Corselitze ligger nær Østersøen omgivet af skove, marker og
lange alléer, som fører op til herregården. Hovedbygningen ligger som centrum i
et kultiveret landskab. Vest for hovedbygningen ligger haven, der er anlagt i
engelsk stil. Nord for hovedbygningen ligger avlsbygningerne og øst for
hovedbygningen indgår de skråtstillede funktionærlænger i gårdrummet
Grønnegården.
Hovedbygningen er opført i 1777 og er en symmetrisk og
rektangulær bygning i to etager, opført i klassicistisk stil med midten af hver
facade fremhævet af pilastre. Pilastrene er gentaget på gavlene. Soklen er
pudset og sortmalet. Facaderne er pudsede og refendfuget horisontalt, undtagen
mellem pilastrene. Pilastrene fremstår grå, mens den øvrige facade fremstår
lysegrå. Det helvalmede tag er dækket af blåglaserede tegl, og under dette går
en høj frise med triglyffer rundt om hele bygningen. I rygningen sidder tre
hvidmalede skorstenspiber. De småsprossede korspostvinduer er hvidmalede og de
tofløjede indgangsdøre med glasfyldninger er ligeledes hvidmalede. Mod
Grønnegården fører en tresidet granittrappe, flankeret af to gadelygter på høje
granitsokler, op til hovedindgangen. Mod havesiden fører en trætrappe med
træværn op til en altan foran havedøren. Over begge indgange er en lille
blomsterbalkon med jerngitter.
I det indre er hovedbygningen disponeret med to store,
gennemlyste repræsentative sale på første sal, to gæsteværelser med et nyere
badeværelse samt et altankabinet, hvorfra en nyere halvsvingstrappe giver
adgang til loftetage og stueetage. Stueetagen er indrettet med mindre sale og
et nyere køkken, samt et værelse med nyere bad. Loftetagen er indrettet med et
par ældre værelser. Der er ældre plankegulve og hvidkalkede bræddeskillevægge,
bjælkelag og loftbrædder. Taget har fast undertag (af selvbærende pap).
Kældrene fra den oprindelige Kongsgaard er bevaret. De fladbuede tøndehvælv er
hvidkalkede og gulvet er belagt med små, rødlige sekskantede teglklinker.
Kælderen anvendes til opmagasinering.
Mellembygningen er opført i 1830´erne og forbinder hovedbygningen med kavalerfløjen. Bygningen udgøres af tre dele; en toetages bygning med saddeltag, et udskud mod gården i en etage og en toetages bygning mod haven. Den er opført i gule tegl med en hvid gesims og tagfladerne er beklædt med zink. I rygningen sidder en skorsten i gule sten. Vinduerne er korspostvinduer og småsprossede sidehængte vinduer. Mod haven sidder tillige et stort vertikalt vindue med spinkle støbejernssprosser. Mod gården er vinduet grønmalet og mod haven er de hvidmalede. Dørene er tofløjede fyldningsdøre med overvindue samt fyldningsdøre med glasfyldninger, alle er grønmalede.
I det indre består mellembygningen af en forhal med en
trappe op til stueetagen og mod haven af et trapperum med en fireløbstrappe,
der fungerer som hovedtrappe for hovedbygningen. Tillige er der indrettet
garderoberum og et nyere badeværelse i stueetagen samt værelser med nyere bad
på første sal.
Hovedbygningen og mellembygningen anvendes af Det Classenske Fideicommis.
Kavalerfløjen og dennes sydfløj, som er opført i slutningen
af 1700-tallet, er beliggende syd for hovedbygningen. Bygningen er en etage høj
og opført i bindingsværk. Fodremmen hviler på en sortmalet støbt sokkel, der
optager terrænets hældning mod øst. Bindingsværket er hvidkalket over stok og
sten, undtagen sydfløjens syd- og vestside, der er rødkalket. Taget er et
helvalmet, opskalket tegltag med røde vingetegl og stejl hældning. I rygningen
sidder to skorstene i gule tegl med sokkel og krave. Vinduerne er grønmalede,
småsprossede korspostvinduer samt sidehængte vinduer. Dørene er grønmalede,
tofløjede fyldningsdøre med indfatninger og overvinduer.
I det indre er Kavalerfløjens vestlige del indrettet til beboelse med stuer, køkken og bryggers, hvor flere ældre overflader og bygningsdetaljer er bevaret. Den østlige del er indrettet til godskontor med en nyere ruminddeling og nyere overflader. Boligerne i sydfløjen og Kavalerfløjens midterste del er ikke besigtiget og er derfor ikke nærmere beskrevet.
Hestestalden er en 75 m lang og 10 m bred bindingsværksbygning
beliggende nord for hovedbyg-ningen. Bindingsværket er hvidkalket over stok og
sten. Fodremmen hviler på en sortmalet, støbt sokkel og der er en skrånende
pigstensbelægning omkring hele bygningen. Taget er af røde vingetegl og er med
helvalm mod syd og halvvalm mod nord. Vinduerne er småsprossede, grønmalede
sidehængte vinduer. Ud for både herskabsstald og hestestald er vinduerne både
mindre og højtsiddende. Størstedelen af dørene har småsprosset overvindue.
Portene er tofløjede revleporte med flammeret yderside, dog er portene i gavlen
mod syd udført med bossefyldninger. Vinduer, døre og porte er grønmalede.
Hovedbygningen er opført i årene 1775-1777 oven på en tidligere bygnings ydermure og kældre. Tegningerne til den nuværende hovedbygning tilskrives arkitekt Andreas Kirkerup.
Iskælderen blev bygget i 1779 af svenske arbejdere.
Hestestalden er bygget ca. 1780 af hollandske tømrere.
Hestestalden er restaureret i 1980, hvor der blev blandt andet blev lagt nyt
tag.
Allérne er anlagt i 1780. Generalens Lysthus er opført i 1786.
I 1830 blev mellembygningen, der forbinder hovedbygningen og
Kavalerfløjen, opført.
Forpagterboligen på nordsiden af grønnegården blev fornyet i 1856, hvor bindingsværkslængen blev erstattet af en grundmuret bygning.
I 1914 brænder kostalden og den 120 m lange ladebygning, der
på det tidspunkt var landets største.
I 1980´erne blev der lagt nyt tag på hovedbygningen i blåglaserede tegl. I 1980 blev Den Hvide Sal ført tilbage til sin oprindelige skikkelse som ét stort gennemlyst rum. Hovedbygningens facade blev totalrenoveret i 1995. Her fandt man ud af, at facaderne oprindeligt stod gule med grønne pilastre. Herefter stod facaden lyserød og i 1965 blev den grå. I 1995, efter facaderestaureringen blev facaderne kalket grå med mørkegrå pilastre.
Danske Slotte og Herregårde, Bind II, Alfred G. Hassings
Forlag, 1943.
Herregårde i Danmark, Sjælland, Flemming Jerk, Gyldendal 1980.
Herregården, Bind 2 Anlæg, interiør og have, Redaktion John Erichsen og Mikkel Venborg Pedersen, Nationalmuseet 2005.
Corselitze, Det Classenske Fideicommis, Maj 2009.
De miljømæssige værdier ved Corselitze knytter sig til den formfuldendte iscenesættelse af omgivel-serne, der især ses ved ankomsten til herregården, hvor de allé beplantede veje giver et storladent indtryk ved ankomsten. Herregårdslandskabet præges desuden af de bevarede tjenesteboliger, der er placeret rundt i landskabet, samt af Generalens Lysthus i Tromnæs Skoven ved Østersøen.
Tillige knytter der sig miljømæssige værdier til hovedbygningens nære omgivelser, som er et sjældent bevaret landbrugsmiljø med boliger og avlsbygninger. De skråtstillede funktionærlænger, hvoraf Kavalerfløjen udgør den sydlige, markerer gårdspladsen Grønnegården og indrammer hovedbygningen for enden af anlæggets lange øst-vest gående akse, der begynder ude ved Østersøen. Mod vest udgøres de nære omgivelser af en romantisk have med søer og kulturelementer i form af en iskælder, der er udformet som en bastion.
Corselitzes kulturhistoriske værdier knytter sig til
herregårdens imponerende størrelse med store jordtilliggender, skove,
omkringliggende tjenesteboliger, funktionærboliger og avlsbygninger.
Corselitze er en herregård, der har været under udvikling og
ombygning over flere hundrede år, præget af tidens fremherskende arkitektoniske
strømninger. Dette ses i hovedbygningens ældre, hvælvede kældre, der er fra den
oprindelige hovedbygning, samt i opførelsen af mellembygningen, hvor
hovedbygningens hovedtrappe blev flyttet og hovedbygningens adgangsforhold til
etagerne ændredes. Det kuppelformede trompe l´oeil maleri over den smalle
interne trappe vidner om placeringen af bygningens oprindelige hall og
hovedtrappe.
Mellembygningen har tillige kulturhistorisk værdi ved
arkitekturhistorisk at repræsentere en meget fremsynet måde at bygge til en
eksisterende bygning, da mellembygningen både underlægger sig hovedbygningen,
men også adskiller sig, både materialemæssigt og arkitektonisk ved tre
sammensatte volumener.
Hestestalden indgår som et væsentligt led i det helstøbte, kulturhistoriske miljø som Corselitze udgør. Dertil kommer at bygningens imponerende længde og indretning med herskabsstald, hestestald, samt beboelsesdel med karlekamre og folkestue vidner om landbrugets og hestenes historiske betydning for herregården. Tillige er hestestalden den ældste og eneste af godsets oprindeligt store mængde avlsbygninger fra 1700-tallet, der er bevaret.
I hovedbygningens ydre knytter de arkitektoniske værdier sig
til den rektangulære og relativt smalle bygningskrop, der afsluttes af den
store ubrudte tagflade med skorstene i rygningen. Bygningen er særegen ved at
gård- og haveside er symmetrisk opbygget og identiske, eneste undtagelse er
gårdsidens udvendige nedgange til den oprindelige kælder, det samme gælder for
gavlene. Bygningens stramme klassicistiske facader giver bygningen et stiligt,
monotont udseende. Dette understreges af de vandrette refendfuger, de ioniske
pilastre og den fortløbende frise med triglyffer. Den tresidede granittrappe,
som flankeres af to gadelygter på høje granitsokler, der fører op til
hovedindgangen har ligeledes stor arkitektonisk værdi idet den understreger
gårdsidens symmetri. Atypisk for hovedbygningen er, at den kun får lys fra
have- og gårdsiden, idet vinduerne på nordgavlen er malet på, og udelukkende
skal understrege symmetrien samt skabe samhørighed imellem de enkelte facader.
I det indre ligger de arkitektoniske værdier i
hovedbygningen særligt i de repræsentative sale på første sal samt i stuerne i
stueetagen. De repræsentative sale, der spænder i hele bygningens bredde, er
gennemlyste og fremstår meget lyse. De repræsentative sale fremtræder
symmetriske med fløjdøre en filade, langs begge ydervægge, og de er rigt
udsmykkede og bemalede. Der er stukmedallioner over fløjdørene og på væggene,
samt detaljerige stukkatørarbejder på vægge og loft. I billardrummet er tillige
bevaret det oprindelige plankegulv, omend det er gråmalet. De bevarede norske
støbejernsovne i kakkelovnsnicherne er med til at understrege et usædvanligt
helstøbt interiør. Generelt er sale og stuer bevaret med plankegulve,
mønsterparketgulve, høje fodpaneler, brystningspaneler, lysningspaneler,
sammenklappelige lysningspaneler, stuk, stukkatørarbejder, fyldningsdøre,
gerichter, messinggreb og kakkelovnsnicher.
Mellembygningens arkitektoniske værdier knytter sig i det ydre til bygningens enkle og samtidig komplekse fremtræden. Bygningen underlægger sig hovedbygningen, men er alligevel sin egen. Det enkle understreges af materialeholdningen i blank mur, afsluttet af den hvide gesims og zinktaget, og det komplekse understreges af de tre forskellige volumener som bygningen er sammensat af. Tillige er der arkitektonisk værdi i de ældre døre og vinduer.
I mellembygningens indre ligger de arkitektoniske værdier i
trapperummet, hvor det store rektangulære vindue med de tynde
støbejernssprosser bader rummet i lys og dermed ophøjer trapperummet til at
være et værdigt ankomstrum til hovedbygningens repræsentative sale. Tillige er
der arkitektonisk værdi i de bevarede bygningsmæssige detaljer så som paneler,
stuk, fyldningsdøre, gerichter og greb.
I kavalerfløjen og dennes sydfløj knytter de arkitektoniske
værdier sig til bygningens længde og det velproportionerede ydre med den høje
facade i en gedigen bindingsværkskonstruktion og den store, ubrudte tagflade, som
står i en enkel og skarp profil, da der ingen tagrender er. Bygningens enkle
materialevalg; bindingsværk og tavl kalket over stok og sten, den sorttjærede
sokkel, de grønmalede vinduer og døre og det røde tegltag giver bygningen sin
karakter. Skorstenene i rygningen fuldender bygningens udtryk og giver den
arkitektonisk værdi sammen med de bevarede ældre tofløjede fyldningsdøre og
vinduer. De store smårudede korspostvinduer i sydfløjens vestvendte facade
giver denne del af bygningen en finere karakter. Størstedelen af bygningen er
hvidkalket og dette er en kvalitet idet der derved opstår samhørighed mellem
kavalerfløjen og hovedbygningen, og til den tidsmæssige tilsvarende
hestestald.
I Kavalerfløjen og dennes sydfløjs indre knytter de
arkitektoniske værdier sig til de bevarede bygningsmæssige detaljer.
Hestestaldens arkitektoniske værdier knytter sig i det ydre
til bygningens imponerende længde og den store ubrudte tagflade, som står i en
enkel og skarp profil, da der ingen tagrender er. Hertil kommer bygningens
oprindelige vinduer, døre og porte, hvis placering og udseende er afstemt efter
funktionen. Her kan nævnes de højtsiddende, små vinduer, som er placeret, hvor
der indvendigt er hestebokse samt forskellen i portenes udsmykning. Portene i herskabsstalden
med fyldninger udført som pyramidebosser vidner om, at de fører ind til den
fine stald, i modsætning til vognlyet og stalden, der er udformet som enkle
revleporte. Hertil kommer bygningens enkle materialevalg i tømmer, tegl og
tagsten samt den oprindelige farveholdning, hvor tavl og bindingsværk
egnstraditionelt er kalket hvidt over stok og sten.
Indvendigt knytter de arkitektoniske værdier sig til den oprindelige og funktionelt betingede rumstruktur med herskabsstalden og vognlyet placeret tættest på hovedbygningen, og den almindelige stald i den modsatte ende med folkestuen og karlekamrene placeret herimellem, sidstnævnte med direkte adgang til stalden. Tillige knytter der sig arkitektonisk værdi til det oprindelige staldinventar samt til de oprindelige bygningsdetaljer og materialer.
I hovedbygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens klassicistiske arkitektur med alle detaljer, herunder de vandrette refendfuger, pilastrene og frisen med triglyffer. Hertil kommer den ubrudte tagflade og skorstenene i rygningen, samt den generelle materialeholdning.
I hovedbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier
sig til de repræsentative stuer og sale med deres ældre og oprindelige bygningsdele,
herunder gulve, døre, gerichter, paneler og stukarbejder. Hertil kommer den
generelle materialeholdning.
I mellembygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier
sig til bygningens enkle materialevalg og det sammensatte bygningsvolumen,
herunder de ældre døre og vinduer. I det indre knytter de bærende
fredningsværdier sig til trapperummet og de ældre bygningsdetaljer. Hertil
kommer den generelle materialeholdning.
I kavalerfløjen og dennes sydfløjs ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens form med den høje bindingsværksfacade, den ubrudte tagflade, farveholdningen samt de ældre vinduer og døre. Hertil kommer den oprindelige materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre bygningsdetaljer.
I hestestaldens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens form, den ubrudte tagflade, farveholdningen samt de ældre vinduer, døre og porte. Hertil kommer den oprindelige materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den oprindelige, funktionsopdelte plan og det oprindelige staldinventar. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer og den oprindelige materialeholdning.
![]() |
Fredningsomfang
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |