Sag: Corselitze

Tromnæs Alléen 2 og 2 C-F, Guldborgsund
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
7
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Corselitze
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Tromnæs Alléen 2 og 2 C-F
Kommune:
Guldborgsund
Omfang:
Hovedbygningen (1775-77 muligvis af Andreas Kirkerup), hestestalden (1780), kavalerfløjen og dennes sydfløj (begge fra 2. halvdel af 1700-tallet), samt mellembygningen (1830'rne) der forbinder hovedbygningen og kavalerfløjen, iskælderen (1779) og retiradebygningen (ca. 1780). Fredet 1918. Udvidet 1984, 1991 og 2017.*
Beskrivelse:

Corselitze ligger nær Østersøen omgivet af skove, marker og lange alléer, som fører op til herregården. Hovedbygningen ligger som centrum i et kultiveret landskab. Vest for hovedbygningen ligger haven, der er anlagt i engelsk stil. Nord for hovedbygningen ligger avlsbygningerne og øst for hovedbygningen indgår de skråtstillede funktionærlænger i gårdrummet Grønnegården.


Hovedbygningen er opført i 1777 og er en symmetrisk og rektangulær bygning i to etager, opført i klassicistisk stil med midten af hver facade fremhævet af pilastre. Pilastrene er gentaget på gavlene. Soklen er pudset og sortmalet. Facaderne er pudsede og refendfuget horisontalt, undtagen mellem pilastrene. Pilastrene fremstår grå, mens den øvrige facade fremstår lysegrå. Det helvalmede tag er dækket af blåglaserede tegl, og under dette går en høj frise med triglyffer rundt om hele bygningen. I rygningen sidder tre hvidmalede skorstenspiber. De småsprossede korspostvinduer er hvidmalede og de tofløjede indgangsdøre med glasfyldninger er ligeledes hvidmalede. Mod Grønnegården fører en tresidet granittrappe, flankeret af to gadelygter på høje granitsokler, op til hovedindgangen. Mod havesiden fører en trætrappe med træværn op til en altan foran havedøren. Over begge indgange er en lille blomsterbalkon med jerngitter. 


I det indre er hovedbygningen disponeret med to store, gennemlyste repræsentative sale på første sal, to gæsteværelser med et nyere badeværelse samt et altankabinet, hvorfra en nyere halvsvingstrappe giver adgang til loftetage og stueetage. Stueetagen er indrettet med mindre sale og et nyere køkken, samt et værelse med nyere bad. Loftetagen er indrettet med et par ældre værelser. Der er ældre plankegulve og hvidkalkede bræddeskillevægge, bjælkelag og loftbrædder. Taget har fast undertag (af selvbærende pap). Kældrene fra den oprindelige Kongsgaard er bevaret. De fladbuede tøndehvælv er hvidkalkede og gulvet er belagt med små, rødlige sekskantede teglklinker. Kælderen anvendes til opmagasinering.


Mellembygningen er opført i 1830´erne og forbinder hovedbygningen med kavalerfløjen. Bygningen udgøres af tre dele; en toetages bygning med saddeltag, et udskud mod gården i en etage og en toetages bygning mod haven. Den er opført i gule tegl med en hvid gesims og tagfladerne er beklædt med zink. I rygningen sidder en skorsten i gule sten. Vinduerne er korspostvinduer og småsprossede sidehængte vinduer. Mod haven sidder tillige et stort vertikalt vindue med spinkle støbejernssprosser. Mod gården er vinduet grønmalet og mod haven er de hvidmalede. Dørene er tofløjede fyldningsdøre med overvindue samt fyldningsdøre med glasfyldninger, alle er grønmalede.


I det indre består mellembygningen af en forhal med en trappe op til stueetagen og mod haven af et trapperum med en fireløbstrappe, der fungerer som hovedtrappe for hovedbygningen. Tillige er der indrettet garderoberum og et nyere badeværelse i stueetagen samt værelser med nyere bad på første sal.   


Hovedbygningen og mellembygningen anvendes af Det Classenske Fideicommis.


Kavalerfløjen og dennes sydfløj, som er opført i slutningen af 1700-tallet, er beliggende syd for hovedbygningen. Bygningen er en etage høj og opført i bindingsværk. Fodremmen hviler på en sortmalet støbt sokkel, der optager terrænets hældning mod øst. Bindingsværket er hvidkalket over stok og sten, undtagen sydfløjens syd- og vestside, der er rødkalket. Taget er et helvalmet, opskalket tegltag med røde vingetegl og stejl hældning. I rygningen sidder to skorstene i gule tegl med sokkel og krave. Vinduerne er grønmalede, småsprossede korspostvinduer samt sidehængte vinduer. Dørene er grønmalede, tofløjede fyldningsdøre med indfatninger og overvinduer.


I det indre er Kavalerfløjens vestlige del indrettet til beboelse med stuer, køkken og bryggers, hvor flere ældre overflader og bygningsdetaljer er bevaret. Den østlige del er indrettet til godskontor med en nyere ruminddeling og nyere overflader. Boligerne i sydfløjen og Kavalerfløjens midterste del er ikke besigtiget og er derfor ikke nærmere beskrevet.


Hestestalden er en 75 m lang og 10 m bred bindingsværksbygning beliggende nord for hovedbyg-ningen. Bindingsværket er hvidkalket over stok og sten. Fodremmen hviler på en sortmalet, støbt sokkel og der er en skrånende pigstensbelægning omkring hele bygningen. Taget er af røde vingetegl og er med helvalm mod syd og halvvalm mod nord. Vinduerne er småsprossede, grønmalede sidehængte vinduer. Ud for både herskabsstald og hestestald er vinduerne både mindre og højtsiddende. Størstedelen af dørene har småsprosset overvindue. Portene er tofløjede revleporte med flammeret yderside, dog er portene i gavlen mod syd udført med bossefyldninger. Vinduer, døre og porte er grønmalede.   


Indvendigt rummer hestestalden en herskabsstald i den sydlige del, derefter rummer den vognly samt nogle birum, dernæst et beboelsesafsnit med karlekamre og mod nord rummer den en stor hestestald. I herskabsstalden er gulvet af brosten, vægge er kalket over stok og sten og loftet er beklædt med plader. To oprindelige bokse er stadig bevaret. Beboelsesdelen står med den oprindelige ruminddeling med karlekamre, baderum og folkestue, i sidstnævnte er tillige en del af det ældre inventar bevaret. Gulvet er et bræddegulv, vægge og lofter er pudsede, og de oprindelige døre, overvinduer og paneler er bevaret. I hestestalden er det oprindelige staldinventar bevaret. Gulvet er støbt og i spiltovene er gulvet af pigsten. Vægge er kalkede over stok og sten. I loftet er der synligt bjælkelag med loftsbrædder. En stor del af loftsrummet udnyttes til udstilling, og i denne del er trægulvet afdækket af krydsfinérplader. Hvert andet spær er forstærket, og der er fast undertag af banevarer. Hestestalden rummer i dag et skovbrugsmuseum.
Bygningshistorie:

Hovedbygningen er opført i årene 1775-1777 oven på en tidligere bygnings ydermure og kældre. Tegningerne til den nuværende hovedbygning tilskrives arkitekt Andreas Kirkerup.


Iskælderen blev bygget i 1779 af svenske arbejdere.


Hestestalden er bygget ca. 1780 af hollandske tømrere. Hestestalden er restaureret i 1980, hvor der blev blandt andet blev lagt nyt tag.


Allérne er anlagt i 1780. Generalens Lysthus er opført i 1786.


I 1830 blev mellembygningen, der forbinder hovedbygningen og Kavalerfløjen, opført.


Forpagterboligen på nordsiden af grønnegården blev fornyet i 1856, hvor bindingsværkslængen blev erstattet af en grundmuret bygning.


I 1914 brænder kostalden og den 120 m lange ladebygning, der på det tidspunkt var landets største.


I 1980´erne blev der lagt nyt tag på hovedbygningen i blåglaserede tegl. I 1980 blev Den Hvide Sal ført tilbage til sin oprindelige skikkelse som ét stort gennemlyst rum. Hovedbygningens facade blev totalrenoveret i 1995. Her fandt man ud af, at facaderne oprindeligt stod gule med grønne pilastre. Herefter stod facaden lyserød og i 1965 blev den grå. I 1995, efter facaderestaureringen blev facaderne kalket grå med mørkegrå pilastre.

kilder:

Danske Slotte og Herregårde, Bind II, Alfred G. Hassings Forlag, 1943.


Herregårde i Danmark, Sjælland, Flemming Jerk, Gyldendal 1980.


Herregården, Bind 2 Anlæg, interiør og have, Redaktion John Erichsen og Mikkel Venborg Pedersen, Nationalmuseet 2005.


Corselitze, Det Classenske Fideicommis, Maj 2009.

Miljømæssig værdi:

De miljømæssige værdier ved Corselitze knytter sig til den formfuldendte iscenesættelse af omgivel-serne, der især ses ved ankomsten til herregården, hvor de allé beplantede veje giver et storladent indtryk ved ankomsten. Herregårdslandskabet præges desuden af de bevarede tjenesteboliger, der er placeret rundt i landskabet, samt af Generalens Lysthus i Tromnæs Skoven ved Østersøen.

 

Tillige knytter der sig miljømæssige værdier til hovedbygningens nære omgivelser, som er et sjældent bevaret landbrugsmiljø med boliger og avlsbygninger. De skråtstillede funktionærlænger, hvoraf Kavalerfløjen udgør den sydlige, markerer gårdspladsen Grønnegården og indrammer hovedbygningen for enden af anlæggets lange øst-vest gående akse, der begynder ude ved Østersøen. Mod vest udgøres de nære omgivelser af en romantisk have med søer og kulturelementer i form af en iskælder, der er udformet som en bastion.

Kulturhistorisk værdi:

Corselitzes kulturhistoriske værdier knytter sig til herregårdens imponerende størrelse med store jordtilliggender, skove, omkringliggende tjenesteboliger, funktionærboliger og avlsbygninger. 


Corselitze er en herregård, der har været under udvikling og ombygning over flere hundrede år, præget af tidens fremherskende arkitektoniske strømninger. Dette ses i hovedbygningens ældre, hvælvede kældre, der er fra den oprindelige hovedbygning, samt i opførelsen af mellembygningen, hvor hovedbygningens hovedtrappe blev flyttet og hovedbygningens adgangsforhold til etagerne ændredes. Det kuppelformede trompe l´oeil maleri over den smalle interne trappe vidner om placeringen af bygningens oprindelige hall og hovedtrappe.


Mellembygningen har tillige kulturhistorisk værdi ved arkitekturhistorisk at repræsentere en meget fremsynet måde at bygge til en eksisterende bygning, da mellembygningen både underlægger sig hovedbygningen, men også adskiller sig, både materialemæssigt og arkitektonisk ved tre sammensatte volumener.


Hestestalden indgår som et væsentligt led i det helstøbte, kulturhistoriske miljø som Corselitze udgør. Dertil kommer at bygningens imponerende længde og indretning med herskabsstald, hestestald, samt beboelsesdel med karlekamre og folkestue vidner om landbrugets og hestenes historiske betydning for herregården. Tillige er hestestalden den ældste og eneste af godsets oprindeligt store mængde avlsbygninger fra 1700-tallet, der er bevaret. 

Arkitektonisk værdi:

I hovedbygningens ydre knytter de arkitektoniske værdier sig til den rektangulære og relativt smalle bygningskrop, der afsluttes af den store ubrudte tagflade med skorstene i rygningen. Bygningen er særegen ved at gård- og haveside er symmetrisk opbygget og identiske, eneste undtagelse er gårdsidens udvendige nedgange til den oprindelige kælder, det samme gælder for gavlene. Bygningens stramme klassicistiske facader giver bygningen et stiligt, monotont udseende. Dette understreges af de vandrette refendfuger, de ioniske pilastre og den fortløbende frise med triglyffer. Den tresidede granittrappe, som flankeres af to gadelygter på høje granitsokler, der fører op til hovedindgangen har ligeledes stor arkitektonisk værdi idet den understreger gårdsidens symmetri. Atypisk for hovedbygningen er, at den kun får lys fra have- og gårdsiden, idet vinduerne på nordgavlen er malet på, og udelukkende skal understrege symmetrien samt skabe samhørighed imellem de enkelte facader.


I det indre ligger de arkitektoniske værdier i hovedbygningen særligt i de repræsentative sale på første sal samt i stuerne i stueetagen. De repræsentative sale, der spænder i hele bygningens bredde, er gennemlyste og fremstår meget lyse. De repræsentative sale fremtræder symmetriske med fløjdøre en filade, langs begge ydervægge, og de er rigt udsmykkede og bemalede. Der er stukmedallioner over fløjdørene og på væggene, samt detaljerige stukkatørarbejder på vægge og loft. I billardrummet er tillige bevaret det oprindelige plankegulv, omend det er gråmalet. De bevarede norske støbejernsovne i kakkelovnsnicherne er med til at understrege et usædvanligt helstøbt interiør. Generelt er sale og stuer bevaret med plankegulve, mønsterparketgulve, høje fodpaneler, brystningspaneler, lysningspaneler, sammenklappelige lysningspaneler, stuk, stukkatørarbejder, fyldningsdøre, gerichter, messinggreb og kakkelovnsnicher.


Mellembygningens arkitektoniske værdier knytter sig i det ydre til bygningens enkle og samtidig komplekse fremtræden. Bygningen underlægger sig hovedbygningen, men er alligevel sin egen. Det enkle understreges af materialeholdningen i blank mur, afsluttet af den hvide gesims og zinktaget, og det komplekse understreges af de tre forskellige volumener som bygningen er sammensat af. Tillige er der arkitektonisk værdi i de ældre døre og vinduer.


I mellembygningens indre ligger de arkitektoniske værdier i trapperummet, hvor det store rektangulære vindue med de tynde støbejernssprosser bader rummet i lys og dermed ophøjer trapperummet til at være et værdigt ankomstrum til hovedbygningens repræsentative sale. Tillige er der arkitektonisk værdi i de bevarede bygningsmæssige detaljer så som paneler, stuk, fyldningsdøre, gerichter og greb.


I kavalerfløjen og dennes sydfløj knytter de arkitektoniske værdier sig til bygningens længde og det velproportionerede ydre med den høje facade i en gedigen bindingsværkskonstruktion og den store, ubrudte tagflade, som står i en enkel og skarp profil, da der ingen tagrender er. Bygningens enkle materialevalg; bindingsværk og tavl kalket over stok og sten, den sorttjærede sokkel, de grønmalede vinduer og døre og det røde tegltag giver bygningen sin karakter. Skorstenene i rygningen fuldender bygningens udtryk og giver den arkitektonisk værdi sammen med de bevarede ældre tofløjede fyldningsdøre og vinduer. De store smårudede korspostvinduer i sydfløjens vestvendte facade giver denne del af bygningen en finere karakter. Størstedelen af bygningen er hvidkalket og dette er en kvalitet idet der derved opstår samhørighed mellem kavalerfløjen og hovedbygningen, og til den tidsmæssige tilsvarende hestestald.     


I Kavalerfløjen og dennes sydfløjs indre knytter de arkitektoniske værdier sig til de bevarede bygningsmæssige detaljer. 


Hestestaldens arkitektoniske værdier knytter sig i det ydre til bygningens imponerende længde og den store ubrudte tagflade, som står i en enkel og skarp profil, da der ingen tagrender er. Hertil kommer bygningens oprindelige vinduer, døre og porte, hvis placering og udseende er afstemt efter funktionen. Her kan nævnes de højtsiddende, små vinduer, som er placeret, hvor der indvendigt er hestebokse samt forskellen i portenes udsmykning. Portene i herskabsstalden med fyldninger udført som pyramidebosser vidner om, at de fører ind til den fine stald, i modsætning til vognlyet og stalden, der er udformet som enkle revleporte. Hertil kommer bygningens enkle materialevalg i tømmer, tegl og tagsten samt den oprindelige farveholdning, hvor tavl og bindingsværk egnstraditionelt er kalket hvidt over stok og sten.


Indvendigt knytter de arkitektoniske værdier sig til den oprindelige og funktionelt betingede rumstruktur med herskabsstalden og vognlyet placeret tættest på hovedbygningen, og den almindelige stald i den modsatte ende med folkestuen og karlekamrene placeret herimellem, sidstnævnte med direkte adgang til stalden. Tillige knytter der sig arkitektonisk værdi til det oprindelige staldinventar samt til de oprindelige bygningsdetaljer og materialer. 

Bærende fredningsværdier:

I hovedbygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens klassicistiske arkitektur med alle detaljer, herunder de vandrette refendfuger, pilastrene og frisen med triglyffer. Hertil kommer den ubrudte tagflade og skorstenene i rygningen, samt den generelle materialeholdning.


I hovedbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de repræsentative stuer og sale med deres ældre og oprindelige bygningsdele, herunder gulve, døre, gerichter, paneler og stukarbejder. Hertil kommer den generelle materialeholdning.


I mellembygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens enkle materialevalg og det sammensatte bygningsvolumen, herunder de ældre døre og vinduer. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til trapperummet og de ældre bygningsdetaljer. Hertil kommer den generelle materialeholdning.


I kavalerfløjen og dennes sydfløjs ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens form med den høje bindingsværksfacade, den ubrudte tagflade, farveholdningen samt de ældre vinduer og døre. Hertil kommer den oprindelige materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre bygningsdetaljer.


I hestestaldens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens form, den ubrudte tagflade, farveholdningen samt de ældre vinduer, døre og porte. Hertil kommer den oprindelige materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den oprindelige, funktionsopdelte plan og det oprindelige staldinventar. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer og den oprindelige materialeholdning.

Antal bygninger:
7
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
29-08-1991
Journal nr.:
412/391-0001

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
24-11-1986
Journal nr.:
625-5-119/0/87

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
18-01-1985
Journal nr.:
621-5-97/84

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
02-12-1984
Journal nr.:
625-5-119/84

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
02-07-1918
Journal nr.:
33/18

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
26-09-2017
Begrundelse:
Slots- og Kulturstyrelsen finder, at iskælderen og retiradebygningen i haven har de arkitekturhistoriske/kulturhistoriske/arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udvidelse af den eksisterende fredning af Corselitze, Tromnæs Alléen 2 og 2 C-F, 4800 Nykøbing Falster, Guldborgsund Kommune.
Journal nr.:
17/01642


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Tromnæs Alleen 002, Corselitze, matr.nr. 1i, Korselitze hovedgård, Sønder Alslev. Summarisk bygningsarkæologisk redegørelse. 3 sider. Ib Husted. Oktober 1974.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument


Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap