Sag: Lundby Mølle

Lundby mølle er en gallerihollænder med ottekantet mølleskrog. Soklen er af kampesten, undermøllen er grundmuret af gule sten og overmøllen er stråtækt, undtaget første etage, som er i vandrette brædder på klink. Galleriet er af træ med skråstivere, mens hatten er bådformet og tækket med strå. Møllen har svanskrøjer, men står uden vinger.

Gennem undermøllen er der gennemkørsel mod henholdsvis nord og syd. Portgennemkørslen er pigstensbelagt, og lukkes af tofløjede bræddeporte med ældre beslag og låse. Over porten i syd er et mønstermuret stik med røde sten.

I det indre er en stor del af trækonstruktionen og inventaret bevaret.

Undermøllens stueetage er domineret af gennemkørslen og mindre rum på hver side, herunder trapperum. På broloftet er flere møllesten, samt centrifugalsigte, tromlesigte og grynsorterer bevaret. På kværnloftet, hvorfra der er udgang til galleriet, findes kværne, påslag til skallekværn, havrevalse og kopelevator. På stjernehjulsloftet findes det store stjernehjul, der driver kværnene. På hejseloftet findes møllens slækkeremshejs, mens krondrev, hathjul og vingeaksel er bevaret på det øverste hatloft og i hatten. 

Møllen er aktuelt ikke funktionsdygtig.

Lundby mølle er opført som kornmølle i 1856.

Møllen var model for nobelprismodtageren (1917) Karl Gjellerup's roman „Møllen", fra 1896.

Generelt fortæller vindmøllen historien om bondesamfundets udvikling frem til industrialiseringen. Dertil kommer, at vindmøllen havde stor lokal, samfundsmæssig betydning, idet den fungerede som et uformelt samlingssted, når bønderne kørte til mølle. Da møllen sås vidt omkring i landskabet brugte man også vingerne til at signalere vigtige begivenheder, så som dødsfald og fødselsdage. 

Møllebygninger i Danmark, redegørelse og status 1993, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

Møllen fungerer som et kulturelt pejlemærke i landskabet.

Lundby mølle er en landbrugshistorisk funktionsbygning med stor kulturhistorisk værdi, idet den gennem sin arkitektur og sit interiør, fortæller historien om det lokalt orienterede, før-industrielle danske landbrug. 

Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie.  

De arkitektoniske værdier knytter sig i det ydre til møllens anseelige størrelse og til galleriet, samt til kombinationen af træbeklædt og tækket overmølle og hat.

Dertil kommer det dekorative skørt i træ, som sidder på underkanten af hatten, umiddelbart under akslen.

I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til den gennemgående brug af træ, samt til møllens traditionelle opbygning og udstyr.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til møllens traditionelle form samt generelle materialeholdning. Hertil kommer galleriet, den tækkede overmølle og hatten, samt hattens dekorative skørt.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til inddelingen i lofter samt til møllens inventar til kornforarbejdning. Hertil kommer den generelle materialeholdning.