Sag: Karleby Præstegård

Tunderup Strandvej 1, Guldborgsund
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Præstegård
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Karleby Præstegård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Tunderup Strandvej 1
Kommune:
Guldborgsund
Omfang:
Det trelængede bindingsværksanlæg (stuehus antagelig 1766-70, udhus ca. 1740).
Fredet 1950.
Beskrivelse:

Sydøst for Karleby Kirke, ligger Karleby Præstegård, der er et trelænget bindingsværksanlæg, som består af et fritliggende stuehus fra 1770 og to sammenbyggede avlslænger fra 1740. Man ankommer til gårdspladsen gennem porten i ladebygningen mod vest. Staldbygningen afgrænser gårdspladsen mod nord, og stuehuset afgrænser gårdspladsen mod øst. Øst og syd for stuehuset er den store præstegårdshave, der rummer en mængde sjældne gamle træer, bl.a. et platantræ, der er fra stuehusets opførelses år. 

                        

Stuehuset er 24 fag langt og står på en lav, sorttjæret syld, bindingsværk og tavl er hvidkalkede over stok og sten. Bygningen er en etage og har et halvvalmet stråtag med kragtræer, i rygningen ses tre skurede skorstene. Over de to nyere, blåmalede revledøre på gårdsiden rejser to smalle tagskægskviste sig. Blåmalede, småsprossede, en- og torammede vinduer. Ud for konfirmandstuens havedøre er et blåmalet bislag. I soveværelset, den oprindelige dagligstue, er en lille vindueskarnap med i alt tre småsprossede vinduer, de to skråtstillede på facaden, for neden understøttes karnappen af en lille skråstiver. Havesiden er mod øst tilbygget et grundmuret korshus; ”kapellanfløjen”. Det er som stuehuset hvidkalket over en sorttjæret sokkel, har blåmalede døre og vinduer, stråtækt heltag med kragtræer i mønningen, dog uden halvvalm, og i rygningen ses en skuret skorsten. Gavl og gesims er udført som trappefrise.

 

Stuehuset er nyrestaureret og indrettet med nyt køkken, samt nyere badeværelse og gæstetoiletter. Den offentlige del med konfirmandstue, mødelokale og præstens kontor er i bygningens nordlige del, mens den private boligdel er i den sydlige del. I kapellanfløjen er en nyere halvsvingstrappe, der fører op til tagetagen som er ét stort uudnyttet loftsrum med nyt trægulv. Der er kælder under en del af bygningen, hvortil der er både er en indvendig og en udvendig nedgang. Der er betongulve, hvidkalkede vægge og pudsede lofter. 

 

Avlslængerne er opført i bindingsværk på sorttjæret sokkel, og har stråtækt heltag med kragtræer i mønningen. Gårdsiden, på begge længer, er hvidkalket over stok og sten, ligesom ladebygningens gavl og vestside hen til ladeporten. Herfra er længen, ligesom staldlængens nordside og gavl, opmuret i gule tegl med rødt opstolpet bindingsværk. Gårdsiden har gennemstukne bjælker. Samtlige porte, luger, døre og vinduer er rødmalede.

 

Indvendigt rummer staldlængen kostald med oprindeligt inventar, gennemgangsport, vaskerum til mælkejunger, svinestald med oprindeligt inventar, værksted, karlekamre, hønsehus og lokum. I tagetagen høloft med adgang fra værkstedet. Ladebygningen rummer foruden et tærskerum, portgennemkørsel, brænderum samt to garager også et høloft med adgang fra tærskerummet. 

 

Karleby Præstegård fungerer dels som bolig for præsten, og dels som ramme for præstens forskellige embedsfunktioner. Avlslængerne er ikke længere i brug.

Bygningshistorie:

Stuehuset er antageligt opført i 1766-70 af præst Jacob Borch. I 1814-16 blev et grundmuret korshus tilføjet, kaldet ”kapellanfløjen”, af stiftsprovst Hans Resen Steenstrup.

 

Den trelængede avlsgård er opført ca. 1740, tilskrives at være opført af præst Oluf Larsen Biering. Den søndre avlslænge blev revet ned i 1923.

 

Bygningerne blev fredet i 1950. Men kort forinden blev der foretaget adskillelige ændringer af stuehuset indvendigt, bl.a. blev den oprindelige rumstruktur ændret.

 

Stuehuset blev restaureret i efterår 2006 til forår 2007, hvor væggene blev efterisoleret indefra, gulvene blev taget op, der blev udlagt isolering, afsluttet af nye trægulve.

kilder:

Gamle danske præstegårde, Flemming Jerk, Forlaget Forum, 1978.

 

www.horreby.dk/kirken

Miljømæssig værdi:

Syd og øst for præstegården ligger den store, parklignende have, som vidner om præstegårdens tidligere økonomiske formåen og sociale status. Fra stuehuset, kapellanfløjen og gårdpladsen, hvor der tidligere lå en tredje avlslænge, er der direkte adgang til haven. Samhørigheden mellem præstegård og have er vigtig for opretholdelsen af præstegården som et historisk kulturmiljø

Kulturhistorisk værdi:

Karleby Præstegård udgør sammen med Karleby Kirke et velbevaret kulturmiljø, hvor relationerne mellem kirke og præstegård er intakte i form af visuel kontakt imellem bygningerne.

 

Præstegården fortæller gennem sin størrelse; et stuehus på 24 fag med kapellanfløj og fire skorstene samt oprindeligt tre avlslænger, om præsteembedets tidligere økonomiske og sociale status, og tillige om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender, hvilket fysisk er forankret i de bevarede høluger i stuehusets nordgavl, som gav adgang til ekstra oplagringsplads på stuehusets loft.

 

Præstegårdens bygninger er i det ydre et traditionelt og særdeles velbevaret eksempel på en større bindingsværkskonstruktion fra anden halvdel af 1700-tallet, hvor tagskægskvistene over stuehusets indgangsdøre samt kapellanfløjen er med til at understøtte gårdens status som præstegård, det vil sige større end bondegården, men mindre end herregården.

 

Avlslængerne med de bevarede interiører, herunder karlekammer og lokum, med udvendig adgang, vidner om boligforhold og sanitære forhold omkring forrige århundredeskifte.

 

Bindingsværket er kalket over stok og sten, hvilket er egnstradition på Falster. Gårdsidens gennemstukne bjælker vidner om ældre bindingsværk.

Arkitektonisk værdi:

Stuehuset er opført i bindingsværk, mens kapellanfløjen er grundmuret med murstensdetaljer, men ens materialevalg og farveholdning binder de to bygninger sammen.

 

Tagskægskvistene over indgangsdørene har stor værdi for stuehuset, idet de højner bygningens arkitektoniske udtryk og i fornemhed hæver bygningen fra et almindeligt stuehus på en gård. På havesiden er bislaget, der skærmer mod tagdryp, samt vindueskarnappen, der trækker ekstra dagslys ind i rummet, to arkitektonisk interessante bygningsdetaljer, der også understregen præstegårdens status.

 

Stuehuset og avlslængerne samles visuelt ved anvendelsen af stråtag, samt ved de hvidkalkede facader. Udtrykket er lyst og enkelt, de hvide facader danner fælles bund for stuehusets og avlsbygningernes henholdsvis blå og røde farve på bygningsdelene. Farvemæssigt har bygningerne to forskellige udtryk, som passer til deres forskelligartede funktioner.

 

I kontrast til stuehuset står avlsbygningernes nedtonede arkitektur, der udelukkende er funktionelt betinget. Bindingsværksfacaden brydes rationelt af tre gentagne arkitektoniske elementer; porte, døre og vinduer. Det store homogene stråtag brydes kun på gårdsiden, hvor et høgab sidder over gennemgangsporten, der er placeret mellem henholdsvis ko- og svinestald.

 

I stuehusets indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de ældre bygningselementer i form af svært bjælkelag, vinduer, døre og gerichter. 

 

I avlsbygningernes indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den bevarede, oprindelige, funktionelt betingede, rumstruktur samt det oprindelige staldinventar, tillige med de bevarede revledøre og porte.
Bærende fredningsværdier:

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningerne med alle detaljer, herunder stuehusets tagskægskviste, vindueskarnap og bislag, samt stråtaget og den generelle farveholdning, der visuelt samler anlægget. Hertil kommer den oprindelige materialeholdning.  

 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til stuehusets bevarede bygningsdetaljer, samt avlslængernes oprindelige rumstruktur med det velbevarede, oprindelige staldinventar.

Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Præstegård
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
11-04-1984
Journal nr.:
6/49

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-03-1950
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Tunderup Strandvej 1
Fredet bygning Tunderup Strandvej 1
Fredet bygning Tunderup Strandvej 1

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap