mod gården er vinduerne ligeledes småprossede og flere vinduer er sat i kurvehanksbuede blændinger, mens de resterende sidder i plan med murfladen. Der er tre indgange til gavlhuset: en ældre tofløjet fyldingsdør med små vinduer i portgennemgangen og to ældre flammerede døre mod gården, den ene er tofløjet. Døre og vinduer mod gården er malet grønblå. Gavlen i gården indeholder mange blændingsfelter, spor efter tidligere vinduesåbninger samt flere murankre. Heltaget er dækket med røde vingetegl.

I det indre er der i stueetagen indrettet kirkekontor mod kirkepladsen, et mindre kontor, to opgange til første sal, toilet-, køkken og garderobefaciliteter samt en mødesal. I ydervæggene ses flere tilmurede blændinger. Stueetagen har nyere klinkegulve, og der er bevaret flere syldsten, der stikker ud af væggen i gulvniveau. I stueetagens mødesal er etageadskillelsens svære egetømmer synligt.  På første sal er der i gavlhuset samt portfløjen indrettet en lejlighed mod kirkepladsen, hvor de middelalderlige døråbninger mellem gavlhus og portfløj endnu bruges. I lejligheden ses også spor efter bygningsændringer, så som en høj rundbuet blænding i stuens murværk mod portfløjen. Den resterende del af gavlhusets første sal er optaget af to trapperum og en stor mødesal. Interiøret er fra den første halvdel af det 20.århundrede, loftskonstruktionen er båret af stolper, der ligesom de fritliggende bjælker, er inddækket i profilerede kasser.
Loftet fremstår uudnyttet.
Bygningshistorie:
Den ældste del af bygningen er gavlhuset, der blev opført som en fritstående munkestenslænge i en etage med kamtakgavle midt i 1400-tallet. Den blev omkring 1500 forhøjet med en etage og forlænget og udvidet med portfløjen mod torvet. Bygningen er opført som Rådhus og nævnes første gang i 1506. Næstved gamle Rådhus fungerede som sådan indtil 1856, hvor byens administration flyttedes til det nyopførte rådhus på Hjultorv. I 1800-tallet stod huset gult overkalket som det stadig kan ses i gården. Den kamtakkede gavl havde tidligere en læsseluge, der blev ændret i forbindelse med en restaurering i 1893-94 ved arkitekt V. Koch med bistand fra Nationalmuseet ved professor Henry Petersen. I 1917 solgtes bygningen og blev omdannet til menighedshus, men fungerede også en periode igen som Rådhus. I 1965 blev huset igen istandsat og ombygget, fortrinsvis indvendigt, ved arkitekt Egede Glahn og Nationalmuseets arkitekt Hans Henrik Engqvist.
kilder:
J.P. Trap: Kongeriget Danmark, III. Bind Sorø Amt, Præstø Amt, Bornholms Amt; p.294
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Næstved Gamle Rådhus knytter sig til bygningens beliggenhed ligeved Sankt Peders Kirke, hvor bygningen indgår i det kulturhistoriske miljø af ældre bygninger omkring kirken og kirkepladsen. Rådhusets formsprog og materialer har tillige en fin materialemæssig sammenhæng med kirken, der også er opført i gotisk stil af røde munkesten med lignende kamtakkede gavle og blændinger.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens udformning i gotisk stil, der her særlig ses i det røde murværk af munkesten, dekorative murblændinger og den kamtakkede gavl mod kirkepladsen.  

Både i det indre og i det ydre ses mange spor efter bygningsændringer i form af blændede eller ændrede vindues- og døråbninger. Dette har særlig værdi, der viser at bygningens funktioner er blevet ændret gennem tiden. I stueetagen ses endnu rester af et gammelt jerngitter i en blændet vinduesåbning, der fortæller om at bygningen tidligere ikke blot var byens rådhus men tillige husede byens arrest.
Arkitektonisk værdi:
De arkitektoniske værdier knytter sig til murværket af munkesten, med detaljer samt gadefacadens regelmæssige vinduesrytme. De afvekslende og symmetriske blændinger i gavltrekanten, giver et velordnet udtryk i godt samspil med munkestenenes varierende farvenuancer, der udover stenenes størrelse tilføjer murværket en rustik tekstur. I modsætning til gadefacaden fremstår gårdens gulkalkede murværk mere ensartet. De mange ombygninger, ændringer, blændinger og skævheder fremhæves stadig i muren og virker effektfulde ved lys og skyggevirkninger. Nordgavlens blændinger danner kontrast til gadefacadens rent dekorative blændinger, idet disse næsten udelukkende er opstået af funktionsændringer gennem tiden. Forskellen mellem nord og sydgavl viser tydeligt det hierarkiske forhold mellem den fornemme gadefacade og den uformelle og tidligere mere funktionsprægede nordgavl. Både mod gaden og gårdsiden samles bygningens afvekslende murværk af de ubrudte tagflader af røde vingetegl.     

I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig særligt til det overkalkede murværk, de middelalderlige, buede døråbninger samt til stueetagens mødesal med loftskonstruktionens kraftige og tætliggende tømmer. Yderligere knytter der sig arkitektonisk værdi til de nyere klinkegulve af gule mursten, der med deres enkle materialeholdning knytter sig naturligt til bygningens ældre og lokale materialer såsom tømmer, tegl og kalk. Disse nye gulve danner en fin baggrund, for markstenene, der som syldsten ses i væggene flere steder i stueetagen.

På første sal knytter de arkitektoniske værdier sig ikke blot til de tidligere nævnte ældre detaljer, men også til senere tilføjelser som fyldingsdøre, stolper og bjælker med profilerede inddækninger samt til de nyere plankegulve.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier i Næstved Gamle Rådhus knytter sig i det ydre til murværket i rød blank mur og den overkalkede gårdfacade, de ubrudte tagflader af røde vingetegl samt de ældre vinduer og døre. Hertil kommer alle ældre detaljer, så som dekorative blændinger, mønstermuring, kamtakker, samt spor efter bygningsændringer.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til det hvidkalkede murværk med blændinger og spor efter bygningsændringer gennem tiden, de ældre tømmerkonstruktioner, og syldsten. Hertil kommer alle ældre detaljer, såsom søjler og bjælker med ældre profilerede inddækninger samt de ældre fyldingsdøre, gerichter, dørgreb og hængsler.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Rådhus
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
17-04-1984
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
04-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Sankt Peders Kirkeplads 005, matr. nr. 201a, Næstved bygrunde. Bygningshistorisk undersøgelse. Stenhusenes historie, generelt. 52 sider. Usigneret. Udateret.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Sct Peders Kirkeplads 5A

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap