Sag: Orehoved Fyr

Type:

Fredningssag

Betegnelse:

Orehoved Fyr

Aktuel status:

Aktiv

Beliggenhed:

Havnegade 18

Kommune:

Guldborgsund

Omfang:

Fyrtårnet (1895, forhøjet 1932) ved Orehoved Fyr. Fredet 2002.

Beskrivelse:

Jvf. materiale til Bygningssynets møde den 18. april 2001. Fyrtårnet står på det yderste hjørne af havnemolen i Orehoved umiddelbart vest for Storstrømsbroens fæste på Falster. Fyret er et vinkelfyr med tromlelinse. Det er et fritstående, hvidmalet betontårn, støbt på stedet med synlige aftegninger af vandret bræddeforskalling på den underste del. Grundplanen er rektangulær med en halvcirkel til nordsiden. Det er 11 m højt. Tårnet har fremspringende gesimsbånd under omgangen og knap 4 m over terræn. Omgangen er ikke udkraget, men lanternen er trykket tilbage i forhold til det øvrige tårns ydervæg. Omgangen strækker sig over 3 sider, men ikke bagsiden. Gelænder er et spinkelt metalgelænder med baluster, håndliste og kryds. Taget er støbt med svag hældning og tagpapbelagt. Lanternen er åben i nordsiden, hvor der er placeret store, buede glas i to skråtstillede sprosser. Der er desuden både jernvinduer, og vinduer af træ, enkeltrammet, sprossedelt med 6 små ruder i hver. Yderdøren er en nyere dør med finérfylding. Trappen inde i tårnet løber langs sydvæggen i 3 lige løb. Vedligeholdelsestilstand: Tårnet er i god konstruktiv stand. Der er ingen større synlige revner, men overfladerne er misfarvede og slidte. Bygningshistorie: Fyret blev oprettet i 1879 og bestod af en lygte ophængt på en pæl. Det nuværende tårn blev opført i 1895 samtidigt med tårnet på nordsiden af Storstrømmen ved Ore. I 1932 blev det forhøjet fra ca. 6 m til de nuværende 11 m. Fyrene på Ore og Orehoved leder i samspil skibsfarten gennem Storstrømmens vestligste del. Planforhold. Fyret er omtalt i lokalplanen for området, men ikke erklæret bevaringsværdigt. Det er omtalt som et vigtigt element i Orehoved, som amtet har udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø. Kommuneatlas: Der er ikke udarbejdet kommuneatlas for Nørre Alslev kommune.

Kulturhistorisk værdi:

Arkitektonisk værdi:

Orehoved Fyrs arkitektoniske værdi knytter sig til dets solide, monolitiske fremtræden i beton med få, mindre vinduesåbninger. Hertil kommer den halvrunde grundform, der sammen med de markante bånd, småsprossede trævinduer, værnet og lanternen understreger det rationelle og samtidig monumentale udtryk. Det enkle nøgterne formsprog understreges af den traditionelle farveholdning med mørkegrønt malede vinduesrammer og dør mod sortmalet sokkel, hvidmalet beton med grå bånd og gesims, og få detaljer, der begrænser sig til årstallet 1895 og kongeligt monogram ”C IX” i smedejern.

Bærende fredningsværdier:

I fyrtårnets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den fritstående, halvrunde bygningskrop i beton med gesims, bånd, værn og lanterne samt de oprindelige dør- og vinduesåbninger med ét-rammede opsprossede ruder. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder årstallet 1895 og kongeligt monogram i smedejern. De bærende fredningsværdier knytter sig endvidere til den traditionelle farve- og materialeholdning.

Antal bygninger:

1

Antal andre objekter:

0

Komplekstype:

Fyrstation

Bebyggelsestype:

Fisker-/færgeleje - Industriområde

Fredningsstatus:

Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration

Fredningsomgivelse:

Type:

Tinglyst fredning

Dato:

23-09-2002

Begrundelse:

Jvf. beslutningsbrev af den 25. januar 2002. Kulturarvsstyrelsen, Bygningsfredning og Bevaring finder, at fyrtårnet (1895, forhøjet 1932) ved Orehoved Fyr har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som kan begrunde en fredning. Tårnet er et velbevaret eksempel på et af de mange vinkel- og ledefyr, der blev opført i perioden fra omkring 1870 til 1930 i forbindelse med udbygningen af det statslige fyrsystem i de indre danske farvande, Sammen med Ore Fyr på den modsatte side af Storstrømmen leder Orehoved Fyr sejladsen gennem Storstrømmens vestre del. Desuden tilhører Orehoved Fyr ligesom Ore Fyr en lille gruppe fyrtårne af meget tidlige eksempler på anvendelsen af beton ved konstruktionen af hele bygninger. En konstruktionsmåde som ellers først blev udbredt efter 1900. Derfor er tårnet af betydelig konstruktionshistorisk interesse. Kulturarvsstyrelsen, Bygningsfredning og Bevaring finder, at rumopdelingen og trappeløbet er afgørende for helheden i fredningen.

Journal nr.:

Dokumenttype:

PDF-dokument

Vedhæftet fil: