Sag: Fyns Kunstmuseum

Jernbanegade 13, Odense
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Museum
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Fyns Kunstmuseum
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Jernbanegade 13
Kommune:
Odense
Omfang:
Forhus og tilbygning (1884-85 af Frederik Emil Andersen og Emil Schwanenflügel; udvidet 1896-97 af Niels Jacobsen) samt de umiddelbare omgivelser på matr.nr. 1281. F. 2020
Beskrivelse:
Fyns Kunstmuseum ligger på hjørnet af Jernbanegade og Slotsgade i det centrale Odense, lige nord for den middelalderlige bykerne. I området ligger en række anseelige bygninger både ældre og fra omtrent samme periode. På den modsatte side af Slotsgade ligger Gråbrødre Kloster (1279 ff., ca. 1350, ombygget 1793-96), der er fredet, og længere mod nord ad Jernbanegade ligger Odense Teater (1916) og Landsarkivet (1893), som også er fredet. Området er således kendetegnet ved en varieret bebyggelse, hvor bygninger, der ikke tjente boligformål, har et fælles præg af at være bygget mere eller mindre monumentalt samt i en høj arkitektonisk kvalitet og til de specifikke formål, som de enkelte bygninger skulle være ramme om. Fyns Kunstmuseum huser i dag Det Fynske Kunstakademi.

Fyns Kunstmuseum ligger let tilbagetrukket med hovedfacaden mod Jernbanegade og tilbygningen langs Slotsgade. Det grundmurede forhus er syv fag bredt og tre etager højt over en høj kælder. Forhuset bærer et helvalmet, skiferbelagt tag med lav hældning. I rygningen sidder to skorstenspiber med sokkel og krave. Forhuset hviler på sokkelsten af granit, kælder og stueetage er pudset og refendfuget. I stueplan er bygningens hovedindgang over en syvtrins granittrappe, og indgangspartiet flankeres af fire plinter af granit, to på hver side. Over stueetagen er facadens fag inddelt af korintiske pilastre i stor orden, og pilastrene bærer en omløbende frise med putti og guirlanderelief. Øverst under tagudhænget afsluttes facaden af en bred, konsolbåren hovedgesims. Facadens tre midterfag er en fremskudt tempelfront med fire fritstående korintiske søjler foran en balkon, der har et smedejernsgitter i midterste fag. Søjlerne bærer en trekantet frontispice, der omkranses af en konsolbåren gesims lig hovedgesimsen. På den glatte frise herunder ses navnet FYNS KUNSTMUSEUM. Øverst bærer frontispicen tre zinkskulpturer - øverst Pallas Athene, kunstens og videnskabens beskytter og ved hvert hjørne en akroterie. Refendfugning, pilastre, søjle og gesimser er malet sandstensfarvede, mens de øvrige tilbageliggende flader er malet hvide. Gavlfacaderne er udformet ligesom hovedfacaden og er ligeledes rigt dekorerede. I brystningsfelterne under stueetagens vinduer er der ensartede relieffer med roset- og grifmotiv, mens mæanderbort i relief smykker brystningsfelterne under vinduerne på første sal. På kordongesimsen, ud for etageadskillelsen mellem stueetage og første sal, ses på et smalt fremspring øverst det klassiske motiv: løbende hund og derunder triglyffer, anbragt i flugt med søjle- og pilasterfundamenterne. Ud for etageadskillelsen mellem første og anden sal er en sort-hvid frise i sgrafittoteknik på alle forhusets tre sider, delt op for hvert fag, dvs. i 11 afsnit i alt med hver sit motiv, der afbilder: ”Oldtidens Liv og Kampe lige til Kristendommens Indførelse”.

Tilbygningen er grundmuret og to etager høj, det er lidt smallere end forhuset, og de frie hjørner mod øst er afrundede. Bygningen bærer et metalinddækket tag med lav hældning og rytterlys i hver side. Den midterste del af taget er et skiferklædt heltag med rytterlys. Tilbygningens overordnede udsmykning er meget lig forhusets, dog er førstesalen mere nedtonet med glatte murpiller mellem vinduesfagene, hvis indfatninger består af smalle pilastre. Ligeledes er tilbygningen udført uden de rige billedrelieffer og sgrafittomotiver, som ses på forhuset. Vinduesåbningerne i tilbygningens første sal er blændede på nær vinduerne i hjørnefagene. Sidehusets hovedgesims er simpelt udført: glat og uden dekorative elementer. Brystningerne mod Slots-gade er i begge etager prydet med enkle kvadratrelieffer, mod gårdsiden i nord er brystningerne uudsmykkede.

Vinduerne i både forhus og tilbygning er de oprindelige fra opførelsen. De er udført med smalle karme og rammer af træ, mens de spinkle sprosserne er udført i støbejern. I stueetagen og ud for første sal er vinduerne trefags, småtopsprossede vinduer, hvoraf førstesalen er størst med seks ruder i både de nederste og øverste rammer. Andensalens vinduer i forhuset er parvist etfags vinduer med henholdsvis ni og seks ruder i hver ramme. I facadens midterfag er et stort glasparti med en tofløjet dør, der åbner til balkonen. Kældervinduerne er ældre, opsprossede, traditionelt udførte vinduer af træ. Alle vinduer er malet mørkegrønne.

Hovedindgangen i forhuset midterfag er den oprindelige, tofløjede indgangsdør med fyldinger og dekorative lister og rosetter i den nederste del, mens den øverste del har støbejernssprosser i stjerneform. Denne opsprosning er magen til dem i indgangspartiets flankerende vinduer. Foran hovedindgangen kan portikoen lukkes mod trappen af et smedejernsgitter med en udformning magen til dørens og vinduernes opsprosning. På hver side af hovedtrappen er to ældre kælderindgange, der fra gaden er delvis skjult bag nyere plakatstandere. Modsat hovedfacaden er der ligeledes en døråbning i tilbygningens midterste fag, det er en ældre, tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue øverst. Foran døren er et stjerneopsprosset, tofløjet gitter. Mod gårdsiden er ligeledes en ældre tofløjet kælderdør med fyldinger. Alle døre er malet mørkegrønne.

I det indre har forhus og sidehus en ensartet og stort set symmetrisk planløsning i både stueetage og på første sal. Gennem hovedindgangen i facaden kommer man ind i forhallen, hvorfra hovedtrappen lige frem giver adgang til de øvrige etager, og til hver side er der indgang til de tidligere udstillingslokaler. I forhuset er der to rum på hver side af forhallen og bag hovedtrappen er der indgang til skulptursalen, som er en dobbelthøj sal med et tøndehvælvet loft, hvis øverste halvdel er forsynet med glasruder, hvorigennem der kommer et diffust lys ned over salen fra tagets rytterlys. Fra de bagerste udstillingslokaler i forhuset er der videre passage ind i sidehusets tre udstillingssale, der omgiver skulptursalen – overgangen mellem salene formidles af to mindre rum med afrundet hjørne. I tilbygningens bagerste udstillingssal er der ligeledes indgang til skulptursalen. Fra forhallen er der nedgang til kælderen, som forefindes under forhusets og tilbygningens udstillingssale, men ikke under den lavereliggende skulptursal.

Interiøret er velbevaret og fremstår generelt med det oprindelige stiludtryk i nyrenæssance, hvilket særligt ses i forhallens store tredelte triumfbuemotiv, der indrammer hovedtrappen og indgangen til skulptursalen og kældernedgangene. Dørblade med fyldinger og tilhørende gerichter med overstykker er bevaret i størstedelen af salene i forhusets stueetage og førstesal. Også de oprindelige fodpaneler er i store træk bevaret. I forhusets øverste etage er apteringen i form af dørblade, gerichter og panelering oprindelig, men udført i en mere enkel udgave end på de nedre etager. I sidehusets udstillingssale ses ligeledes tofløjede fyldingsdøre og tilhørende gerichter og panelering fra opførelsen. De er udført i en mere enkel form end forhusets aptering. I enkelte udstillingssale på anden sal, ses nyere nedhængte lofter, ligesom der er få lette skillevægge opsat i nyere tid. Forhallen har et oprindeligt mønsterlagt flisegulv i gyldent og sort, pudsede vægge, en bred flerledet stukgesims og et loft af pudsede monierhvælv. Trapperummet på de to øvre etager er ligeledes fornemt udstyret med lignende triumfbuemotiver, stukkatur og oprindelige flerfarvede flisegulve. Museumsbygningens hovedtrappe er en pragttrappe, hvor det nederste løb op til mellemreposen er bredt, hvorfra det i hver side deles i to smallere løb op til næste etage. Trappen har støbte trin i og undersiden af løbene er pudsede. Gelænderne er forsirede smedejernsbalustre med forsirede gitre og øverst håndlister af ædeltræ.

Udstillingssalene både i forhuset og sidehuset har ældre bejdsede bræddegulve, fodpaneler og pudsede vægge, der øverst afsluttes af en bred hulkehlsgesims. I nogle rum er gulvene tæppebelagte. Stueetagens udstillingssal bagest i tilbygningen har et oprindeligt tofarvet flisegulv. Dørene mellem salene er ældre tofløjede fyldingsdøre med en nyere hængsling. Dørbladene synes generelt at være blevet brandsikret. Lofterne er pudsede og har i enkelte sale et synligt bjælkelag, der ligeledes er pudset. Tilbygningens sale på anden sal er forsynet med ovenlys.

Skulptursalen er lavere beliggende end forhusets og de omgivende sales stueplan. Der nedgang til salen både fra forhusets forhal og fra sidehusets bageste sal over brede firetrins granittrapper. Skulptursalen er et dobbelthøjt rum med et oprindeligt flerfarvet og mønsterlagt flisegulv, væggene er pudsede og overgangen mellem vægge og lofter dannes af en bred pilasterfrise. Loftet er et bemalet, tøndehvælvet loft med ovenlys øverst. Over døråbningen ind til forhuset er en konsolbåren balkon med et forsiret smedejernsværn, hvortil der er udgang fra forhusets førstesal. Døren til balkonen er en tofløjet fyldingsdør, og over døråbningen er en trekantfronton.

I et trapperum til venstre for hovedtrappen er bygningens sekundære trappe placeret. Trappen er fra forhusets opførelse og er en halvsvingstrappe med trin indstemt i glatte vanger. Balustre og mæglere er drejede, og gelænderet har en profileret håndliste. Trappen giver adgang til samtlige etager inklusiv tagetagen, der er ét stort uudnyttet tagrum. Her er den oprindelige tagkonstruktion synlig, og der er et nyere undertag af banevarer. Gulvet er de oprindelige ubehandlede brædder. I tagrummet over skulptursalen er den oprindelige tagkonstruktion ligeledes synlig. Der er udført en flytbar overdækning af rytterlyset, således at skulptursalen kan mørklægges. Bag hovedtrappen er der nedgang til kælderen, som generelt fremstår med slidstærke ældre og nyere overflader, herunder støbte gulve, flisegulve og pudsede vægge, mens lofterne har monierhvælv eller er nyere lofter med støbte betonbjælker. I kælderen ses endvidere oprindelige, enfløjede fyldingsdøre.
Bygningshistorie:
Forhuset mod Jernbanegade blev opført i 1883-1885. Bygningen var fra opførelsen tænkt som et kulturhistorisk museum og rummede en række forskellige samlinger fortrinsvis relateret til Fyns historie, geografi og kunsthistorie. Ved opførelsen bar bygningen navnet: MUSEUM CIVITATIS OTHINIENSIS. Museumsbygningen blev tegnet af Anders Frederik Andersen (1822-96) og dennes søn Frederik Emil Andersen (1858-1937), med hjælp i et vist omfang af arkitekten Emil Schwanenflügel. Ved opførelsen var der en plads mod vest, hvor et jerngitter tidligere dannede grænse mellem det offentlige fortovsareal og museets eget areal, der omkring år 1900 havde en grøn og forhavelignende karakter. På de fire sokkelfremspring ved indgangs-partiet var placeret fire allegoriske zinkskulpturer.

For at skaffe mere plads til samlingerne blev museet udbygget i 1896-98. På forhusets bagside blev opført et sidehus på to etager - tre etager var ønsket, men pengene slog ikke til. Tilbygningen blev udformet med udstillingssale omkring en stor ovenlyssal, beregnet på samlingen af originalmodeller og gipsafstøbninger, hvorfor rummet blev kaldt "Skulptursalen". Arkitekten bag denne udvidelse var arkitekten Niels Jacobsen (1865-1935), der havde fået tegnestue i Odense i 1893.

I 1989 blev museumsbygningens funktion ændret til udelukkende at være kunstmuseum, hvorfor bygningens navn på frisen ændredes til Fyns Kunstmuseum.

Museumsbygningen står stort set uændret siden opførelsen, dog er der i forhallen indrettet billet- og publikumsfaciliteter, som næsten ikke griber ind i den ældre rumstruktur. Kælderen er løbende blevet moderniseret med tidssvarende, sanitære installationer, garderobe m.m. Andensalen, der oprindeligt rummede administration, blev i 1987 indrettet til udstillingslokaler.

Bygningens nuværende farveholdning i det ydre stammer fra 1997. Farveholdningen i det indre er ligeledes nyere. På ældre fotos ses det, at interiøret har haft en mere mørk farveholdning svarende til den herskende smag under historicismen.

Bygningen har rummet Det Fynske Kunstakademi siden 2018.
kilder:
Odense Kommunes Byggesagsarkiv
Billedmateriale fra Odense Bys Museer
Den store Danske Encyklopædi
Fredningsforslag fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Fyns Kunstmuseum knytter sig bygningens beliggenhed på hjørnet af Jernbanegade og Slotsgade, hvor den indtager en prominent position i gadebilledet. Idet forhuset ligger let tilbagetrukket fra Jernbanegade med en lille plads foran, forstærkes bygningens status. Bygningen indgår endvidere harmonisk i området lige uden for Odense gamle bykerne.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Fyns Kunstmuseum knytter sig til den historicistiske stil som bygningen er opført i. Den historicistiske stil var den fremherskende smag på opførelsestidspunktet, hvor tidligere tiders arkitektoniske stilarter anvendtes til at iscenesætte og understøtte forståelsen af en bygnings funktion. Det klassicistiske udtryk, som Fyns Kunstmuseum er opført i, var den oftest foretrukne stilart til museer i datidens Europa, idet stilen vidnede om antikken som oprindelsen til den europæiske civilisations vugge. En række af 1800-tallets museumsbygninger blev opført i klassicistisk stil, blandt andet National Gallery, London (ca. 1826) og Museuminsel i Berlin (1876). I billedfriserne på Fyns Kunstmuseum ses også inspiration fra Thorvaldsens Museum i København (Jørgen Sonne, 1848), hvis billedfrise forevigede Bertel Thorvaldsens hjemkomst til København. Billedfrisen på Fyns Kunstmuseum viser en række scenerier fra stenalder til middelalder, og er således med til at formidle bygningens funktion som kulturhistorisk museum til omverdenen.

Tilbygningen fra 1893-1894 vidner om, at museets samlinger ikke længere kunne rummes i den første bygning, og tilbygningen tilpasser og underordner sig forhuset - både i sin stilistiske udformning og med sin lidt lavere højde. Fyns Kunstmuseum er blandt de første museumsbygninger opført specifikt som lokalt kulturhistorisk museum i Danmark. I Aarhus og Aalborg blev museumsbygningerne til de lokale kulturhistoriske museer indviet i henholdsvis 1877 og 1879. Oprettelsen af lokale kulturhistoriske museer oplevede en opblomstring efter enevældens afskaffelse i 1848. Driftige borgere ude i landet var med til at bryde hovedstadens dannelsesmonopol ved at oprette museer, der rummede samlinger med de samme elementer som de københavnske hovedsamlinger: oldtid, historie, mønter/medaljer, etnografi, naturhistorie og kunst. Samlingerne havde i begyndelsen til huse i allerede eksisterende bygninger, men i løbet af 1870'erne begyndte man at opføre bygninger specifikt til formålet, hvilket Fyns Kunstmuseum er et fornemt eksempel på.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning med forhal og hovedtrappe, der forbinder alle etager og de tilknyttede udstillingssale samt til tilbygningen, hvis sale og skulptursalen næsten umærkeligt føjer sig til forhusets rumforløb, hvilket giver en naturlig rundgang for den besøgende igennem udstillingerne. Hertil kommer de store, oprindelige vinduer, hvor de smalle støbejernssprosser tillader et stort lysindfald, der har været nødvendigt i en tid, hvor kunstig belysning i form af elektricitet eller gas var i sine tidlige stadier. I vinduespladerne ses afvandingsrender, som har kunnet lede kondensvandet fra enkeltlagsruderne bort. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de ovenfra belyste sale, der dels ved den indirekte belysning har givet god mulighed for at studere de udstillede genstande, dels har frigjort store vægflader til montrer eller ophængning af malerier.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til bygningens velbevarede ældre overflader og bygningsdele, herunder flise- og plankegulve, panelering, stukkatur, fyldingsdøre med tilhørende gerichter, overstykker og beslagværk, idet disse dele vidner om den herskende smag på opførelsestidspunktet.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Fyns Kunstmuseum knytter sig til bygningens enkle hovedform og ensartede farveholdning, der giver den et homogent udtryk. Bygningens form forstærkes af, at taget med dets lave hældning ikke er synligt fra gaden, hvorved bygningskroppens tyngde fremhæves. Den arkitektoniske værdi knytter sig ligeledes til, at vinduespartierne i kraft af de spinkle, mørkmalede, rammer visuelt fremstår som skarpt skårne firkantede huller - hvilket særligt ses i forhusets kubiske form - et udtryk, der refererer til klassicismens stilistisk idealer, hvor man tilstræbte, at vinduesrammerne visuelt ”forsvandt” i bygningernes facadeudtryk. Den rige detaljering med blandt andet den malede billedfrise tilføjer også bygningen en lethed og elegance, der synes at invitere museumsgæsten indenfor. Bygningens enkle former, den rige udsmykning i form af de talrige antikke træk og placeringen på et gadehjørne bevirker, at Fyns Kunstmuseum får et majestætisk udtryk, der gør bygningen til et storladent indslag i Odenses bybillede.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig i særlig grad til for-hallen og trapperummet, hvis stort tænkte disponering og detaljerigdom giver en grandios ankomst til museumsbygningens indre. Skulptursalen danner det markante centrum i bygningens rumforløb, der giver plads til de større værker, og salen indrammes effektfuldt opadtil af pilasterfrisen og det kassetterede, tøndehvælvede loft med ovenlys. Hertil kommer bygningens højloftede udstillingssale, der fremstår med en generøsitet og luftighed, der fremhæves af den indirekte ovenbelysning og de store vinduespartier samt af de høje, tofløjede døre med indfatninger. Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til den gennemførte detaljering i flisegulve, panelering, loftbjælker, døre, trapper og vinduer, der ligeledes tilføjer bygningens indre elegance og storhed.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier i Fyns Kunstmuseum knytter sig i det ydre til det samlede grundmurede bestående af forhus og tilbygning i tre etager med skiferklædte og metalinddækkede tage, skorstenspiber, ældre tagvinduer og rytterlys. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trapper, døre, vinduer med alle detaljer samt plinter til skulpturer og i særdeleshed den malede frise samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den velbevarede oprindelige planløsning i forhus og tilbygning med forhal, trapperum med hovedtrappe med adgang til udstillingssalene i forhus og tilbygning samt den storslåede skulpturhal. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de pudsede lofter, herunder de synlige bjælkelag, kassettelofter, ovenlysvinduer og stukkatur, de ældre planke-, flise- og bræddegulve hovedtrappe og bagtrappe med samtlige detaljer, alle typer ældre fyldingsdøre med tilhørende gerichter, overstykker og beslagværk, de uudnyttede loftrums synlige tagværker og fritstående skorstene samt skorstensmassiverne. De bærende fredningsværdier knytter sig i betydelig grad til bygningens overordnede historicistiske stiludtryk i det indre. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Museum
Bebyggelsestype:
Købstad - Den gamle bykerne
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Belægning, fortov ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
19-08-2020
Begrundelse:
Slots- og Kulturstyrelsen finder, at Fyns Kunstmuseum (1884-85 af Frederik Emil Andersen og Emil Schwanenflügel; udvidet 1896-97 af Niels Jacobsen), samt de umiddelbare omgivelser på Jernbanegade 13, Odense Kommune, har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Fyns Kunstmuseum udgør et særdeles velbevaret eksempel på en af de første museumsbygninger opført i den danske provins efter grundlovens indførelse i 1849. Fyns Kunstmuseum er endvidere et godt eksempel på en historicistisk bygning med et eksteriør stærkt inspireret af klassicismen, hvorved bygningen fungerer som et markant arkitektonisk indslag i det centrale Odense. Interiøret afspejler gennem sin velbevarede og logiske rumfølge, de oprindelige og velbevarede overflader og den rige detaljering endnu stærkt sin oprindelse som den første museumsbygning på Fyn. De bærende fredningsværdier i Fyns Kunstmuseum knytter sig i det ydre til det samlede grundmurede bestående af forhus og tilbygning i tre etager med Skiferklædte og metalinddækkede tage, skorstenspiber, ældre tagvinduer og rytterlys. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trapper, døre, vinduer med alle detaljer samt plinter til skulpturer og i særdeleshed den malede frise samt den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den velbevarede oprindelige planløsning i forhus og tilbygning med forhal, trapperum med hovedtrappe med adgang til udstillingssalene i forhus og tilbygning samt den storslåede skulpturhal. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de pudsede lofter, herunder de synlige bjælkelag, kassettelofter, ovenlysvinduer og stukkatur, de ældre planke-, flise- og bræddegulve hovedtrappe og bagtrappe med samtlige detaljer, alle typer ældre fyldingsdøre med tilhørende gerichter, overstykker og beslagværk, de uudnyttede loftrums synlige tagværker og fritstående skorstene samt skorstensmassiverne. De bærende fredningsværdier knytter sig i betydelig grad til bygningens overordnede historicistiske stiludtryk i det indre. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Journal nr.:
18/09146


Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Jernbanegade 13

Fredede omgivelser: 2

Signatur Belægning, fortov
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap