Sag: Mejlgade 52-54

Mejlgade 52-54, Århus
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Mejlgade 52-54
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Mejlgade 52-54
Kommune:
Århus
Omfang:
Forhuset.
Fredet 1970.*
Beskrivelse:
Forhuset indgår som en del af husrækken i Mejlgade, der er en gammel handelsgade og primær indfaldsvej fra nord. Forhuset er sammenbygget med et sidehus på et fag, der mod syd udgøres af et smigfag. I det følgende beskrives forhus og sidehus som én bygning, da de i det indre opleves samlet. Bag forhuset er en stor asfalteret parkeringsplads. Mod øst og nord afgrænses gårdrummet af en nyere bebyggelse.

Forhuset er en 12 fag lang, grundmuret bygning med skiferklædt heltag. I rygningen ses to pudsede skorstenspiber uden sokkel og gesims, og i den østvendte tagflade er en række nyere ovenlysvinduer. Bygningen er opført over en høj kælder med to fulde etager foruden en attikaetage oppe under hovedgesimsen. Facaden er malet lysegrå med en mørkere grå sokkel. Facaden er horisontalt inddelt med gesimsbånd, brede kvaderriller, gennemløbende sålbænksgesimser og refendfugning. Attikaens vinduespiller er udsmykket med kartoucher og øverst afsluttes facaden af en konsolbåren hovedgesims. Gårdsiden er uden dekoration, her ses kun en profileret gesims samt affasede hjørner ved portåbningen. Mod gaden ses to ældre tofløjede fyldingsdøre med ruder øverst samt et stort overvindue. Foran hver dør er tre granittrin. Mod gården er to nyere enfløjede døre, hvoraf den søndre har et opdelt overvindue og en granittrappe foran. I smigfaget fører en kældertrappe af granit ned til en ældre revledør og en nyere fyldingsdør. I kælder- og stueetagen er vinduerne nyere, men traditionelt udførte, og på første sal samt i attikaetagen er vinduerne ældre. I kælder- og i attikaetagen er vinduerne torammede, mens de i stueetagen og på første sal er udformet som korspostvinduer, hvoraf vinduerne i stueetagen har opdelte nedre rammer. Både mod gade og gård findes tillige et par et- og trefags vinduer. Samtlige døre og vinduer er malet hvide. Portrummet lukkes mod gaden af en nyere, todelt port med strækmetal i en metalramme. Portrummet er asfalteret, væggene er pudsede og hvidmalede, mens det nedhængte loft består af gipsplader med indbyggede spots. I portrummet er en nyere pladedør, der giver adgang til en sekundær ældre kvartsvingstrappe til første sal.

Forhuset anvendes til erhvervslejemål, undtagen den nordre del af attikaetagen, som er indrettet til beboelse. I det indre er store dele af en ældre planløsning bevaret med en gennemgående hovedskillevæg og rum mod gaden og gården, dog er der enkelte steder fjernet tværskillevægge. Eller som i stueetagen, hvor en tværskillevæg delvist er erstattet af fire fag glas fra gulv til loft, en nyere halvsvingstrappe er opsat mod gaden og den søndre hoveddør er blændet. Bag den nordre hoveddør er et gennemlyst trapperum, hvori der er en ældre, stejl ligeløbstrappe med en midterrepos. På første sal er ligeledes en gennemgående midterskillevæg, som adskiller stuerne, der ligger en suite mod gaden, fra rummene mod gården. Både mod gården og mod gaden er i hver ende af førstesalen en ældre halvsvingstrappe, som fører op til attikaetagens to halvdele. Kælderen er også delt i to dele, den søndre del nås via den nyere indvendige trappe i stueetagen og den udvendige kældertrappe, mens der er adgang til den nordre fra den nordre kælderdør og en indvendig kældertrappe, der ligger under hovedtrappen. Bygningen fremtræder med en overordnet set traditionel materialeholdning. I kælderen er der støbte gulve, flere steder forsynet med væg-til-væg tæpper, hvide pudsede vægge med synlige ikke malede kampesten, synlig stolpe-drager konstruktion og synligt bjælkelag med pudsede flader imellem. I stueetagen er der nyere bræddegulve og pudsede vægge og lofter, og dørene er plane pladedøre med profilerede gerichter omkring. I trapperummet ligger der ældre mønsterlagte klinker på gulvet, trappetrinene er beklædt med linoleum, væggene er pudsede og forsynet med pilastre i mørkbejdset træ, som harmonerer med de mørkbejdsede døre og gerichter og det mørkbejdsede kassetteloft. De oprindelige håndlister og to fritstående lamper på midterreposen er bevaret. I rummet, hvor den nordre trappe står, er der linoleum på gulvet og døren er en enkel pladedør. Den resterende del af førstesalen har bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt kassetteinddelte lofter. Der er høje fodpaneler, halvpaneler, en- og tofløjede fyldingsdøre med topstykker. Attikkaetagen har bræddegulve, i enkelte rum belagt med væg-til-væg tæpper eller vinyl, samt pusede vægge og lofter og synlig, delvist fritstående tagkonstruktion og synlige bjælker.          

Bygningshistorie:
Mejlgade blev oprindelig kaldt Medelgade (navnet kan føres tilbage til 1400-tallet), derefter i det meste af forrige århundrede hed gaden Middelgade, og først i sidste fjerdedel af 1800-tallet blev navnet ændret, først til Meilgade og derefter til Mejlgade. Et særligt karaktertræk er gadens buede forløb, som den har fået, fordi den fulgte kystlinjen. Et andet særkende er de mange baggårde, der tidligere har rummet stalde og været hjemsted for håndværkere. I latinerkvarteret, som Mejlgade tilhører, har man ikke haft den samme byplanlægning, som blev introduceret i resten af byen sidst i 1800-tallet. Derfor er mangfoldigheden stor og ejendommene meget forskellige.

Af den gamle gårds oprindelige bygninger: et kort forhus på fem fag og et 16 fag langt gavlhus i to stokværk, der lå som nordfløj i gården, begge opført i egebindingsværk, er der ingen spor tilbage af. Men af en bygningskommisionssag fra 1837, hvor hele forsiden skulle omsættes til grundmur, fremkommer oplysninger, som kan tolkes i retning af, at det var bygninger opført i renæssancen, som stod på grunden. Det nævnes i byggesagen, at stokværksfremspringet var på ikke mindre end 31 cm. Denne interessante enkelthed blev fjernet samme år, da købmand V.H. Gjedding lod husene forsyne med en grundmuret sen-empirefacade.

Brændevinsbrænder J.S. Lottrup lod i 1886 forhuset ombygge til sin nuværende skikkelse. Førstesalen blev forhøjet med en alen (63 cm). Herudover blev tagværkets forside hævet ved hjælp af en trempelstol, således at den interessante attikaetage kunne etableres. Til nordgavlen blev der desuden føjet et trappehus med en meget elegant hovedtrappe til den herskabelige lejlighed på første sal. Denne lejlighed er meget smukt istandsat og anvendes til kontorer. J.S. Lottrups ombygning af forhuset blev projekteret af Vilhelm Carl Puck, der i sine unge studieår havde besøgt Italien. Mejlgade 52-54 må nok betragtes som den fornemste repræsentant for den tidligste nyrenæssancestil i Aarhus.

Tidligere havde hovedgesimsen et øvre led, der var udformet som en karnistagrende samt en traditionel tofløjet træport.
kilder:
Den indre by Århus, registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer 1984. Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring.  

http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/stenbro/side7.htm

Miljømæssig værdi:
Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Mejlgade, byens gamle indfaldsvej fra nord, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken med overvejende toetages, grundmurede bygningsvolumener. Ligeledes er der stor miljømæssig værdi ved det tætbebyggede gadeforløb, som med sin traditionelle bebyggelsesstruktur med forhuse, sidehuse, baghuse og baggårde udgør en vigtig del af købstadens helstøbte kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningen som et velbevaret eksempel på et herskabeligt forhus tilhørende en traditionel købmandsgård fra 1800-tallet. Mejlgade 52-54 må være at betragte som den fornemste repræsentant for den tidligste nyrenæssancestil i Aarhus i kraft af den pyntelige facade med stueetagens dybt indskårne, brede kvaderriller, de gennemgående gesimsbånd, de rosetprydede, kvadratiske fyldinger under førstesalens vinduer, beletagens refendfugede facadeafsnit med afvekslende brede og smalle skifter, attikaetagen med fyldinger udformet som en art rulleværkskartouche prydet med motiver fra håndværk og industri samt den prægtige konsolbårne hovedgesims med æggestavsfrise, der giver mindelser til et italiensk palazzo. Initialerne J.S.L. i den midterste rulleværkskartouche henviser til bygherren J.S. Lottrup, der lod forhuset ombygge til dets nuværende udtryk. Hertil kommer forskellen mellem forhusets pyntelige facade og den mere ydmyge gårdside, der sammen med den bevarede rest af sidehuset indskriver sig i et logisk og let aflæseligt bygningshierarki.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk bevarede grundplan med udnyttet kælder, gennemgående hovedskillevæg i stueetagen og på første sal, til placeringen af de repræsentative stuer beliggende en suite og forbundet af dobbelte fløjdøre mod gaden og de mere sekundære værelser mod gården. Hertil kommer portrummet med den ældre halvsvingstrappe mod syd og trapperummet mod nord med den prægtige ligeløbstrappe med samtlige detaljer, herunder de profilerede håndlister og de to fritstående lamper på reposen, vægpilastrene, vinduesindfatningen og fyldingsdørene med gerichter – alle i mørkbejdset træ som kassetteloftet. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de bevarede ældre bygningsdetaljer, herunder kælderens tømmerkonstruktion og synlige kampesten i ydervæggene, trapperummets mønsterlagte klinkegulv, de en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler, profilerede gerichter og udskårne topstykker med udskårne konsoller, de høje fodpaneler, halvpanelerne med konsolbårne hylder, vinduesindramningerne, de mørkbejdsede kassettelofter og de listeprydede stuklofter med stukrosetter samt de ældre trapper til tagetagen og dennes synlige tømmerkonstruktion, der alle er med til at understrege bygningens alder. Særligt trapperummets og bel etagens interiører beretter om den tidligere funktion som en herskabelig bolig for købmanden.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Mejlgade 52-54 knytter sig i det ydre til forhusets udførelse som en længebygning i nyrenæssancestil, der med sin rigt udsmykkede facade med taktfast placerede vinduer, portgennemgangen og det skiferklædte heltag med en traditionel, lav hældning fremtræder som en velproportioneret bygning. Udtrykket er harmonisk, raffineret og særdeles herskabeligt. De horisontale linjer præger facaden med en lagdeling af kælder, stueetage, førstesal og attikaetage, der fremhæves ved forskellige arkitektoniske elementer som kvaderriller, gesimsbånd, rosetter, refendfugning fyldinger med rulleværkskartoucher og en konsolbåren hovedgesims. Elementerne er anvendt så bygningen fremtræder med en ”tung” base, et let midterparti og en elegant afslutning ved den lave attikaetage. De to ældre fyldingsdøre med overvinduer, de høje korspostvinduer og portåbningen giver på elegant vis modspil til det overvejende horisontale udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det imponerende trapperum, hvis lyssætning, proportioner og udsmykningsgrad giver hovedtrappen et storslået og herskabeligt udtryk samt på fornem vis sætter en passende ramme om ankomsten til bel-etagen. Hertil kommer bel-etagens rigt udsmykkede stuer, hvis bygningsdetaljer bibringer interiøret et elegant udtryk, og tillige giver en forventelig sammenhæng mellem det ydre og det indre.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved forhuset knytter sig i det ydre til det grundmurede længehus med repræsentativ facade og enkel gårdside, til det skiferklædte heltag med ubrudt tagflade mod gaden og skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer samtlige facadedetaljer, portåbningen, granitrapperne, de ældre vinduer og døre samt de traditionelt udførte vinduer. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier ved forhuset knytter sig i det indre til den i store træk bevarede planløsning med udnyttet kælder, gennemgående hovedskillevæg, førstesalens placering af de repræsentative, en suite beliggende stuer mod gaden og de sekundære rum mod gården, trapperum mod nord og portrum mod syd. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de ældre sekundære trapper og hovedtrappen med samtlige detaljer, herunder håndlister og fritstående lamper, samt mønsterlagte klinkegulve, bræddegulve, vægpilastre, vinduesindfatninger, en- og tofløjede fyldingsdøre, indstukne hængsler, gerichter, topstykker, høje fodpaneler, halvpaneler, konsolbårne hylder, kassettelofter, listeprydede stuklofter og stukrosetter samt kælderens og attikaetagens synlige tømmerkonstruktion. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
18-09-1985
Begrundelse:
Journal nr.:
625-12-122/83

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
07-10-1970
Begrundelse:
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Mejlgade 052-054, matr.nr. 883, Århus bygrunde. Bygningshistorisk undersøgelse. Bind I: 14 sider samt bilag (167 fotografier og tegninger). Bind II: Bilag (kopier af brandtaksationer, brandforsikringer m.v.) Sahls tegnestue, Århus. Juni 1987.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Mejlgade 52

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap