Sag: Gjedsergård

Gedsergård 001 og 002, Guldborgsund
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Herregård
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Gjedsergård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gedsergård 001 og 002
Kommune:
Guldborgsund
Omfang:
Hovedbygningen (1767, tilbygningerne ca. 1800), Kavalerfløjen (1767) samt brolægningen heromkring.
Fredet 1959. Udvidet 1995.*
Beskrivelse:

Hovedbygningen er orienteret nord-syd og ligger parallelt med den nordligt beliggende kavalerfløj. Kavalerfløjen og brolægningen heromkring blev fredet i 1995, og er derfor ikke beskrevet i det følgende. Ankomsten sker ad en allé, som ender mellem de to fredede bygninger. At hovedbygningen ligger til syd for Kavalerfløjen skyldes, at den oprindelig var tænkt som den sydlige, fritliggende sidefløj i et større herregårdsanlæg, som ikke blev realiseret.  

 

Hovedbygningen er en én etages, grundmuret bygning med kælder og halvvalmet, rødt tegltag. Gårdsiden har en sekskantet, tårnagtig karnapudbygning, mens havesiden har en gavlkvist. Kælderen er i facaden markeret af en gennemgående gesims. Bygningen fremstår hvidmalet på en sort sokkel. Vinduerne er traditionelle, opsprossede korspostvinduer. Under taget findes en profileret, trukket gesims og i taget sidder flere heltagskviste, tre nyere tagvinduer, samt tre skorstene.

 

Østgavlen bærer årstallet 1767.

 

I det indre har stueetagen en forstue med trappe til førstesalen og kælderen, samt en bagvedliggende havestue. Øst for forstuen findes en gennemgående stue, et køkken, samt en mindre en trappe. Vest for forstuen findes to stuer. Stueetagens køkken er nyere, mens interiøret er præget af ældre parketgulve, brystpaneler, fyldingsdøre og vægge med blændingsfelter

 

På førstesalen findes værelser og badeværelser, med interiører fra 1900-tallet.

 

Kælderen består af mindre rum og flere steder ses ældre munkesten.

 

Mod syd findes en større have.
Bygningshistorie:

Gjedsergårds ældste bygninger, hovedbygningen og den paralleltliggende kavalerfløj (nu forvalterbolig), samt haveanlæggets alléer, stammer fra tiden umiddelbart efter krongodssalget i 1766. 

 

Under forberedelserne til krongodssalget i 1766 benævntes godset Stavrebygård, men allerede i skødet omtales det som Gjedsergård (efter den middelalderlige Gedesgård ved Gedesby). Køberen var grev Gustav Holck-Winterfeldt, og under hovedgårdstaksten indgik halvdelen af Stavreby bymark samt Lindeskoven ved Nykøbing. Bøndergodset lå i Stavreby, Fiskebæk, Skelby, Gedesby, Bruserup, Marrebæk, Rabjerg, Højet og Væggerløse.

 

I 1773 solgte grev Holck-Winterfeldt Gjedsergård til Skelbypræsten Niels Amager. 

 

Den tårnagtige karnapudbygning med forstue på nordsiden, samt den østlige ende er tilbygget i slutningen af 1700-tallet, hvor hele hovedbygningen gennemgik en omfattende restaurering.

 

I 1847 erhvervede Edward Tesdorpf Gjedsergård og foretog siden omfattende jordforbedringer og nybyggeri.

 

Avlsbygningerne lå oprindelig øst og nord for hovedbygningen. E. Tesdorpf erstattede disse med nye avlsbygninger nordvest for forvalterboligen og anlagde en ny vej til hovedbygningen syd for den oprindelige, endnu bevarede vej til avlsgården.

 

I 1943 – 1944 blev hovedbygningen restaureret af arkitekt C. E. Dam.

kilder:

Danske Slotte og Herregårde, Bind II, red., Arthur G. Hasse, Alfred G. Hassings Forlag, 1943.

Miljømæssig værdi:

Hovedbygningen indgår i et større herregårdsanlæg, som inkluderer Kavalerfløjen, pladsen mellem de to bygninger, avlsbygningerne nord for Kavalerfløjen, alléen samt to symmetrisk anbragte funktionærboliger, der ligger ved landevejen, hvor alléen begynder. Disse bygninger, og rummet mellem dem, bidrager alle i væsentlig grad til opretholdelsen af et samlet herregårdsmiljø omkring de fredede bygninger.

Kulturhistorisk værdi:

Gjedsergårds kulturhistoriske værdier knytter sig til bygningens placering som oprindeligt tænkt, fritliggende sidefløj i et større, barokt herregårdskompleks.

 

Dertil kommer stueetagens ældre rumforløb, samt de mange ældre, velbevarede bygningsdele i form af parketgulve, brystpaneler, fyldingsdøre, gerichter med barokke profiler, dørgreb, kaminer og stukkatur.

Arkitektonisk værdi:

Karakteristisk for Gjedsergårds arkitektur er den gennemgående asymmetri, som vidner om de mange om- og tilbygninger, hovedbygningen har været igennem, og som giver bygningen sin særlige fremtræden.

 

Asymmetrien kan ses i gård- og havesiden, hvor tilbygningen mod øst ændrer vinduestakten. På gårdsiden sidder den meget karakterfulde tårnlignende karnap således ikke i midt for, og de tre skorstenspiber er alle forskellige. Havesiden er endvidere kendetegnet ved, at den brede gavlkvists vinduestakt er en anden end stueetagens.

 

Den bygningsmæssige asymmetri som vidner om Gjedsergårds historie, står således i kontrast til det overordnede anlægs, aksiale symmetri.

 

Et andet karakteristisk træk er bygningens enkle detaljering i form af profilerede, trukne gesimser gentaget på gård- og haveside, samt den gennemgående gesims, som markerer kælderen. Eneste element som skiller sig ud, er tårnkarnappens detaljerede hoveddør i sen-empire stil.  

Bærende fredningsværdier:

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens form, de traditionelle vinduer, den tårnlignende karnap samt tegltaget. Hertil kommer den generelle materialeholdning. 

 

I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til stueplanets rumforløb fra vestgavlen til tværskillevæggen mellem forstue og spisestue, samt til de mange velbevarede, ældre bygningsdele i form af gulve, brystpaneler, fyldingsdøre, gerichter med barokke profiler, dørgreb og kaminer.

Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Herregård
Bebyggelsestype:
Fritliggende ejendom - Herregård
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Belægning, fortov ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
07-06-1995
Begrundelse:
Kavalerfløjen har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udvidelse af den eksisterende fredning af Gjedsergårds hovedbygning. Kavalerfløjen, som formentlig er opført samtidig med hovedbygningen (1767), har bevaret væsentlige dele af det oprindelige barokke Nordre Vaaningshus, herunder den oprindelige højde. Derudover er Kavalerfløjen en fin pentant til hovedbygningen, som allerede er fredet. (LIB, Skov- og Naturstyrelsen 1995).
Journal nr.:
912/395-0002

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
01-12-1959
Journal nr.:
6/59

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
16-11-1999
Journal nr.:
1996-926/395-0003


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Gedsergaard 2
Fredet bygning Gedsergaard 1

Fredede omgivelser: 2

Signatur Belægning, fortov
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap