Sag: Moseby Præstegård

Hesnæsvej 56 og Lyremosen 1, Guldborgsund
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Præstegård
Antal bygninger:
4
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Moseby Præstegård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Hesnæsvej 56 og Lyremosen 1
Kommune:
Guldborgsund
Omfang:
Det firelængede anlæg med østlængens to udbygninger mod øst (muligvis 1596 og 1683, stærkt ombygget i 1770'erne).
Fredet 1945.
Beskrivelse:

I den sydøstlige udkant af landsbyen Moseby ligger den firelængede, stråtækte præstegård omgivet af avlsbygninger mod nord og en større have mod syd. Man ankommer til gårdspladsen gennem porten i staldbygningen mod nord. Den østlige længe, som er karakteriseret ved et korshus i to stokværk mod gårdsiden og to udbygninger mod øst, rummer beboelse. Den sydlige længe rummer delvist beboelse og lade. Den vestlige længe, kaldet forpagterboligen, rummer en bolig.

 

Bygningerne står på en støbt, dels kampestenssat sokkel, der er hvidkalket. Bindingsværket er hvidkalket over stok og sten, med gennemstukne bjælkeender. Tagene er stråtækte og afsluttet med kragtræer, i rygningen ses hvide, skurede skorstene med sokkel og krave. Tagene er halvvalmede, undtagen forpagterboligens nordgavl, hvor heltaget afsluttes af en lodret, blåmalet bræddebeklædning med vandret vandbrædt. Portrummet fremhæves af en stor buet tagskægskvist. I avlslængernes tagflader er der høgab, og i forpagterboligen og stuehuset er der stråtagskviste. Den nederste del af korshuset samt gavlen på den sydlige udbygning er beklædt med strå, fastholdt af vandrette lister. Sydsiden af den sydlige udbygning er som den eneste bygningsdel i to stokværk. Vinduerne er småsprossede og hvidmalede i stuehus, udbygninger og korshus. Forpagterboligen har sidehængte opsprossede vinduer, blå og hvidmalede, mens avlslængerne har hvidmalede staldvinduer i støbejern. Fyldningsdørene i stuehus og sidelænger er malet i grå nuancer. Forpagterboligens fyldningsdøre er blå og hvidmalede. De øvrige revledøre er sorttjærede. 

 

Østlængen med korshus og udbygninger samt sydlængen har indvendigt bevaret en ældre rumstruktur, præget af tidligere tiders ombygninger samt mange ældre bygningsdetaljer. Der er nyere køkken, bad og bryggers, men den anden halvdel af det ældre bryggers er stadig bevaret. Tagetagen er delvist udnyttet og fremstår med nyere overflader. Der er et lille kælderrum med pudsede kalkede vægge og et ældre teglgulv. I staldlængerne er et ældre staldinventar bevaret. Loftrummene er uudnyttede. Forpagterboligen har nyere køkken og bad, og overalt er der nyere overflader.

Bygningshistorie:

I Aastrup Sogn ligger præstegården ikke ved siden af kirken. Tidligere lå præstegården i vestenden af Moseby, skråt over for gadekæret. Præstegården er sandsynligvis flyttet til sin nuværende plads i 1596, da det er det årstal, som står på den gamle døroverligger, der hænger i portrummet. Døroverliggeren har formodentlig siddet i præstegårdens stuehus, og dette formodes at være opført af Hr. Theofilus Sadolin i 1596. Den ældste del af præstegården er det oprindelige stuehus, den østre længe, som i dag udgør den midterste del af præsteboligen.

 

Da magister Biering blev kaldt hertil i 1760, er præstegården i en så ringe forfatning, at den er nær ved at styrte sammen. Biering foretog en gennemgribende hovedistandsættelse med omfattende ombygninger, så præstegården kom til at fremstå som vi stort set kender den i dag. Til minde herom opsatte Biering en tavle med en inskription over havestuedøren på sydmuren. De karakteristiske skorstene stammer fra denne ombygning, ligesom de bevarede kakkelovnsnicher. Østlængens yderdøre er også fra den tid, selvom den nordlige efterfølgende har været meget gennemgribende restaureret. De indvendige havedøre i forstue og havestue, samt flertallet af de gamle indvendige fyldingsdøre stammer ligeledes fra denne istandsættelse, tillige med trappen, der fører fra forstuen op til værelserne på første sal. Ved ombygningen sprængte Biering rammerne om den ældste præstebolig.

 

Udbygningerne, både den på et fag mod gården og den tilsvarende mod køkkengården, samt den nordlige udbygning, må alle tilskrives ham. I udbygningen mod gården og i den sydlige udbygning mod haven blev der indrettet værelser. I sydlængen, som er sammenbygget med østlængen indrettede han en sal (havestuen) og to gæstekamre, et mod gården og et mod haven. Den meget store bryggersskorsten havde store lemme, som kunne lukkes ud mod bryggerset, og fra den blev der fyret under de to store gruekedler og i bageovnen.

 

I forbindelse med en reparation af korshusets vægge samt isætning af ny yderdør i havestuen i 1992, kunne man konstatere, at præstegården har været kalket lyserød, og at korshusets vægge har været streget op, så de synede som grundmur. Den lyserøde kalkning er formentlig blevet udført i forbindelse med ombygningen, hvor Biering gerne har villet understrege sammenhængen mellem kirke og præstegård.

 

Præstegården havde ingen konfirmandstue, og Bierings efterfølger Smith læste med konfirmanderne i storstuen i den gamle forpagterbolig, der lå uden for porten i forlængelse af den nuværende forpagterbolig. 

 

Da pastor Heineth kom til i 1847, kom der atter gang i byggeriet. I Heineths tid blev der lagt nye lofter i bryggers og i tre værelser, ligesom husets egetræs fodrem og de fleste af vinduerne blev fornyet. Boligen blev udvidet med tre fag i søndre længe mod vest, og der blev indrettet studerekammer og konfirmandstue. I 1851 blev resten af søndre længe ombygget, og i den forbindelse blev endnu to fag lagt til boligen. Her indrettede man et gæstekammer og en rullestue med indgang fra gården. Herigennem var der adgang til konfirmandstuen og videre til studerekammeret. Hermed nåede præstegården den udstrækning, den har i dag.

 

Under pastor Glahn i slutningen af 1800-tallet undergik præstegården en del indvendige ombygninger, og blandt andet blev bageovnen nedlagt.

 

Da Degenkolw tiltrådte i 1911 stod det klart, at en hovedistandsættelse af præstegården var påkrævet. Blandt andet blev præstens nuværende store kontor indrettet, og den karakteristiske gamle bryggersskorsten blev nedrevet. I 1912 blev der installeret elektrisk lys i præstegården.

 

I 1929 blev præstegårdens jorder udstykket og den oprindelige lade blev indrettet til forpagterbolig.

 

Moseby Præstegård blev fredet i 1945.

 

I 1950´erne blev der opstillet centralkomfur i køkkenet og etableret centralvarmeanlæg i den østlige længe. Køkkeninventaret, der indtil 1950 var i køkkenet, står i det oprindelige bryggers. I forbindelse med præsteskiftet i 1958 blev væggen, der opdelte den nuværende spisestue, fjernet, ligesom der blev opstillet centralvarme i hele boligen. I slutningen af 1950´erne blev den pigstensbelagte gårdsplads asfalteret.

 

Toilettet ved provstekontoret er fra ca. 1960.

 

Den oprindelige hestestald blev i 1970´erne omdannet til kviestald.

 

Badeværelset blev renovereret i 1983 og køkkenet i 1986. 

 

Varmings Tegnestue indrettede provstikontor i 1990. Bryggerset blev opdelt og indrettet med en opvarmet del i 1990´erne af Berings Tegnestue. I slutningen af 1990´erne blev konfirmandstuen istandsat, her var der oprindeligt opholdsrum.

kilder:

Moseby Præstegaard 400 år 1596-1996, Menighedsrådet i Aaastrup Sogn, 1996.

 

Gamle danske præstegårde, Flemming Jerk, Forlaget Forum, 1978

Miljømæssig værdi:

Den miljømæssige værdi ved Moseby Præstegård knytter sig til dens placering i den tætbyggede øst-vest orienterede landsbygade, hvor præstegården, der ligger som den østligste af gårdene, indgår i landsbyens langstrakte bebyggelse af boliger og firelængede gårde. De fritliggende nyere avlsbygninger ligger helt ned til landsbygaden, mens den firelængede ældre gård ligger lidt tilbagetrukket omgivet af en parklignende have mod syd samt af gårdens landbrugsagre.

Kulturhistorisk værdi:

Moseby Præstegård har stor kulturhistorisk værdi fordi den er den ældst bevarede præstegård på øerne, og fordi den gennem sin størrelse: en firelænget gård med to udbygninger samt et korshus og diverse avlslænger, fortæller om præsteembedets tidligere økonomiske og sociale status, og præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender.

 

Præstegårdens bygninger er i det ydre et traditionelt og særdeles velbevaret eksempel på en større bindingsværkskonstruktion, hvor det to stokværk høje korshus og stuehusets barokke hoveddøre og havedøre, der alle formentlig stammer fra Nykøbing Slot, er med til at understøtte gårdens status som præstegård, det vil sige større end bondegården, men mindre end herregården.

 

Moseby Præstegård har tillige kulturhistorisk værdi, fordi tækningen af korshusets nedre del og udbygningens gavl med strå samt bindingsværkets kalkning over stok og sten er egnskarakteristisk for Falster. De gennemstukne bjælkeender vidner om, at gårdens bindingsværk er af ældre dato.

 

Den bevarede lokumsdør, der førte ind til præstens lokum i hjørnet af staldbygningen, i slippen mellem stalden og den nordlige udbygnings bryggersdør, fortæller om tidligere tiders levevis og indretning. 

Arkitektonisk værdi:

Moseby Pæstegård er med sin imponerende størrelse helt unik. Den har en charmerende lidt selvgroet karakter med korshus, udbygninger og den ene udbygnings asymmetriske forhøjelse mod haven, men det store anlæg holdes sammen af et konsekvent materialevalg i overkalket bindingsværk og strå, samt af en konsekvent farveholdning i hvid, grå og sort. Slippen med pigstensbelægning imellem staldbygning og nordre udbygning har en helt speciel, fortættet karakter, hvor det selvgroede rigtigt kommer til udtryk.

 

Det delvist stråbeklædte korshus mod gården samt de barokke hoveddøre har stor værdi for stuehuset, idet de både giver Moseby Præstegård et storladent udtryk, til trods for anlæggets ellers enkle bindingsværksarkitektur, og tillige fremhæver stuehuset over de andre længer. Den forhøjede sydside af den sydlige udbygning sammen med dens stråbeklædte gavl og de vandrette lister samt rosenhaven foran giver bygningen et næsten engelsk præg mod havesiden.  

 

Præstegårdens alder kommer dels til udtryk i de bevarede døroverliggere og andre inskriptioner, og dels i de ældre bevarede bygningsdele, så som de gamle revledøre, hvor de utallige lag tjære dels giver udtryk for historiens mange påførte lag vedligeholdelse og dels en helt unik fremtoning med en stor stoflighed i overfladen. 

 

Stuehuset, forpagterboligen og avlslængerne samles visuelt ved anvendelsen af stråtag, samt ved de hvidkalkede facader og båndet af pigsten langs facaderne. Udformningen og detaljeringsgraden af de enkelte længers bygningsdetaljer vidner om deres funktion. I kontrast til stuehusets forfinede bygningsdetaljer med barokke fyldningsdøre omgivet af indfatninger med medaljoner øverst, barokke havedøre med glasfyldinger, flammerede døre og mængden af småsprossede vinduer står avlsbygningernes mere rationelle, funktionelt betingede porte, døre og vinduer. De er udformet som simple staldvinduer i støbejern og som enkle revledøre og revleporte. Porten i portrummet mod nord adskiller sig ved at være mere detaljeret med flammeret mønster. Forpagterboligen adskiller sig ligeledes ved at have en mere enkel og lukket facade mod gården med færre vinduer end stuehuset. De har desuden en anden karakter, da de er udformet som tredelte sidehængte vinduer malet i to farver; blå karme og hvide rammer.  

 

I stuehusets indre knytter de arkitektoniske værdier sig til den bevarede ældre rumstruktur, der viser boligens løbende behov for ændringer og udvidelser, idet boligdelen blev udvidet ind i den sydlige længe. Generelt er der bevaret mange bygningsdetaljer og en oprindelig, traditionel materialeholdning. Mange rum har pudsede lofter eller synligt bjælkelag og loftsbrædder samt pudsede vægge og bræddegulve. Tillige er kakkelovnsnicherne bevaret. De ældre småsprossede vinduer har næsten alle sidehængte forsatsruder. Ældre fyldningsdøre med greb, låsekasser, bukkehornshængsler og gerichter samt ældre brystningspaneler er bevaret. Den bevarede alkove er tillige en fin interiørmæssig detalje. I havestuen findes ældre dørpartier, høje fodpaneler samt en barok fyldingsdør med glasruder, som muligvis stammer fra Nykøbing Slot. En lignende dør sidder i forstuen mod haven. Her står tillige en smuk ældre kvartsvingstrappe til første sal med udskårne balustre, hvor den nederste fritstående del af trappen flankeres af to mæglere med rundede trin. Tillige er der stor arkitektonisk værdi i det ældre bryggers, der er bevaret med uisolerede vægge med synligt overkalket bindingsværk som udvendigt og et ældre gulv af røde tegl samt det fritliggende bjælkelag med synlige loftsbrædder. Bryggersets mere simple revledøre er tillige bevaret sammen med et ældre skabsinventar. På første sal er den bevarede rumstruktur i den sydlige udbygning samt værelset i korshuset værdifuld sammen med de ældre bræddegulve, fyldningsdøre, greb og gerichter.

 

I avlsbygningernes indre knytter de arkitektoniske værdier sig til den bevarede rumstruktur samt de bevarede revledøre og porte. Tillige er der arkitektonisk værdi i det pigstensbelagte gulv med nedfældede brædder til hjulene i vognlyet i den sydlige længe.

Bærende fredningsværdier:

I Moseby Præstegårds ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det homogene bygningsanlæg, der på en gang er enkelt med fire længer samlet omkring gårdspladsen, og samtidig er komplekst med udvidelserne i form af korshuset mod gården og udbygninger mod øst. De bærende fredningsværdier knytter sig endvidere til den enkle farveholdning og de traditionelle byggematerialer baseret på det gedigne, hvidkalkede bindingsværk med stråtag, herunder de ældre vinduer, døre og porte. Hertil kommer korshusets og østgavlens egnskarakterisktiske, stråklædte partier. 

 

I Moseby Præstegårds indre knytter de bærende fredningsværdier sig til stuehusets bevarede ældre rumstruktur og de ældre bygningsdetaljer, herunder fyldningsdørene med greb, låsekasser og bukkehornsbeslag, alkoven, dørpartierne, trappen med udskårne balustre samt det ældre bryggers, som står uisoleret med ældre overflader. Hertil kommer den oprindelige, traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
4
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Præstegård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
25-04-1984
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
28-02-1945
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Hesnæsvej 056, Moseby præstegård, matr.nr. 1a, Moseby by, Åstrup. Summarisk bygningsarkæologisk redegørelse. 3 sider samt tegninger. Jens Chr. Varmings Tegnestue. Juli 1990.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 4


Fredet bygning Lyremosen 1
Fredet bygning Hesnæsvej 56
Fredet bygning Hesnæsvej 56
Fredet bygning Hesnæsvej 56

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap